Stridens æble

Er der noget vores verden elsker, så er det striden. Den stortrives i såvel kunsten som i pressen, i politik og blandt mange mennesker.  Vi ta’r lige tre eksempler fra filmens verden. I den gamle engang så berømte film, ’Naboerne’, er det en bagatel, der starter en veritabel krig mellem de to gode naboer, John Price og Ebbe Rode, i et uskyldigt villakvarter. Den ender med den totale destruktion og med, at en af dem kører en mejetærsker ind igennem hække og haver og huset! Siden kom den vidunderlige svenske komiker Tage Danielsson med hans ligeså berømte film ’Æblekrigen’, hvor beboerne i den lille by Änglamark, der sjovt nok deler navn med COOPs økoserie, tager kampen op mod den store overmagt, der vil lave stedet om til et ferieparadis. Og endelig er der filmen ’The Boxer’ om et voldsomt drama i Nordirland på baggrund af den bitre borgerkrig.

Nu burde det være nemt at forstå, hvor jeg vil hen. Nemlig til historien om, hvordan ukrudtsgiften Boxer har fundet vej til økologiske æbler over hele landet. Det kunne starte en nabokrig. Men heldigvis er det netop ikke naboen men landbrugets generelle anvendelse af stoffet prosulfuron, som er årsagen. Ingen er i tvivl, det skyldes, at midlet spredes meget hurtigt ved fordampning og føres med ’tåger’ langt væk.
Og her kan økologernes udgave af Änglamark så starte vores modstandskamp, og det gør vi! Men vi har lært af kunsten og filmen, og vi ved, at selvom at vi ikke er enige med det konventionelle landbrug om anvendelsen af sprøjtegift, så taler vi ordentligt med hinanden. Og vi bruger netop samtalen og samfundets gældende spilleregler for at finde en løsning, hvor alle kan være med.

Og guderne skal vide, det er en alvorlig sag, hvis vi ikke kan fastholde årtiers klare budskab: Økologiske varer er fri for rester af sprøjtegift! Det er vores kollegaer og naboer, der skal håndtere sprøjtegiften, så den er under kontrol. Det er entydigt landbrugets opgave at løse problemet. Hvis ikke landbruget og kemiindustrien kan garantere, at giftresterne slet ikke findes i de økologiske afgrøder allerede i 2014, så skal myndighederne gribe ind.

Og det er også indlysende, at de økologiske landmænd skal holdes økonomisk skadesløse. Bliver afgrøder forurenet, skal økologer kompenseres for alle udgifter fra tilbagetrækning af varer mv og tabt salg.  Vi forestiller os at producenten af Boxer, Syngenta, kan håndtere denne problemstilling. Sværere er det at kompensere økologiske avlere for den ubehagelige oplevelse det er, at få rejst tvivl om sin økologiske integritet. Men vi forventer, at det gode naboskab, som vi oplever med vores konventionelle naboer omkring undgåelse af f.eks. sprøjteskader, også gælder når der er tale om en kollektiv sprøjteskade.

I Økologisk Landsforening er vi kun interesserede i at alle bidrager til at finde en løsning, og at vi trygt kan overlade det dramatiske til kunsten verden. Hvis problemet løses, der hvor det hører hjemme, så er det lykkedes for alle parter at bidrage til den fredsommelighed, som vores samfund er bedst tjent med. Og så er der ikke så meget at komme efter, og vi kan fortsætte trygt med at have tillid til hinanden og økologiske afgrøder.

’Stridens æble’ stammer i øvrigt fra en vidunderlig historie fra den græske mytologi, og for at gøre denne meget lange historie kort, så handler den om den snedige og stridbare gudinde Eris, som var fornærmet over, at hun ikke var inviteret til et gudebryllup. Som hævn kastede hun et æble ind til de tre smukkeste gudinder med ordene: ’Til den skønneste’. Og så kan det nok være stridens tog fat og udviklede sig til en berømt krig – nemlig den mod Troja. Æblet er bare sådan en mytologisk størrelse, helligt og ukrænkeligt. Forbrugerne køber økologiske varer, fordi der ikke anvendes sprøjtegift i økologi, og fordi man ikke finder giftrester i de økologiske varer. Sådan skal det blive ved med at være. Keep it simple!

Hilsen Snehvide og Eva

Fastelavnsvin

Nej ikke svin men VIN. Vi har faktisk en gammel dansk kultur for at fremstille vin. En nærmest ukendt kultur, men som hænger sammen med fastelavn.
Det handler om den gode most. Ordet most handler om en gæret æbledrik. Og sådan noget er blevet fremstillet i århundreder i et eller andet ukendt omfang. Stort kan det ikke ha' været i vores lille verden, men man skal ikke langt ned i Europa før det har været og er en udbredt kultur især i Atlanterhavsegnene.
Industrien fremmarch skabte det moderne øl for snart 200 år siden og al historisk produktudvikling knyttet direkte til de enkelte små landbrug forsvandt til fordel for storskala produktionen. Og i tidens tand forsvandt most-kulturen herhjemme. Ølkulturen vandt, og vi blev et bajer-drikkende land.

Bare lige til mundvandet: Her sukkerkogte æbler til desserter.
Der er en verden til forskel på sådan en dessert, afhængig af det rette æblevalg.

Men rundt omkring i det ganske land spirer det. Historien er godt hjulpet af at vi for nogle år siden blev mødt med bryggeriverdene alkopopkultur der opfandt såkaldte cidere. Ingen nævnt ingen glemt.Og blandt kræsne, kritiske, bevidste og berejste ganer har der været højlydte protester. Endnu engang lykkes det at erobre sproget og knuse et hæderkronet begreb i den industrielle mølle. Cider er og bliver en gæret æbledrik fremstillet af 100 % ren saft. Men blandt andet fordi svenskerne for mange år siden kaldte deres æblesodavender for cider, så har den europæiske regelmaskine ikke været i stand til at holde stien ren.

Uanset navnet, så har vi brug for at genrejse den fantastiske mulighed, der ligger i at vi kan begejstres over at drikke noget så naturligt som den gærede most. Det kan gøres på rigtigt mange måder og blot valget af æbler er afgørende for hvad der kommer ud af det. Det er en stor stor kunst. Ligesom med daglig vin kontra klasse-vine. Ikke spor anderledes. og så er det en moderne drik, den kan noget både med sundhed og larmer ikke med et højt alkoholindhold.

Så vi går til kamp for den gode cider, den rigtige cider, den ægte cider. Se mere om hvordan der diskuteres, da der var cidersmagning på Restaurant Relæ.

Og som jeg sagde indledningsvis, så sagde man i gamle dage at drikken først var klar til fastelavn. Og det tager tid fra æblerne mostes om efteråret. Og det kræver omhyggelighed. Og så er det en utrolig oplevelse at iagttage, hvordan den grumsede frisk-most gradvis ændrer sig og bli'r til den smukkeste klare champagneagtige og perlende drik. Som historien om den grimme ælling...

Haven under forandring fra buskads til frugthave.

På Krogerup er vi igang med at rydde havens buskadser fra 1960-ernes knæfald for en ensformig have-æstetik, hvor roser, staudebede, køkkenhaven, bærbuske, frugttræer og kompostbunken blev ryddet og erstattet af græs og mærkelige buske fra alle verdenshjørner bedst kendt fra kirkegårde. Så om igen: Gang i livet. Vi skal plante frugttræer, og spændende cidersorter! Ikke nok til at rejse en industri, men rigeligt til at pirre til historien og demonstrere potentialet. Og så bliver der plantet nogle af de mest interessante traditionelle sorter, som egner sig til spisning og til mad.

Det vil ta' nogle år før det rigtigt tager sig ud. Kom "om føje år, heden som en kornmark står". Iøvrigt har Aarstiderne podekursus den 22. marts her på Krogerup, hvis du skulle få lyst til at ta' fat selv. Her snakker vi æbler, podning og sikkert også most og cider..

Og vi har fastelavn her på Krogerup på søndag den 10. februar. Nok især for børn, kom og vær med!

Fugls føde og bitre æbler

 

 

 De fleste kender oplevelsen, at det bugner med frugt under æbletræerne. Ingen gider samle dem op. som haveejer er man ikke i tvivl. æblerne skal nok komme til deres ret. De er et af naturens pragtfulde overskudslagre, som rådyr, fugle, mus og andet kravl elsker. Ikke mindst som her hvor det er blevet knasende frost og sne. Solsortene er hurtige til at skrabe i sneen og finde æblerne. Og her hænger de ovenikøbet også på træet.

 

Hvordan æblet blev spredt.

Naturens ide med æbler er at lokke os og andre store pattedyr til at spise dem. Ja endda samle dem og gemme dem. Og de er så viseligt indrettet at selvom de ryger gennem fordøjelsessystemet, så kan kerne spire og blive tl nye træer. I fortiden er æblet spredt fra egen på begge sider af Himalaya. I takt med at bjergkæden skilte verden ad fik æblet en udviklingshistorie i det sydøstlige Asien i det bjergride kinesiske område og mod vores verden i Kazakstan. Spredningen sørgede bjørnene for. Senere da handelsvejene begyndte at udvikle sig i oldtiden flyttede æblet med med mennesker, heste og æsler. Langs handelsruterne spredtes æblet i sin vilde form. Og siden har vi fået hele kultiveringen af æblet.

 

Når bittert er nødvendigt.

Det oprindelige æble var vidt forskelligt fra træ til træ. De sure og bitre af dem har vi fravalgt til fordel for de søde. Men men men! Alle disse ord for at fortælle en ting, nemlig at netop disse mere bitre æbler faktisk har overlevet i den æblekultur, som knytter sig til det vestlige Europas atlanterhavsegene i Nordspanien, Bretagne og Normandiet og i det sydvestlige England. Og det skyldes cideren. Uden bitterhed i æblerne ingen ordentlig cider!

 

Ciderkursus

Og det hold jeg kursus om igår på Sveriges hæderkronede æbleforskningsstation Balsgård ovre ved Kristiansstad. Det er her de har forædlet et æble som Aroma. Billedet ovenfor er et kig ud over deres samling af hundredevis af gamle æblesorter. Og ingen af dem (ingen!) er bitre. Så en af udfordringerne kan blive fremover at turde satse på at skabe en helt ny æblekultur i Norden. En som kan tage handsken op og udfordre de enorme muligheder der ligger i at skabe drikke med æbler. Drikke der befinder sig himmelvidt fra de kendte kartonjuicer og alkoholiske æbledrikke på dåse.

Kimmo Rumponen i gang med at betjene den lille bæltepresse mens kursisterne energisk ordner æbler, skriver sedler, måler sukker oma.

Energiske kursister fra det skånske frugtmiljø stiller bøtter parat til de mange sorter der skal mostes og blive til cider

 

Arrangementet foregik i regi af Centrum för Innovative Drycker, som har de herligste faciliteter i en stor bygning på Balsgård.

Og lige et sidespring.
For nogle uger siden afholdt Pometet et meget spændende arrangement om most af gamle sorter. Utrolig variation og potentiale for spændende drikke. Og også for nogle uger siden blev der afholdt et 'træf' i Randers med fokus på cider for alle som er igang på området. Jeg synes roligt man kan sige at det syder og bobler. Det man på et tidspunkt tænker er umuligt viser sig at modnes og blive til 'noget'. Men det er et kolossalt langt træk der skal til for at at skabe en helt ny drikkekultur. Uden Stat, Støtte og Entusiasme går det ikke. Så bevar gejsten og bevar de nordiske pometer - de er lukningstruede...