Rørende børn

Sidste forår befandt jeg mig en dag foran vores kæmpemæssige og fantastiske gule lade på Krogerup Avlsgård i selskab med en gammeldags bødkertønde og en 5 m lang heksekost og 100 børn. Tønden var fuld af frisk vand og i den havde jeg hældt et præparat i, som skulle udsprøjtes på alle vores marker. Men først skulle det røres grundigt op i vandet. Meget grundigt endda. En hel stiv time.

Og hvad sker der? Nu står jeg jo lige op og ned af en gevaldig flok børn som løber til og fra til deres skolehaver og madpakker og sjov og hyg. Og så bli'r de nysgerrige. Værs'go og gi' en hånd med omrøringen, og jeg bli'r dybt fascineret over hvordan børns spontane nysgerrighed får fortælleren frem i mig. Hvad laver du? Hvorfor rører du? Hvad er det der er i tønden? "Jo da, jeg er igang med at skabe saft og kraft til vores marker, siger jeg til børnene".

 "Prøv at kigge op og kig ud! Se foråret, se alle de spirende saftspændte grønne marker med deres lysende mølkebøtter. Prøv at se ude mellem træerne, der endnu ikke har fået  blade, se havet derude, og få fat i hvilken enormt kraft som naturen har. Lyset, mulden, planternes og vores følsomme sanser. Prøv lige at læg mærke til hvor glad man bli'r over at stå her midt i det hele og vide at alt dette er dit og mit. Og at vi alle sammen er en del af det. Det er dette vidunder vi vil er at stimulere, skabe styrke og sundhed, vi vil ikke bekæmpe eller beherske det. Nej, vi vil fornemme hvordan vi leger med det".

Børnene forstår udmærket, hvad det er vi har på spil, når vi masserer naturen med vores haveliv. De forstår helt spontant, hvor fantastisk det er. Det har eventyrfortællingens muligheder i blodet. De behøver ikke den mindste videnskab for at blive tilfredse. De forstår verden i metaforer. Nuvel, ikke at disse ting står i modsætning. Jeg fortæller alene dette, fordi det kan være utroligt udfordrende at få voksne med lang skolegang til at begribe meningen med at kompostere gødning i et kokranium for siden at opløse og omrøre det i vand og sprøjte det ud over markerne!! Vi trækker på smilebåndet, ikke spor mærkeligt, da det er vores måde at håndtere forlegenhed på. Smilet eller det gode grin. Børn derimod lader sig forføre. Og dette er der gud-ske-tak-og-lov ikke noget i vejen med, når det sker i en god ånd og ikke handler om at tvinge noget ned i halsen.

Et af de mange børn der var med til at røre og snakke og grine fik pludselig den idé at hente en vandkande. "Min planter skal da også være seje", som han sagde. Denne 9-årige knægt var fuld af energi, fyldte sin kande og vandede omhyggeligt sit lille lod. Og jeg er sikker på at han vil opleve sine planter endnu mere intenst, og få en endnu større glæde ved det han gør. Ikke så tosset. Eller hvad?

I de mange år jeg har arbejdet med jord, marker og dyr, har det slået mig hvordan man ligeså tydeligt kan fornemme naturens puls. Det er ikke spor anderledes end det man oplever, når man er i selskab med mennesker. Levende 'ting' gør noget ved en ligesom man jo påvirker det med sin egen tilstedeværelse. Alt dette levende er, lige meget hvilken forklaring man forsøger sig med, et under. Og det er med stensikkerhed ikke til at forstå uanset hvor mange kemiske formler og fysiske love videnskaben stiller op med. Ikke sådan rigtigt helt ned i knoglemarven. I det biodynamiske landbrugs arbejder vi med at finde et sprog og metoder til at samarbejde med naturen. Og en del af sproget, eller koden om man vil, handler om at anvende sjove præparater, som man tilfører markerne.

Og har du lyst til at opleve nogle timer i selskab med en solid og underholdende fortælling og indføring i vores biodynamiske verden, så kom og deltagom aftenen den 21. februar på Krogerup Avlsgård i selskab med Klaus Loehr Petersen, som til dagligt slår sine folder i Biodynamisk Forening. Han er en rigtig god foredragsholder!

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her

Her er en lille video fra sidste forår med de rørende børn. "Er det øl??" spørger de...