Fugls føde og bitre æbler

 

 

 De fleste kender oplevelsen, at det bugner med frugt under æbletræerne. Ingen gider samle dem op. som haveejer er man ikke i tvivl. æblerne skal nok komme til deres ret. De er et af naturens pragtfulde overskudslagre, som rådyr, fugle, mus og andet kravl elsker. Ikke mindst som her hvor det er blevet knasende frost og sne. Solsortene er hurtige til at skrabe i sneen og finde æblerne. Og her hænger de ovenikøbet også på træet.

 

Hvordan æblet blev spredt.

Naturens ide med æbler er at lokke os og andre store pattedyr til at spise dem. Ja endda samle dem og gemme dem. Og de er så viseligt indrettet at selvom de ryger gennem fordøjelsessystemet, så kan kerne spire og blive tl nye træer. I fortiden er æblet spredt fra egen på begge sider af Himalaya. I takt med at bjergkæden skilte verden ad fik æblet en udviklingshistorie i det sydøstlige Asien i det bjergride kinesiske område og mod vores verden i Kazakstan. Spredningen sørgede bjørnene for. Senere da handelsvejene begyndte at udvikle sig i oldtiden flyttede æblet med med mennesker, heste og æsler. Langs handelsruterne spredtes æblet i sin vilde form. Og siden har vi fået hele kultiveringen af æblet.

 

Når bittert er nødvendigt.

Det oprindelige æble var vidt forskelligt fra træ til træ. De sure og bitre af dem har vi fravalgt til fordel for de søde. Men men men! Alle disse ord for at fortælle en ting, nemlig at netop disse mere bitre æbler faktisk har overlevet i den æblekultur, som knytter sig til det vestlige Europas atlanterhavsegene i Nordspanien, Bretagne og Normandiet og i det sydvestlige England. Og det skyldes cideren. Uden bitterhed i æblerne ingen ordentlig cider!

 

Ciderkursus

Og det hold jeg kursus om igår på Sveriges hæderkronede æbleforskningsstation Balsgård ovre ved Kristiansstad. Det er her de har forædlet et æble som Aroma. Billedet ovenfor er et kig ud over deres samling af hundredevis af gamle æblesorter. Og ingen af dem (ingen!) er bitre. Så en af udfordringerne kan blive fremover at turde satse på at skabe en helt ny æblekultur i Norden. En som kan tage handsken op og udfordre de enorme muligheder der ligger i at skabe drikke med æbler. Drikke der befinder sig himmelvidt fra de kendte kartonjuicer og alkoholiske æbledrikke på dåse.

Kimmo Rumponen i gang med at betjene den lille bæltepresse mens kursisterne energisk ordner æbler, skriver sedler, måler sukker oma.

Energiske kursister fra det skånske frugtmiljø stiller bøtter parat til de mange sorter der skal mostes og blive til cider

 

Arrangementet foregik i regi af Centrum för Innovative Drycker, som har de herligste faciliteter i en stor bygning på Balsgård.

Og lige et sidespring.
For nogle uger siden afholdt Pometet et meget spændende arrangement om most af gamle sorter. Utrolig variation og potentiale for spændende drikke. Og også for nogle uger siden blev der afholdt et 'træf' i Randers med fokus på cider for alle som er igang på området. Jeg synes roligt man kan sige at det syder og bobler. Det man på et tidspunkt tænker er umuligt viser sig at modnes og blive til 'noget'. Men det er et kolossalt langt træk der skal til for at at skabe en helt ny drikkekultur. Uden Stat, Støtte og Entusiasme går det ikke. Så bevar gejsten og bevar de nordiske pometer - de er lukningstruede...