onsdag den 19. december 2012

Julequiz, onsdag den 19. december

Hvor kommer vores jule-klementiner fra? 

a.     Tyrkiet

b.     Grækenland

c.     Italien

d.     Spanien

e.     Portugal

Klementinerne kunne komme fra de forskellige steder i Middelhavsområdet, og citrusfrugten dyrkes i varme lande over hele jorden, dvs. i subtroperne og i troperne. Og alt afhængig af hvor på kloden er de forskellige eller smager de forskelligt. Vores klementiner kommer fra Sydspanien fra et stort landbrugskooperativ  Al-Arbuli i området ved Almeria.

Det er spændende at tænke på, at økologien faktisk har så godt fat ’dernede’, så Spanien sammen med Italien er de lande, der har mest økologi. Ikke mindst fordi vi fint kender historierne fra medierne om, hvordan de sprøjter løs, og de konventionelle citrusfrugter er fulde af pesticidrester. Derfor er det også almindeligt at møde spørgsmål som ’kan vi nu også stole på det er økologisk?’. Ikke så underligt, fordi skandaler og fordomme tilsammen udgør den cocktail, der forhindrer os i at ha' tillid. 

Men af helt indlysende årsager, så er det afgørende vigtigt for Aarstiderne, at der er styr på økologien. Og vi har samarbejdet med dette kooperativ i en årrække, netop fordi tilliden er i top. Og så er det værd at tænke på, at uanset brådne kar – de findes alle vegne – så er der folk som flest ganske troværdige – også i Sydeuropa!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar