Aurion 40 år! Festtale ved jubilæet den 24. oktober, 2014.

Jeg står her ikke som en gammel ven men som en gammel fælle. Vi har kendt til hinanden i rigtigt mange år, på sidelinjen og siden mere direkte. Og nu er det jo med den mere formelle kasket som formand for Økologisk Landsforening.

Og netop ordet forening. I er medlemmer af en organisation, som I har bakket op om i årevis. En forening, som har sikret, at vi i dette land i dag er verdens førende i økologi, vi har omkring 8 procent af den samlede dagligvarehandel – i København er det 15% og alene i år er salget indtil nu vokset med 8 % Og det i tider hvor detailhandlens omsætning har været konstant faldende siden finanskrisen startede med at kradse.

Det interessante ved at fremhæve dette faktum er at der er en historie bag disse tal. Det er en historie om enkeltpersoner, landbrug og virksomheder, som på tværs af udviklingen satte sig nogle helt anderledes radikale mål for hvad vi skal kunne med vores landbrug og mad.

Aurion, dette smukke ord, noget med gylden og noget med den farve som kornet har til høst og høstet. Det gyldne er med til at forgylde os. Vel at mærke når der er tænkt en dybere tanke med hvordan og hvorledes. Kornet blev den afgrøde som i landbruget for alvor kørte det konventionelle et nyt sted hen. Kornets rolle er som nyder af det overskud, som mulden kan præstere. Når den ellers passes og plejes med omtanke for dens evige frugtbarhed. Og det kræver et alsidigt og sundt sædskifte hvor afgrøderne skifter og hvor dyrene er med til at skabe liv – husdyr såvel som krillerbasser, regnorme osv.

Da landbrugets kemikalieglæde tog fart i 1960-erne forsvandt forståelsen for denne kobling. Men i den biodynamiske verden og i den senere økologiske verden blev der råbt vagt i gevær og sat en ny kurs. Da Aurion startede i 1974 eksisterede økologien ikke officielt i Danmark som organiseret fænomen, men den første internationale konference blev afholdt i 1973 i Schweiz. Så navn eller ej, noget var i gære. I startede Jeres stræben efter det gyldne snit i en periode, hvor samfundet knagede, og hvor der var stærke modbevægelser for at finde nye svar på de udfordringer, som allerede dengang stod lysende klart. Vi vidste udmærket godt at festen ikke kunne vare ved, det var året med den berømte oliekrise, hvor sheikerne lukkede hanerne, og vi gik tur på motorvejene. Selvom vi ikke brugte begrebet klimaforandringer, så vidste vi den var helt gal, altså kursen.

Nogen tog fat, og Aurion var blandt de absolutte pionerer, der var mange flere, og det særlige er at vi eller I er her stadig. Hold kæft hvor blev der hånet og grinet af disse tosser. Med videnskaben i hånden fik vi tæsk i en grad, som de færreste kan begribe i dag. Nuvel, hvis man læser Bæredygtigt Landbrugs bandbuller, så kan man mærken resterne af den gamle torden. Nej fra latterliggørelsen har vi bevæget os ind i en årrække med den repressive tolerance som man kaldte det, og til den tid vi lever i nu hvor en stigende del ikke bare af befolkningen, men også af forretningsverdenen og det politiske system erkender, at vi med vores verden ikek er absurde fanatikere, men har et mere end troværdigt og nødvendigt bud på fremtiden.

Når vi er nået så langt, så skyldes landets ’aurioner’ i almindelighed og ’Aurion’ i særdeleshed. Økologien er en broget flok, men der skal ikke herske tvivl om at med Aurions biodynamiske tilgang, så er barren lagt højt, også så højt så den ikke alene har rykket ved en hel omverden men også ved opfattelsen af økologien på de indre linjer. Lad mig gi’ et eksempel.

Kornets egenskaber til at bage med har stået i skyggen af det konventionelle landbrugs ønsker om at maksimere i stedet for at optimere. Og her har Aurion forfulgt mulighederne i at kigge i en helt anden retning. En komisk historie – for nogen – som stadig håndligt afvises når landbruget skingert diskuterer at de ikke må gøde nok. Men her har Aurion insisteret på at skabe en forståelse for de gamle kornarter og sorters betydning for at skabe det gode brød. Møjsommeligt år efter år er kornet, melet og brødet kommet på hylderne og historierne er fortalt. Utallige er de møder og forhandlinger og projekter og tovtrækkerier, der i er baggrunden for at ethvert dansk supermarked med respekt for sig selv sælger et utal af malprodukter. Vi må være det land i verden har den højeste meldiversitet i supermarkederne. Og der skal ikke herske skyggen af tvivl om at dette først og fremmest er Aurions fortjeneste.

I 1970-erne snakkede vi om de tre hvide gifte sukker, salt og mel, og i det hele taget var der en meget solid optagethed af de sundhedsmæssige aspekter af hvordan vores mad er fremstillet. I mange år stod denne tilgang til økologien i skyggen af at snakke miljø og siden klima. I dag er det min oplevelse at disse ender begynder at mødes. Vi begynder med vores store projekt, at få skabt en ægte forståelse af at vi ikke bare er hvad vi spiser men at vores klode bliver hvad vi spiser. Det har taget 40 år, såmænd. Og vi er langt fra færdige endnu.

Selvom vi i dag står med verdens højeste økologiforbrug, fordi vi har haft landbrug og virksomheder, som har kunne matcher supermarkederne – på godt og ondt – så er der lang vej til at landbruget og vores måltider for alvor bli’r økologiske. Udviklingen foregår i ryk, som en trappe, op og så vandret og så op igen. Salget er vokset konstant og ikke mindst i år, men det halter i landbruget. Der er nogle institutionelle og markedsmæssige udfordringer, som jeg tror vi snart kan bryde igennem. Og i kraft af den vedholdenhed og udholdenhed som kendetegner aktørerne og med Aurion som et utroligt forbillede, så lykkes det at skabe en forandring i en verden af modstand og stilstand.

Jeg er ikke i tvivl om at projektet Aurion lykkes, fordi det bæres af Jeres meget bevidste holdninger og visioner, men også fordi I har spinket og sparet og lidt afsavn. Men vores verden lover os guld og grønne skove, når vi vel at mærke forstår udtrykket i sin sunde forstand. Guldet er kornet. Nok så mange guldstykker kan ikke erstatte den mad, som vi skal leve af. Har vi ødelagt vores livsgrundlag er der hverken guld eller grønne skove.

Med dette korte og fattige indlæg i Jeres fantastiske rejse fra unge i oprørets tid til disse mere modne og gyldne år, så vil jeg gerne takke Jer på egne og alles vegne for Jeres uvurderlige indsats for vores fælles fremtid. Jeg kunne ha’ snakket en del om vores personlige samarbejde og Jeres uselviske deling af Jeres viden og ønsker om at fremme en ordentlig mel og brød verden, jeg kunne ha snakket om indsatsen for at forskningen kan underbygge og udvikle kornets verden, jeg kunne ha snakket om meget mere, men det er mit ønske med Økologisk Landsforening i ryggen at sende Jer en dybtfølt tak for Jeres uvurderlige indsat. Tak! Og bliv så ved, med ønsket om mange ’gyldne år’ fremover.

Tale til Bo Læssøe, Svanholm Gods, ved hans reception til hans 70 års fødselsdag, den 23. oktober 2014.

70 år ingen alder men mange år. Født under krigen, krigsbarn, med fred i årerne. Du er en bydreng der er blevet bondemand. Fra villaverdenen til landet. Du er vel en rigtig ’68er’, en mytologisk størrelse for alle der er født derefter.

Det var en vældig tid, hvor rammerne blev sprængt dag for dag, hvor arbejdere og akademikere forenede sig, rejste verden blev rejst tynd og konventionerne blev lagt bag sig. Et kolossalt opbrud i kultur og normer i en grad, så den ’voksne’ verden rystede for, hvad der dog ikke ville ske, hvis de unge fik magt som de havde agt.

Repressionen blev meget markant, men friheden var kommet for at blive, fordi den handlede om noget helt andet end bare røve og fniseurt.

Den handlede om en begejstret alvor, en drift for at ændre verdens kurs. Bo, du er en del af denne bevægelse fra en gammel verden af i går til en verden af i morgen.

Kollektivet så dagens lys i 1978, Vietnam-krigen var slut, den socialistiske og kollektivistiske kultur var på sin højde. Nu skulle verden virkelig forandres. Og du har på din egen måde været en meget tung - forstået som solid - del af denne forandring. Med dig som en af landmændene på Svanholm, fik økologien sit eget meget seriøse løft.

Selvom du kom fra villahaven så havde du så meget bondeblod i årerne, så godsmarkerne ikke var for store til dig. Sammen med Poul Henrik og de andre tog i fat i at revolutionere ikke bare marker og landbrugsdrift, men også den danske detailhandel. De færreste ved i dag, at når vi er verdens absolut førende land hvad angår omsætningen i detailhandlen, så er dette ’drive’ født af Svanholm på baggrund af et kollektiv der kunne levere visionen og et landbrug, som kunne ’levere varen’. I tog fat om FDB og fik skabt det der er blevet til et økologisk fyrtårn.

I gjorde Jer mange erfaringer og jeg havde i en årrække hen i firserne fornøjelsen af at møde dig til markvandringer sammen med den gruppe af studerende, som var en utrolig blanding af drømmere og reaktionære og revolutionære. Men uanset hvem de var, så var de imponerede. Her kunne økologien ikke skydes ned med at det var hobby, småt og ’for de rige’. Nej, det var fagligt topkompetent og professionelt. Og det hang slet ikke sammen med den fordomsfulde oplevelse af ’hvordan er det at leve i kollektiv’.

Men på din dejlige afvæbnende og varme facon fik du forklaret de studerende, at nok havde du ikke mange lommepenge, men så slog du ud med armene og sagde noget i retning af ’men se hvilke herligheder, som jeg kan nyde dagligt’. Som landmenneske og med rullende bondeblod forstår vi dig. Her er ikke tale om afsavn men om muligheder. Jeg kan huske jeg holdt en tale til Jer på Jeres 15 års fødselsdag, dengang synes jeg du var ved at være en af ’de gamle’, og det var du jo også fordi du var blandt de første.

Senere kastede du dig ud i at blive formand for vores forening, der dengang hed LØJ, en opgave som jeg er overbevist om at du har elsket. Her deler vi jo også skæbne Bo, og jeg skulle hilse at sige at jeg nyder det, og at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at en del af glæden består i den kultur, som bla du har været med til at skabe.

Du var også med til i sin tid at danne LØJ, og jeg er overbevist om at en af dine fortjenester er, at du har medvirket til at økologien har været og fortsat har en forening, som forener, en forening som vil gøre en forskel for såvel den enkelte som for den branche og det samfund som vi tjener. Du har været fortaler for at økologien er Eksemplets Magt, at vi ikke skal være en flok rebelske protestører, men konstruktive, samarbejdssøgende og først og fremmest innovative og tro overfor vores eget projekt.

Vi står i dag på denne arv, som et meget tungt gods, vi har forvaltet denne arv også i en grad, så økologien er noget meget markant i dag i billedet af det danske landbrug og madverden. Jeg opfatter at der går en lige linje tilbage til disse år og til de rammer vi i dag kan sætte for diskussionen om landbrugets udvikling. Vi er ikke en niche, men et løfte til landbruget og til samfundet om bedre tider.

Din egen dejlige menneskevarme er med til at understøtte vores potentialer, ikke ved hanekamp men ved samtale og glæden over det vi kan.

Vi havde tilbage i 90-erne den store fornøjelse, at ville gøre en forskel i Østeuropa kort efter murens fald. Vi har været i Polen sammen adskillige gange, vi har været begejstrede og helt oppe og ringe over hvad vi faktisk lykkedes med i de år. Det var et kanon-projekt, i demokratiets navn, som virkelig gjorde en forskel for deltagerne. Og vi festede osse godt igennem solidt inspireret af en af de kvindelige deltagere, som ikke gik af vejen for at vilde det vildeste. Du var helt med på den.

Så blev du syg, og det satte en stoppe for en del. Sygdom er hver mands herre, siger man, men med din styrke og dine solide livsstøtte, så har du rejst dig, og er et eksempel også på dette område for os alle.

Du er et menneske som lever det gode ord HÅB. Du gi’r så meget til din omverden, så du skal ha’ et meget stort rungende tak for alle de dejlige ting vi kan dele.

Jeg håber du nyder dine fredeligere år nu, for der er ingen tvivl om at den historie du er en del af, den har været krævende og tærende. Men Rom blev ikke bygget på en dag, økologien er ingen undtagelse, Svanholm er det ikke og dit menneskeliv er det heller ikke. Vi kender ikke vores skæbne, men vi har selv et stort ansvar for at forvalte den og verdens fremtid. Du personificerer om nogen dette smukke billede af livsvilje, pionerånd og etik.

Til lykke BO! 

Kærligst

Per