torsdag den 6. december 2012

Julequiz, onsdag den 5. december



En humleranke kan vokse hele 25 cm på en dag. Men hvor meget humle er der omtrent i en liter juleøl?

Humle er en besynderlig plante, der ikke alene forsvinder om vinteren men som i løbet af få måneder kan vokse og slynge sig op i himlen og blive 10-12 m høj. Altså en enorm vækstkraft. 

Men det der anvendes er ikke planten med de fine og meget lette humlekopper, der er hunplantens blomsterstand. Inde i mellem de fine blade sidder der et fedtet gult pulver, lupulin hedder det, som indeholder myriader af fantastiske bitter- og aromastoffer. 

Når man bruger humle i brygningen tilsætter man ca 1 g pr liter af den tørrede humlekop under kogning. Herved trækker nogle af stofferne ud i øllet og gi’r bitterhed og smag. Med andre ord er det som en slags krydderi, og mængderne er dermed forsvindende små, selvom virkningen er stor. 

Svaret er dermed, at der er under 0,1 g humle i en liter juleøl. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar