Aurion 40 år! Festtale ved jubilæet den 24. oktober, 2014.

Jeg står her ikke som en gammel ven men som en gammel fælle. Vi har kendt til hinanden i rigtigt mange år, på sidelinjen og siden mere direkte. Og nu er det jo med den mere formelle kasket som formand for Økologisk Landsforening.

Og netop ordet forening. I er medlemmer af en organisation, som I har bakket op om i årevis. En forening, som har sikret, at vi i dette land i dag er verdens førende i økologi, vi har omkring 8 procent af den samlede dagligvarehandel – i København er det 15% og alene i år er salget indtil nu vokset med 8 % Og det i tider hvor detailhandlens omsætning har været konstant faldende siden finanskrisen startede med at kradse.

Det interessante ved at fremhæve dette faktum er at der er en historie bag disse tal. Det er en historie om enkeltpersoner, landbrug og virksomheder, som på tværs af udviklingen satte sig nogle helt anderledes radikale mål for hvad vi skal kunne med vores landbrug og mad.

Aurion, dette smukke ord, noget med gylden og noget med den farve som kornet har til høst og høstet. Det gyldne er med til at forgylde os. Vel at mærke når der er tænkt en dybere tanke med hvordan og hvorledes. Kornet blev den afgrøde som i landbruget for alvor kørte det konventionelle et nyt sted hen. Kornets rolle er som nyder af det overskud, som mulden kan præstere. Når den ellers passes og plejes med omtanke for dens evige frugtbarhed. Og det kræver et alsidigt og sundt sædskifte hvor afgrøderne skifter og hvor dyrene er med til at skabe liv – husdyr såvel som krillerbasser, regnorme osv.

Da landbrugets kemikalieglæde tog fart i 1960-erne forsvandt forståelsen for denne kobling. Men i den biodynamiske verden og i den senere økologiske verden blev der råbt vagt i gevær og sat en ny kurs. Da Aurion startede i 1974 eksisterede økologien ikke officielt i Danmark som organiseret fænomen, men den første internationale konference blev afholdt i 1973 i Schweiz. Så navn eller ej, noget var i gære. I startede Jeres stræben efter det gyldne snit i en periode, hvor samfundet knagede, og hvor der var stærke modbevægelser for at finde nye svar på de udfordringer, som allerede dengang stod lysende klart. Vi vidste udmærket godt at festen ikke kunne vare ved, det var året med den berømte oliekrise, hvor sheikerne lukkede hanerne, og vi gik tur på motorvejene. Selvom vi ikke brugte begrebet klimaforandringer, så vidste vi den var helt gal, altså kursen.

Nogen tog fat, og Aurion var blandt de absolutte pionerer, der var mange flere, og det særlige er at vi eller I er her stadig. Hold kæft hvor blev der hånet og grinet af disse tosser. Med videnskaben i hånden fik vi tæsk i en grad, som de færreste kan begribe i dag. Nuvel, hvis man læser Bæredygtigt Landbrugs bandbuller, så kan man mærken resterne af den gamle torden. Nej fra latterliggørelsen har vi bevæget os ind i en årrække med den repressive tolerance som man kaldte det, og til den tid vi lever i nu hvor en stigende del ikke bare af befolkningen, men også af forretningsverdenen og det politiske system erkender, at vi med vores verden ikek er absurde fanatikere, men har et mere end troværdigt og nødvendigt bud på fremtiden.

Når vi er nået så langt, så skyldes landets ’aurioner’ i almindelighed og ’Aurion’ i særdeleshed. Økologien er en broget flok, men der skal ikke herske tvivl om at med Aurions biodynamiske tilgang, så er barren lagt højt, også så højt så den ikke alene har rykket ved en hel omverden men også ved opfattelsen af økologien på de indre linjer. Lad mig gi’ et eksempel.

Kornets egenskaber til at bage med har stået i skyggen af det konventionelle landbrugs ønsker om at maksimere i stedet for at optimere. Og her har Aurion forfulgt mulighederne i at kigge i en helt anden retning. En komisk historie – for nogen – som stadig håndligt afvises når landbruget skingert diskuterer at de ikke må gøde nok. Men her har Aurion insisteret på at skabe en forståelse for de gamle kornarter og sorters betydning for at skabe det gode brød. Møjsommeligt år efter år er kornet, melet og brødet kommet på hylderne og historierne er fortalt. Utallige er de møder og forhandlinger og projekter og tovtrækkerier, der i er baggrunden for at ethvert dansk supermarked med respekt for sig selv sælger et utal af malprodukter. Vi må være det land i verden har den højeste meldiversitet i supermarkederne. Og der skal ikke herske skyggen af tvivl om at dette først og fremmest er Aurions fortjeneste.

I 1970-erne snakkede vi om de tre hvide gifte sukker, salt og mel, og i det hele taget var der en meget solid optagethed af de sundhedsmæssige aspekter af hvordan vores mad er fremstillet. I mange år stod denne tilgang til økologien i skyggen af at snakke miljø og siden klima. I dag er det min oplevelse at disse ender begynder at mødes. Vi begynder med vores store projekt, at få skabt en ægte forståelse af at vi ikke bare er hvad vi spiser men at vores klode bliver hvad vi spiser. Det har taget 40 år, såmænd. Og vi er langt fra færdige endnu.

Selvom vi i dag står med verdens højeste økologiforbrug, fordi vi har haft landbrug og virksomheder, som har kunne matcher supermarkederne – på godt og ondt – så er der lang vej til at landbruget og vores måltider for alvor bli’r økologiske. Udviklingen foregår i ryk, som en trappe, op og så vandret og så op igen. Salget er vokset konstant og ikke mindst i år, men det halter i landbruget. Der er nogle institutionelle og markedsmæssige udfordringer, som jeg tror vi snart kan bryde igennem. Og i kraft af den vedholdenhed og udholdenhed som kendetegner aktørerne og med Aurion som et utroligt forbillede, så lykkes det at skabe en forandring i en verden af modstand og stilstand.

Jeg er ikke i tvivl om at projektet Aurion lykkes, fordi det bæres af Jeres meget bevidste holdninger og visioner, men også fordi I har spinket og sparet og lidt afsavn. Men vores verden lover os guld og grønne skove, når vi vel at mærke forstår udtrykket i sin sunde forstand. Guldet er kornet. Nok så mange guldstykker kan ikke erstatte den mad, som vi skal leve af. Har vi ødelagt vores livsgrundlag er der hverken guld eller grønne skove.

Med dette korte og fattige indlæg i Jeres fantastiske rejse fra unge i oprørets tid til disse mere modne og gyldne år, så vil jeg gerne takke Jer på egne og alles vegne for Jeres uvurderlige indsats for vores fælles fremtid. Jeg kunne ha’ snakket en del om vores personlige samarbejde og Jeres uselviske deling af Jeres viden og ønsker om at fremme en ordentlig mel og brød verden, jeg kunne ha snakket om indsatsen for at forskningen kan underbygge og udvikle kornets verden, jeg kunne ha snakket om meget mere, men det er mit ønske med Økologisk Landsforening i ryggen at sende Jer en dybtfølt tak for Jeres uvurderlige indsat. Tak! Og bliv så ved, med ønsket om mange ’gyldne år’ fremover.

Landet bugner, høsten er over os

Landets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen ’os’.

Planternes grønne farve er signalet om en fuldstændig utrolig fabrik, der i et fabelagtigt kemisk symfoniorkester kan omsætte luftens simple molekyler til sukker, det brændstof som både er byggesten og kraften til at skabe planten. Som modningen skrider frem ændres den grønne farve. Kornet og strået bliver gult. Markerne bliver klar til de gnaskende mejetærskere, der skiller kerne fra halm og fylde magasinerne med løftet om overlevelse ikke mindst i vores del af verden, hvor væksten holder pause i den kolde, mørke tid af året.

Med stenalderen er mennesket blevet mere og mere afhængig af kornet. Uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan verdens jorder brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som der er ligeså god grund til at fejre i dag som dengang jættestuerne blev skabt.

Med verdens industrialisering er der desværre sket en afsmitning, og moderne kemiske metoder har fået en global udbredelse, som også stiller kloden overfor groteske udfordringer. Med økologien er det vores udfordring at dæmme op for den fejlagtige måde, som verdens naturressourcer misbruges på.

Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det naturen tilbyder os.

Så lad os tillade os den luksus, at stoppe op et øjeblik og forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at få fyldt laderne. Og lad os også stoppe op og spørge os selv, om vi med det vi gør, også gi’r alle fremtidige generationer samme muligheder. Så længe solen skinner, er det hele et spørgsmål om at vores civilisation forbedrer sig og ikke ødelægger jordens frugtbarhed. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden og vi tilfører ikke kunstige stoffer og gifte. Vi forsøger at være snedige i stedet for grådige.

Vi høster mindre på den enkelte mark end vores konventionelle kollegaer, nuvel, men det vi høster er fri for ’skidtet’, det er mere næringsrigt, det smager bedre, og i bedste og dygtigste fald afleverer vi en mere produktiv jord end den vi overtog og havenes fisk og luftens fugle kan trives. Alle bønders helligste pligt til alle tider.

Nogle marker bliver som kornet gule andre bliver røde, høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene og saftigheden. Fra det vegetative til det generative. Det vil sige fra det voksende til det der kan skabe nyt liv og som den vidunderlige slet skjulte hemmelighed ved livet: Det er selvreproducerende. Fine ord for det selvfølgelige. Høstens fest er at stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert at vi får det udbytte af livet med mindre vi respekterer dets grænser.

Filosofiske ord; men det er kun en kyniker, som ikke i et følsomt øjeblik kan være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på bordet.

Maden kommer af høsten, vi er jo ikke græssende dyr. Vi høster, vi gemmer, vi sylter, vi tørrer, vi gærer og vi lagrer. Alt det friske kan vi høste om sommeren. Stillet over for muligheden vil de fleste af os foretrække den høst, som vi selv har været vidner til, som er frisk og som har sæson, og som dermed har den ypperligste grad af sundhed, velsmag og skønhed. Globalisering og discountforbrug styrker ikke ligefrem madens friske nærhed. Og vi aflærer gradvist evnen til at efterspørge høstens nærvær. Vil vi det bedste, skal vi genopfinde det nære. En kæmpe udfordring til den verdensorden, som påtvinger os det modsatte. Lad høstens festligheder minde os om dette sanselige bombardement af nærvær og livets essens. Det gode måltid.

I den kommende tid kan økologien præsentere sit bud på madens glæder og på bøndernes vedholdende frembringelser af jordens frugtbarhed. Der bliver rige muligheder for at opleve tilbuddene i Den Økologiske Festuge sidst i august i København og Århus. I København foregår den samtidig med Copenhagen Cooking med et enormt program også med masser af økologi. Festugen munder ud i den snart traditionsrige høstmarkedsweekend, hvor landmandsfamilier åbner deres døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle. Nogle værter stiller an med deres verden, som den er i det daglige, en intimsfære som de færreste andre lige tænker på at stille offentligt til skue. Respekt! 

Andre nærmer sig det festivalagtige med solide tilbud om griller, barer, børneoplevelser, rundvisninger, gæster med deres produkter oma. Der er simpelthen noget for enhver smag i alle afkroge af riget.

Benyt det, ta’ en tur rundt, afsæt aftener, dage eller weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen tvivl om at med sådan en oplevelse i bagagen er det endnu mere forståeligt, hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive men også viser sin styrke som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej og alle kan være en del af løsningen. Ta’ ud og nyd det. Du vil blive hjerteligt modtaget!

Er du i tvivl, så afholder Aarstiderne er fantastisk høstmarked både på Barritskov søndag den 1. september og på Krogerup Avlsgård lørdag den 31. august og søndag den 1. september. Iøvrigt vi aktive og deltager i Århus på Food Festival'n weekenden efter. Jeg optræder sammen med Søren Ejlersen søndag, har øl-stand med bla. Herslev Bryghus og præsenterer Ny Nordisk Øl, og har en ciderbattle begge om lørdagen, hvor der iøvrigt også er DM i hø! Økologisk naturligvis.

Havregryn i pilleform?

Havregryn er kommet for at blive. Der spises stadigt store mængder, og der er to glade budskaber.

Det ene er at havregryn har rigtigt meget godt at byde på i vores ernæring og så mætter de. Og så kan de spises på utallige måder og stadig smage godt. I min lille verden elsker mine børn, når jeg vækker dem med let ristede havregryn til deres gode morgen-yoghurt.

Det andet glade budskab er, at mere end 40 % af de gryn vi spiser, er økologiske. Det er Danmarks økologiske topsælger. Og hvorfor mon det? Måske fordi vi er så tæt på råvaren, kornet og havrens bjældeklang. Og der har været perioder, som stadig huserer i forbrugernes bevidsthed, hvor det konventionelle landbrug havde en omgang med kemikalier i kornet, som ikke var så heldig. Og hvordan er det lige nu?

I en kæmpe annonce indrykket med stor tydelighed af Landbrug & Fødevarer i (set i Weekendavisen) anprises havregrynene. I annoncen (se den her) er der et billede af et væltet pilleglas, hvor nogle fede grovvalsede gryn vælter ud. Og teksten handler om, hvordan landbruget arbejder på at få det gode i havregryn ned i pilleform, så man kan spise tre skefulde i stedet for, ja hvad? Teksten er fuldstændig kryptisk, og det er først ved læsning med en lup, at jeg ser at der står med miniskrift i nederste hjørne, at det handler om, at vi skal ha 3 g beta-glukaner om dagen og i øvrigt skal spise sundt og varieret.

Det sidste er så sandt så sandt, og stod det til mig, så kunne vi passende indrykke daglige muntre reklamer, der handler om sundt og varieret, og så ellers gå i gang med den store folkeopdragelse, som handler om at forklare, hvad der menes med sundt og med varieret.

Men det er jo ikke det der er budskabet i annoncen, men derimod noget underligt ubevidst med, at vi kan opnå sundheden ved at ta’ piller, og at landbruget forsker for at skabe en super-havre, som må betyde at vi kan spise meget mindre og alligevel være sunde. Der er noget rav, ruskende galt i L&F’s budskab.

Vi spiser af følgende grunde: Fordi de daglige måltider er festlige, sociale højdepunkter (!), fordi mad i sig selv er et af tilværelsens fundamentale måder at blive tilfreds og glad på (!), fordi mad er forudsætningen for at leve sundt (!) og endelig fordi vi jo ikke kan leve uden at få mad.

Årtusinders visdom har skabt vores kulturplanter og husdyr, også så de opfylder alle de behov, jeg lige har forklaret. Og til denne visdom hører alt det, som er så uhyre vanskeligt at ta’ i pilleform, nemlig at det er i samspillet mellem den gode dyrkning, sæson og friskhed, tilberedelsen og samværet, at madens dybe sundhedsmæssige virkning skal forstås. Det er her vi skal ’annoncere’, ikke mindst fordi pilleriet er en alvorlig trussel mod netop vores sundhed.

I disse dage er der en meget markant medie-diskussion om danskernes pillemisbrug. Her handler det især om smertestillende medicin og psykofarmaka. Der håndkøbes og udskrives piller i et omfang, som aldrig tidligere. Vi er en nation af lidende mennesker. Og behandlingen er flere piller! Det er sort middelalder. Og Gud-hjælpe-mig om ikke L&F netop skriver: ”Fremtiden ser ikke så sort ud mere”!

Det er fuldkommen gak, at vi ikke kan tage skeen i egen hånd og finde ud af at skabe psykiske rammer, gode måltider osv., som skaber de nødvendige betingelser om det gode liv. Vi er endt som ofre.

Som økologer tager vi skeen i egen hånd, vi arbejder intenst på at udfase medicinforbruget til dyrene, vi har afskaffet pesticiderne i plantedyrkningen, vi insisterer på at jorden skal fodres med naturgødning i stedet for piller af kunstige næringsstoffer. Vi tænker i helheder, fordi vi med årtusinders sunde fornuft i ryggen ved, at det i langt højere grad er alle relationerne i de systemer, vi selv er en del af, og ikke deres bestanddele, der har betydning.

Hvis dette er lidt svært at forstå, så tænkt på to der danser godt sammen. Når det virker, kan det ikke forklares med noget som helst af alt det, der kan måles og vejes, det handler om alt hvad de to levende væsner rummer af muligheder for fysisk bevægelse, musisk indføling, erfaring, træning, kultur og indbyrdes kontakt. Virker dette for langhåret? Nej vel? Det er og bliver sund fornuft. Det handler om relationer. Ikke ’stoffer’.

Det betyder ikke at vi ikke skal ha’ betaglukaner i vores mad, men det betyder at set i helhedens udfordrende lys, så er piller en fattig model for at forstå det gode liv. Ud med pillerne, frem med kritikken og ind med ansvaret.

Linket til annoncen: http://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Den%20nye%20fortaelling/annoncer/Del8/Endelige/LF_Havregryn_266x365_Highres_AVIS.ashx