Vendepunktet!

’En slidsom vinter gik sin gang’

Så nærmer vi os vinterens dybfrosne vendepunkt. Ligesom året umærkeligt tipper over mod vintertide engang hen på sommeren, hvor det er umuligt at benægte den sandhed ingen af os har lyst til at se i øjnene, nemlig den at årets er på hæld, ja, så er det samme ved at ske nu med modsat fortegn.

Uagtet de rasende influenzaer, mørkemænd, dystertanker og vinterdepressioner, så er det nu det kan mærkes, nu det har vendt, vi er på vej mod lysere tider. Det sker hvert eneste år, vi ved det, men det er et langt sejt træk at skulle igennem en slidsom vinter og med udsigten til ’foråret så sagte kommer’. Men selv de mindst pip, morgenlyset, den første erantis, gi’r et kolossalt spark bagi og lyst til livet. Vidste du i øvrigt at englænderne misunder os vores erantis? Den dur af uransagelige årsager bare ikke derovre, så lad os være endnu mere stolte over vores lille snesol.

Kjørmes Knud

Og vidste du, at netop her i starten af februar, helt bestemt den 2. februar, der har det fra gammel tid været det præcise vendepunkt. Dagen hedder ’kyndelmisse’, et overslæb fra katolicismen, som vi forlod i 1539, og i øvrigt en kirkelig maskering af et fænomen, som er langt ældre end den kristne kirke. Kirkens festlighed er en messe for lyset, og det gi’r jo mening.

Og det der gi’r endnu mere mening er, at det er på den dag at halvdelen af vinterforrådet stadig skal befinde siger i lader, loer, kuler, kældre og forrådskamre. I gammeldags forstand varede vinteren fra 1. november til 1. maj, de to skiftedage, hvor bønder-karle og –piger flyttede fra gård til gård, hvis ikke de blev. 2. februar er midt imellem, Kjørmes Knud hedder den på dansk. Det kommer af ’kermesse’ der er blevet til ’kørmesse’ og herefter til ’kjørmes’. Og Knud handler om knude, som er gammeldansk for bidende frost. Så er den ged vist barberet.

Struense

Men til historien hører at ’ker’ betyder fakkel og dermed lys. I mine øjne er det en fabelagtig anledning til at holde en fest, en vinterfest, hvor vi, kan gi’ los for vores dybe glæde over vendepunktet. Når Struense i sin tid mistede knoppen, var det også fordi han afskaffede netop denne festlighed og helligdag. Ikke kun denne, men også så mange andre, alle dem der blev til den konstruerede helligdag ’st. bededag’.

Oplysningstiden og med den Struense løftede os ud af en tidsalder, der i lige linje rækker tilbage til oldtiden, og som knyttede os sammen med naturen og alle dens luner. Med den frembusende ’oplysning’ og rationelle tænkning med videnskaben som sværd, så var startskuddet givet til at vores bondske rødder gik i opløsning.

Vi skal lige ha' lidt katolsk stemning fra middelalderen.
Her er det dragen, som bønderne har siddet og gloet på,
når de var til lysmesse 2. februar i Højby Kirke
uden at forstå et ord af det latinske 'præk' 

Den indre bonde

Nok skal vi ikke tilbage til tidligere tiders bondesamfund, men vi skal finde vores indre bonde frem og tillade os at være helt anderledes i pagt med den natur, som i sidste ende, uanset hvad vi mener som menneskehed, og uanset hvad vi tænker om den, så har den det sidste ord. Vi er blot brikker i et stort spil, som er styret af kræfter, vi kun kan håndtere, hvis vi spiller med på dem.

Er det ikke det vores tid handler om lige nu? Vi begejstres for haverne, vi vil i gang igen med at få jord under neglene, vi vil ’mindfulness’ og dyb refleksion, vi vil nyde vores egen natur og verdens natur, vi vil beskytte os og den, og vi bekymrer os om vores børn og børnebørns fremtidsmuligheder.

Festen

Til næste år vil jeg sætte skub i en lysfest, et knudepunkt for begejstring over livet og en trøster, når det er vinterværst. Jeg er overbevist om at denne begejstring er endda meget nem at smitte med. Og så skal vi brygge et særligt øl til lejligheden. Det skal være stærkt, og samtidig lyst. Og så skal vi juice safter, der oser af kulernes kraft. Vi skal brænde bål, vi skal riste kød og snitte kål, vi skal bage store brød, og vi skal trutte i horn og valse los. Takket være Kjørmes Knud.

Er det danske sprog ikke bare vidunderligt underligt finurligt dejligt!?

Hilsen

Per Kølster

Midvinterudsigten til Haver-til-Mavers skole-ude-køkken,
når blikket for en kort stund hæves fra skrivebordet på Krogerup.