Landet bugner, høsten er over os

Landets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen ’os’.

Planternes grønne farve er signalet om en fuldstændig utrolig fabrik, der i et fabelagtigt kemisk symfoniorkester kan omsætte luftens simple molekyler til sukker, det brændstof som både er byggesten og kraften til at skabe planten. Som modningen skrider frem ændres den grønne farve. Kornet og strået bliver gult. Markerne bliver klar til de gnaskende mejetærskere, der skiller kerne fra halm og fylde magasinerne med løftet om overlevelse ikke mindst i vores del af verden, hvor væksten holder pause i den kolde, mørke tid af året.

Med stenalderen er mennesket blevet mere og mere afhængig af kornet. Uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan verdens jorder brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som der er ligeså god grund til at fejre i dag som dengang jættestuerne blev skabt.

Med verdens industrialisering er der desværre sket en afsmitning, og moderne kemiske metoder har fået en global udbredelse, som også stiller kloden overfor groteske udfordringer. Med økologien er det vores udfordring at dæmme op for den fejlagtige måde, som verdens naturressourcer misbruges på.

Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det naturen tilbyder os.

Så lad os tillade os den luksus, at stoppe op et øjeblik og forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at få fyldt laderne. Og lad os også stoppe op og spørge os selv, om vi med det vi gør, også gi’r alle fremtidige generationer samme muligheder. Så længe solen skinner, er det hele et spørgsmål om at vores civilisation forbedrer sig og ikke ødelægger jordens frugtbarhed. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden og vi tilfører ikke kunstige stoffer og gifte. Vi forsøger at være snedige i stedet for grådige.

Vi høster mindre på den enkelte mark end vores konventionelle kollegaer, nuvel, men det vi høster er fri for ’skidtet’, det er mere næringsrigt, det smager bedre, og i bedste og dygtigste fald afleverer vi en mere produktiv jord end den vi overtog og havenes fisk og luftens fugle kan trives. Alle bønders helligste pligt til alle tider.

Nogle marker bliver som kornet gule andre bliver røde, høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene og saftigheden. Fra det vegetative til det generative. Det vil sige fra det voksende til det der kan skabe nyt liv og som den vidunderlige slet skjulte hemmelighed ved livet: Det er selvreproducerende. Fine ord for det selvfølgelige. Høstens fest er at stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert at vi får det udbytte af livet med mindre vi respekterer dets grænser.

Filosofiske ord; men det er kun en kyniker, som ikke i et følsomt øjeblik kan være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på bordet.

Maden kommer af høsten, vi er jo ikke græssende dyr. Vi høster, vi gemmer, vi sylter, vi tørrer, vi gærer og vi lagrer. Alt det friske kan vi høste om sommeren. Stillet over for muligheden vil de fleste af os foretrække den høst, som vi selv har været vidner til, som er frisk og som har sæson, og som dermed har den ypperligste grad af sundhed, velsmag og skønhed. Globalisering og discountforbrug styrker ikke ligefrem madens friske nærhed. Og vi aflærer gradvist evnen til at efterspørge høstens nærvær. Vil vi det bedste, skal vi genopfinde det nære. En kæmpe udfordring til den verdensorden, som påtvinger os det modsatte. Lad høstens festligheder minde os om dette sanselige bombardement af nærvær og livets essens. Det gode måltid.

I den kommende tid kan økologien præsentere sit bud på madens glæder og på bøndernes vedholdende frembringelser af jordens frugtbarhed. Der bliver rige muligheder for at opleve tilbuddene i Den Økologiske Festuge sidst i august i København og Århus. I København foregår den samtidig med Copenhagen Cooking med et enormt program også med masser af økologi. Festugen munder ud i den snart traditionsrige høstmarkedsweekend, hvor landmandsfamilier åbner deres døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle. Nogle værter stiller an med deres verden, som den er i det daglige, en intimsfære som de færreste andre lige tænker på at stille offentligt til skue. Respekt! 

Andre nærmer sig det festivalagtige med solide tilbud om griller, barer, børneoplevelser, rundvisninger, gæster med deres produkter oma. Der er simpelthen noget for enhver smag i alle afkroge af riget.

Benyt det, ta’ en tur rundt, afsæt aftener, dage eller weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen tvivl om at med sådan en oplevelse i bagagen er det endnu mere forståeligt, hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive men også viser sin styrke som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej og alle kan være en del af løsningen. Ta’ ud og nyd det. Du vil blive hjerteligt modtaget!

Er du i tvivl, så afholder Aarstiderne er fantastisk høstmarked både på Barritskov søndag den 1. september og på Krogerup Avlsgård lørdag den 31. august og søndag den 1. september. Iøvrigt vi aktive og deltager i Århus på Food Festival'n weekenden efter. Jeg optræder sammen med Søren Ejlersen søndag, har øl-stand med bla. Herslev Bryghus og præsenterer Ny Nordisk Øl, og har en ciderbattle begge om lørdagen, hvor der iøvrigt også er DM i hø! Økologisk naturligvis.