a.
Dadler
b.
Tranebær
c.
Æbler
d.
Mango
e.
Ananas
Samlingen af mange forskellige frugter er den største
selvfølge året rundt i en normal grøntafdeling i et supermarked eller hos ’tyrkeren’.
Vi får alt flyvende ind uden at spekulere voldsomt over, hvor hvad kommer fra.
Vores lokale, historiske julefrugt er naturligvis æblet. Det er faktisk
sådan, at det æble, der er skyld i det berømte syndefald, der hvor Eva ikke kan
lade være med at lade sig friste af slangen i paradisets have, ja det er ifølge
ædruelige bibelforskere er et granatæble. Lidt kedeligt, og jeg atter
ikke at granatæblet skulle afstedkomme så meget mytologi set i forholde til det
’rigtige’ æble. Personligt ville jeg aldrig trodse guderne for et granatæble.
Bare navnet…
Derfor tror jeg historien i virkeligheden
er lidt anderledes, nemlig at den har noget at gøre med netop ordet paradis. Det
er et oldpersisk ord, der betyder ’en muromkranset æblehave’. Og grunden til,
at det kommer ind i vores sprog, er at det blev anvendt af de tidligste græske
bilbeloversættere som begreb for dette vidunderlige frugtbare og uskyldsrene
sted, hvor tidens første mennesker huserede. Og derfor tror jeg at selve myten,
som den findes i Biblen i virkeligheden er en urhistorie, der er ældre end Det
Gamle Testamente, og som har sin oprindelse netop i de egne, hvor æblet (ikke
granatæblet) stammer fra, og som er i de bjergrige egne mellem Himalaya, Kaukasus og det vi i dag kalder
Mellemøsten. Her fandt de oprindelige mennesker en enorm rigdom af vildt,
frugter og planter, og som de sidenhen ’domesticerede’ eller tæmmede, som det
vi i dag kender som de vigtigste af vores husdyr (koen, geden, fåret, grisen, hesten,
hønen) og kulturplanter (æbler, pærer, blommer, mandler, aprikoser, hvede, byg,
havre, rug oma).
Nåh men svaret er alligevel ikke æblet.
Romerne havde fået styr på æblet og flyttet rund i deres enorme imperium. Så
det kan snildt har stået i Pontius Pilatus’ atriumgård i omegnen af Jerusalem. Men
det lå ikke og ventede på tømmeren, da han skulle hjem og se til Maria. Og
tranebær er det heller ikke, de hører til i moserne i det højere nord. Mangoerne,
for ikke at tale om ananassen, er det på ingen måde, da det er tropiske arter.
Med andre ord, så er vel noget af det mest karakteristiske, som vi kan se for
os, når vi oplever billedfremstillinger af julen i Bethlehem og hele den mytologiske
historie omkring det mellemøstlige julescenarium, ja det er palmen. Daddelpalmen.
Den gror overalt og den er og har været et centralt element i maden i disse egne.
Vi får den tørret i fine æsker eller lidt mere snaskede i form af blandt andet
de store iranske dadler. Altså ingen jul uden dadler – og æbler.
Og så blev det jul, nyd
den med de dejligste økologiske godter og andet godt.!