mandag den 24. december 2012

Julequiz, mandag den 24. december 2012

Hvilken en af følgende tørrede frugter har været på bordet den første jul for et par tusinde år siden?

a.     Dadler

b.     Tranebær

c.     Æbler

d.     Mango

e.     Ananas

Samlingen af mange forskellige frugter er den største selvfølge året rundt i en normal grøntafdeling i et supermarked eller hos ’tyrkeren’. Vi får alt flyvende ind uden at spekulere voldsomt over, hvor hvad kommer fra. Vores lokale, historiske julefrugt er naturligvis æblet. Det er faktisk sådan, at det æble, der er skyld i det berømte syndefald, der hvor Eva ikke kan lade være med at lade sig friste af slangen i paradisets have, ja det er ifølge ædruelige bibelforskere er et granatæble. Lidt kedeligt, og jeg atter ikke at granatæblet skulle afstedkomme så meget mytologi set i forholde til det ’rigtige’ æble. Personligt ville jeg aldrig trodse guderne for et granatæble. Bare navnet…

Derfor tror jeg historien i virkeligheden er lidt anderledes, nemlig at den har noget at gøre med netop ordet paradis. Det er et oldpersisk ord, der betyder ’en muromkranset æblehave’. Og grunden til, at det kommer ind i vores sprog, er at det blev anvendt af de tidligste græske bilbeloversættere som begreb for dette vidunderlige frugtbare og uskyldsrene sted, hvor tidens første mennesker huserede. Og derfor tror jeg at selve myten, som den findes i Biblen i virkeligheden er en urhistorie, der er ældre end Det Gamle Testamente, og som har sin oprindelse netop i de egne, hvor æblet (ikke granatæblet) stammer fra, og som er i de bjergrige egne mellem  Himalaya, Kaukasus og det vi i dag kalder Mellemøsten. Her fandt de oprindelige mennesker en enorm rigdom af vildt, frugter og planter, og som de sidenhen ’domesticerede’ eller tæmmede, som det vi i dag kender som de vigtigste af vores husdyr (koen, geden, fåret, grisen, hesten, hønen) og kulturplanter (æbler, pærer, blommer, mandler, aprikoser, hvede, byg, havre, rug oma).

Nåh men svaret er alligevel ikke æblet. Romerne havde fået styr på æblet og flyttet rund i deres enorme imperium. Så det kan snildt har stået i Pontius Pilatus’ atriumgård i omegnen af Jerusalem. Men det lå ikke og ventede på tømmeren, da han skulle hjem og se til Maria. Og tranebær er det heller ikke, de hører til i moserne i det højere nord. Mangoerne, for ikke at tale om ananassen, er det på ingen måde, da det er tropiske arter. Med andre ord, så er vel noget af det mest karakteristiske, som vi kan se for os, når vi oplever billedfremstillinger af julen i Bethlehem og hele den mytologiske historie omkring det mellemøstlige julescenarium, ja det er palmen. Daddelpalmen. Den gror overalt og den er og har været et centralt element i maden i disse egne. Vi får den tørret i fine æsker eller lidt mere snaskede i form af blandt andet de store iranske dadler. Altså ingen jul uden dadler – og æbler.

Og så blev det jul, nyd den med de dejligste økologiske godter og andet godt.!

Glædelig jul
Per Kølster
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar