Godt nytår!

Nytåret er forbundet med denne sære følelse af at forlade noget for at erobre noget nyt. Det er som at passere grænsen mellem det kendte og det ukendte. Selvom det sker hvar dag året rundt ja faktisk helle tiden i alle døgnets vågne timer, er det som om at det er forstærket i dagene omkring jul og nytår. Julen skaber en intens afslutning med en særegen forvirring fordi dagene løber i et og kalenderen går i kludder. Så kommer nytåret! Med sin aften og dagen derpå. Ud af kaosset kommer der en orden, en trang til at få overblik og sætte det nyerobrede land i lidt system. Få styr på lyster og ulyster, prioritere og kigge indad og revidere. Nytårskuren. 'Kuren' - et ord med ladninger. Noget med renselse.Eller bare endnu et gilde?
De gamle romere havde sansen for fænomenet med deres gud Janus. Janus har styr på udgang og indgang. Rent filosofisk er dette netop to sider af samme sag. Janus vogtede døren til huset, ud eller ind eller ind eller ud. Et skift uanset vejen. Men tiden tvinger os til at vi kun kan bevæge os en vej nemlig frem. Og derfor er passagen af enhver tærskel en akt der består af at forlade for at ankomme. Janus blev til januar. Vi forlader det gamle år for at træde ind i det nye, rensede og åbne for det nye. Proportionerne af vores tømmermænd handler om det vi forlader mens beruselsen nok nærmere udtrykker forventningens glæde. Når romerne gik ind i eller forlod deres templer, var det med denne hilsen fra Janus. Janus hoved havde ansigt både bagud og fremad, det gjorde det nemt at hilsen begge veje.
Sådan er nytåret, vi hilses begge veje. Og i bedste fald har vi både lidt tømmermænd over det forgangne, mens vi er berusede over det der skal ske. En vidunderlig mennekelig egenskab, som driver os ud i livets muligheder. Tak for det gamle år. Hvad vil det nye år byde på! Velkommen!