a. 1972
b. 1982
c. 1992
d. 2002
e. 2012
Det har været et noget
uklart område for både producenter og forbrugere. Det er faktisk først fra i
år, (2012) at det er blevet muligt at sælge økologisk vin! Der har simpelthen ikke
eksisteret regler (EU, stat) for økologisk vin, og dermed har producenterne været tvunget
til at skrive ’vin af økologiske druer’. Men det er der nok ikke mange der har
spekuleret over, når det har stået og kigget på vinhyldernes eksorbitante udbud
af vine og forbavsende få økologiske af slagsen. Måske vil dette ændre sig nu.
Der er virkelig grøde i øko-vin-verdenen. For nogle år siden var det faktisk
sådan – og er det måske stadig – at blandt Frankrigs 30 bedste vine var de 7
fra biodynamiske producenter. Interessant taget i betragtning, at de
biodynamiske avleres anddel af det samlede franske vindyrkerareal nærmest ikke
kan måles statistisk. Men historien er, at en af de kræsne biodymaniske vinavlernes
ambitioner (og krav) er at de arbejder med naturlig eller spontan gæring. Dette
var helt almindeligt indtil for bare få år siden. Men der er sket meget i
vinens verden i retning af, at vinen designes blandt andet med kontrolleret gær.
Konkurrencen fra ’den nye verdens’
vine (USA, Australien, Chile mfl) har været uhyggelig hård for de mere tradionelle
avlere i Europa. Den nye verden har været dygtigere til at styre
vinfremstillingen og fjerne historiens mere uforudsigelige årgangsproblemer. Her
er det så at biodynamikerne tager den traditionelle handske op og insisterer på
at vin skal fremstilles som altid. Med ’held’ altså. Og her står vi altså med
en verden, hvor det konventionelle overhales inden eller bagom af økologien og
ikke mindst det biodynamiske. Så bare vent, også på vinens område vil vi se
mere til økologien – og det biodynamiske!.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar