lørdag den 15. december 2012

Julequiz, fredag den 14. december


Hvad ligger i bunden af juleandens kostpyramide?

a. korn
b. rødkål
c. græs
d. andemad
e. risengrød

Ænder er noget af det mest charmerende man kan ’rode’ med som bonde. De rapper og skræpper og snadrer og roder og regerer. De elsker at boltre sig i græsset for at finde fede krillerbasser og gnaske løs af alt det dejlige grønne. Og de tumler sig helt forrygende i vandhuller og simpelthen sprudlende af livsglæde. Så det er det naturligste i hele verden, at de også skal være økologiske. Det er garantien for at de har dette liv med frihed til at skeje ud som and.

I øvrigt er det svært ikke at beundre de gamle tegnere fra Disneys studier, da de fabrikerede deres perlerække af dyre-figurer. Og den mest berømte af dem alle er netop anden Anders. Det tænker man ikke på, når mundvandet løber over det sprøde skind juleaften. Men dvæl et øjeblik ved en af de levende klassikere, se hvordan anden-manden er animeret. Og gå så ud og besøg en andeavler, eller bare en tur i parken. Det er utroligt, hvordan andens udtryk er kærligt parodieret i tegnefilmens levende streg. Man forstår simpelthen endnu bedre en and, når man har set fredagsbio.

Og så var det svaret. Nok gnasker de på livet løs af det grønne, men deres energi og vækst skylder de at de også spiser dejligt korn. Ænder skal vokse hurtigt og de skal helst ha’ lidt sul på kroppen ellers bliver det en tør oplevelse til julemiddagen. Altså er a) korn det rigtige svar. Det var altså et lidt tricky spørgsmål. Kostpyramidens bund er det der spises mest af.

Hvis du vil se, hvor vores juleænder kommer fra, så se her. Der skulle stadig være ænder på lager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar