tag:blogger.com,1999:blog-9339263803895796482024-03-13T14:38:48.816-07:00KØLSTERS KLUMMEOm jordforbindelse, øl og øko - en af rødderne taler ud og inviterer dig ind i debatten.Mette Ahttp://www.blogger.com/profile/02319231268119453990noreply@blogger.comBlogger54125tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-24236292293615311832015-01-22T10:00:00.000-08:002015-01-22T10:00:03.413-08:00Fair pris og fair handel med økologi<div class="MsoNormal">
Aldi startede i november den seneste priskrig på mælk. Økologisk
Landsforening reagerede med det samme ved at gøre opmærksom på, at priskrigen
vil lægge pres på vores mejerier og landmænd, og at billig mælk er dyrt, for
landmanden, for naturen og for køerne. Og vi brugte priskrigen til at gå i
dialog med forbrugerne på de sociale medier om værdierne i økologi, ligesom foreningens
mælkeproducenter to gange tidligere været på gaden for at vise deres modstand mod
priskrig på mælk.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Og kort her efter - i januar - lancerede Coop og Økologisk
Landsforening en fælles vision og strategi for at fordoble det økologiske salg
i Danmark. Planerne indeholdt blandt andet markante prissænkninger på en række
økologiske produkter. Er det ikke lige det vi har kæmpet imod?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Nej! For dialogen mellem Økologisk Landsforening og Coop
resulterede i, at Coop <i>selv</i> har valgt
de kommende fem år at dække<b><i> </i></b>de ca. 200 mio. kr. årligt, som prissænkningen
betyder. Og regningen sendes dermed ikke videre til de økologiske virksomheder
og landmænd. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det er aldrig set før i dansk detailhandel, og strategien lægger
nu et pres på andre kæder. Kiwi har netop meddelt at de selv dækker deres nye
prisfald på økologisk kød. Og vi forventer at flere følge efter. Prisfaldet
skyldes at detailhandelen ændrer deres avanceberegning på økologiske varer. Prisen
sættes ned og samtidig reduceres momsen — noget vi har talt for længe. Det står
detailhandlen frit for at regulere deres avancer, og i takt med at salget af
økologi stiger giver det solid mening. Velkommen til foreningens
afsætningspolitiske indsats 2015. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg har ingen illusioner om, at vi har sat markedskræfter ud
af spil. Detailhandelen vil altid - ligesom vi landmænd og virksomheder - forsøge
at billiggøre indkøb og sælge til den bedste pris. Købmandskabet lever. Og Coop
regner naturligvis med at tjene penge på et mersalg. Men priskrigen var
allerede i gang sidste år med slagtilbud og weekendtilbud, der gav elevator
priser og øget fokus på pris-pris-pris. Foreningen ønsker fokus på varernes
værdi, mere gennemskuelighed for forbrugerne, og bedre rammer for vores
producenter. Og det har vi fået.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Aftalen indeholder en styrket forbrugeroplysning om værdien
i økologi for at sikre, at forbrugerne har endnu bedre forståelse for øko-merprisen,
og at endnu flere vil betale den med glæde. Aftalen udvider også det økologiske
sortiment i Coops 1200 butikker, og både Coop og Økologisk Landsforening
styrker hjælpen til mindre producenter, så det bliver lettere at udvikle
produkter, og få økovarer – også lokale økovarer - ind på hylderne. Mange af
vores medlemmer kan allerede mærke Coops interesse for, hvad en grønsagsproducent
forleden kaldte ”rigtig mange produkter, som de aldrig har interesseret sig for
før”.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Aftalen er, at foreningen og Coop skal udvikle nye
principper for fair handel med mindre økologiske producenter. Det kan f.eks. omfatte
reducerede omkostninger og risici for avlerne via længerevarende kontrakter og
tidligere vished om, hvad der skal sås den kommende sæson. <i>Også disse principper er noget nyt i detailhandelen.<b> </b></i>På foreningens generalforsamling
d. 6-7. marts, har vi et temamøde sammen med Coop, hvor medlemmer kan give
deres indspark til, hvad de nye principper skal indeholde. Kom og vær med! Via
vores samarbejde med aktører i detailhandelen har vi indflydelse på at skabe de
bedst mulige betingelser for økologer og for økologi.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Leder i Økologi & Erhverv, den 22. januar, 2015.</div>
<div>
<br /></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-8195963025329770462015-01-20T01:24:00.000-08:002015-01-20T01:24:05.845-08:00Mærket for livet..<br /><div class="MsoNormal">
<b>Klumme skrevet til Aarstiderne nyhedsbrev, januar, 2015. I anledning af Ø-mærkets 25 års fødselsdag.</b></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er sjovt at lege med sproget. Irma har netop kaldt sig
selv for <b><span style="color: red;">Ø</span></b>-rma
på deres berømte lysreklame ved Søerne i København. Vores Aarstiderne-mærke er
det sjove lille planetariske <b><span style="color: red;">a</span></b> med den cirklende planet eller måne som gi’r
ideer om sprogets aa eller å helt ud i kosmos. Og bagved <b><span style="color: red;">a</span></b>’et gemmer sig <b><span style="color: red;">Ø</span></b>’et. Det mærke, som pryder vores
kasser og som Gud og hvermand kender i dette land. Tænk 98 % af befolkningen
kender netop dette ø. Ikke bogstavet, nej, det logo som så dagens lys netop nu
for 25 år siden og fejrer sin sprudlende ungdommelige fødselsdag.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Mærket er beviset på at den danske stat har sat sit stempel
på og godkendt den økologiske produktionsform. <b><span style="color: red;">Ø</span></b>’et gemmer sig bag <b><span style="color: red;">a</span></b>’et som
en helt grundlæggende præmis. Ikke alene som fundament for, hvad der kommer i
kasserne, men også som bevis på hvordan vi kærer os om mennesker, dyr, planter,
natur, grundvand og klima. <b><span style="color: red;">Ø</span></b>’et er ’state og the Art’ dvs den standard som
gælder, når maden både skal sikre vores alle sammens bedste mad og samtidig at
vores husdyr har haft et anstændigt liv, at vi har gjort hvad vi kan for at
beskytte vildtet, artsrigdommen, vandet i søer, vandløb, grundvand og vores
hav. Ja og klimaet. Måske er det en selvfølge for os alle, at vi kun vil det
bedste.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Men et skævt kig en hverdag hen over supermarkedernes diske
og montre kan få en til at undre sig. Nok er <b><span style="color: red;">Ø</span></b>’et til at få øje på. Små 8 procent
af alt hvad der sælges i dagligvarehandlen er økologisk. Det er ganske enkelt en
imponerende verdensrekord på grund af en enorm indsats både fra forbrugernes
side og fra alt det bagved. Vi vil økologien – mange af os. Men så er der alt
det andet, som det skæve kig åbenbarer. Min undren bliver stadig større, når
jeg tænker på, hvor meget vi nærmest dagligt tæppebombes med af oplysninger om,
hvor skralt det står til med vores natur, lukkede brønde, lidende dyr osv. nej,
vi orker ikke at høre mere. Og selvom vi vil det bedste, så kan der være andre
grunde til at vælge.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Så meget desto mere er jeg er taknemmelig for at jeg kan få <b><span style="color: red;">a</span></b>-kassernes
håndsrækning. Jeg elsker at slippe for at tænke over indkøbet. Her er der taget
ansvar, <b><span style="color: red;">Ø</span></b>’et
er bare på plads. Ja, i Aarstiderne er det en ubetinget selvfølge, der har
ganske enkelt aldrig nogensinde befundet sig en ikke-økologisk kartoffel i en
kasse i vores 15 <b><span style="color: red;">a</span></b>r lange historie.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Spisningen handler dybest set om en eneste ting, nemlig
livet. Og som noget helt afgørende for mig, så betyder det mere at leve for at
spise end at spise for at leve. Det sidste er nemlig en selvfølge i hvert fald
i vores verdens del. Livsglæden ligger med lokkende løfter på tallerkenen. Det
må og skal aldrig være en pligt at skulle sætte tænderne i en eller anden form
for elendighed. Tallerkenen skal rumme det bedste og ikke være et kompromis, en
nødløsning, en elendighed eller en straf.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Grisen skal ha’ haft et godt liv og hønen skal ha’ sit
udeliv under himlen og kradset og skrabet i jordens myldrende tilbud til dens
nysgerrige næb. Kalven skal styrte rundt og lege skolegård, mens koen skal nyde
at strække ben i græsset under drøvtygningen og før middagsluren livgivende
styrket af sommerlyset befriet for medicinsk efterbehandling. Sommerfuglen skal
elske på tidselblomsterne i et fredeligt markhjørne uden skyggen af tvivl og
frygt for giftige tåger. Jordens mægtige biomasse af regnorme og de usynlige mikrober
skal gnufle og gnaske i muldens underjordiske mørkebiologi uden gener fra
kunstige gødningssalte eller nedsilende giftrester. Livet befinder sig i alle
naturlighedens afkroge og er ikke uberørt af moderne kemiske misforståelser. <o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Lad livet få frit spil og lad os mærke med det på den
forunderligste og mest trygge vis. Og det er det, dette statelige <b><span style="color: red;">Ø</span></b> så
grundlæggende fortæller mig, det er den dybeste respekt og glæde ved livet. Det
er et mærke, der kan mærkes – for livet.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi83L1L9vEwcNeJhGCK3c7p6QefP3EwIp_7NOCRzLCHbe7Zc1arLWfqc8adn-FmEao1b7ZedXvhCkCTrA_85U3dU_o1cc60QILz8lOxyxbr5nNpChKEfQKmC4UueIiLxXvNvLQNdbc40QLV/s1600/IMG_0492.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi83L1L9vEwcNeJhGCK3c7p6QefP3EwIp_7NOCRzLCHbe7Zc1arLWfqc8adn-FmEao1b7ZedXvhCkCTrA_85U3dU_o1cc60QILz8lOxyxbr5nNpChKEfQKmC4UueIiLxXvNvLQNdbc40QLV/s1600/IMG_0492.JPG" height="239" width="320" /></a></div>
<o:p></o:p>Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-33827334713121606272014-10-28T12:33:00.001-07:002014-10-28T12:33:51.242-07:00Hvad forventer kunderne sig af Merkur nu og i fremtiden? <div class="MsoNormal">
<b>Tale til Merkurs årsmøde i Middelfart, den 25. oktober, 2014.</b></div>
<div class="MsoNormal">
<b><br /></b></div>
<div class="MsoNormal">
En mærkelig opgave, á la hvad forventer jeg af
medicinalindustrien nu og i fremtiden? Eller bilindustrien? Eller forsikringsverdenen?
Osv<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Fælles for dem er, at det er verdener, som jeg ikke har det
fjerneste begreb om, selvom jeg er bruger af medicin, biler og forsikringer.
Men jeg har samme forhold til dem, nemlig at de er en slags nødvendige onder,
der bare skal virke. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg er med andre ord ikke en kritisk men en forkælet og doven
forbruger af den slags ydelser. Og sådan har jeg det også med banker. Dybets
set mener jeg penge er noget skidt, og det er vel netop det en bank handler om
- at bestyre PENGE.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Når jeg spekulerer over mit forhold til Merkur kan jeg ikke
undgå at starte med straks at ryge ind i spørgsmålet om hvad PENGE er for en
størrelse. Og allerede her begynder hjernen at koge over af tankespind og om
verdens uhyrlige kompleksitet, der nok snakker om penge i form af tal og
kurser, men selve pengene, de er jo på det nærmeste afskaffet. Det der vejer i
min pung er ikke de penge jeg bruger for alvor, de kører nemlig i form af
transaktioner mellem mig og dem jeg skal betale eller kræve op hos – via
banken!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord er banker i mine øjne en slags computere, der
administrerer afsendelse, postering og modtagelse af tal. Og så længe summen af
aktiver er større end summen af passiver, så hører jeg ikke en lyd nogen sinde
fra banken.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er fred og regnemaskinen kører uden at jeg har det
fjerneste begreb om de dybere mekanismer. Jeg er ovenikøbet tilfreds.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men samtidig kan jeg se over hækken og rundt i kredsen af
medmennesker og ved, at hvor jeg lidenskabeligt er optaget af klodens frelse
eller det bedste måltid osv, så er der andre der formåer at spekulere i PENGEVERDENEN
og i det der foregår inde i dette monstrøse ubekendte uhyre – BANKEN. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ergo kan jeg ikke slippe udenom at forholde mig til hvad der
sker med mine bevægelser og denne difference mellem mine aktiver og passiver,
Og jeg kan slet ikke slippe uden om monstret, når jeg vil noget, som kræver at
der er nogen der vil hjælpe mig med at rejse kapital til et af mine eventyrlige
projekter.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Personligt er jeg kunde i Merkur, privatkunde, har indbetalt
mine månedlige lønninger eller honorarer med et penduls regelmæssighed og
samtidig stiller banken mine penge velvilligt til rådighed for mig, hvis ellers
kort og maskiner virker – derude. Ingen problemer – zipless fuck, som
feministen sagde engang.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og, så er jeg ejer af en lille bryggerivirksomhed, som blev
flyttet efter en skilsmisse for tre år siden. I begyndelsen var der USIKKERHED.
Der var ingen tvivl om, at der skulle investeres for at genrejse bryggeriet,
spørgsmålet var, hvad det egentlig var for en forretning, med hvilken plan og
med hvilke forestillinger om den forretningsmæssige udvikling. Jeg henvendte
mig til Merkur som venligt beder om at se regnskaber, likviditetsbudgetter og
forretningsplaner osv. Det var lidt vanskeligt bare sådan at stille an med, da
der var mange ubekendte samtidig med bryggeriet bare skulle fortsætte, der var
ingen pauseknap. Venligt blev jeg parret med en virksomhedsrådgiver, der var
meget ambitiøs på mine vegne. Også i en grad, så det kørte af sporet. Og da
gode råd var dyre, var der ikke andet at gøre end at løse finansieringsbehovet ad
anden vej – i privatsfæren. Så heldig kan man være. Og siden har BANKEN løbende
modtaget strømmen af indbetalinger fra rækken af kunder og med sikker hånd
sørget for at kreditorerne får deres til tiden. Og med et løbende solidt
overskud, hører jeg aldrig et ord, alt ånder fred og idyl. Banken er et
ekspeditionskontor for ændringer af tal. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så står jeg en dag med en bil der skal skiftes, og tænker
leasing eller finansiering og ta’r snakken med banken, der ret hurtigt
konkluderer, at det nok er smartest at bruge bilfirmaernes egne
finansieringstilbud. OK tænkte jeg og gik i stå i mine drømme om at være
kreativ med min bank. Jeg undrede mig, fordi jeg faktisk løbende har præsteret
et stor plus på kontoen, vi kunne bare ha’ købt en bil, men tænkte sådan en er
god at belåne. Og dermed også fastholde en god likviditet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg ved ikke hvad svaret er, men jeg tænker, at en mere
aktiv tilgang til at være medspiller i forhold til at tænke i udvikling med en
mulig bankforretning som gulerod. Jeg ville elske at min bank gik med, ikke for
at udnytte mig og lokke mig til eventyr, men til at passe på mig og orkestrere
en mulighed for at blive dygtigere til at agere i det krævende felt af at
blande idealisme, bæredygtighed og sund økonomisk sans. Jeg er bedst til det
første, jeg tænker banken kan se muligheder og sammenhænge.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nu har jeg så også min kasket på som formand for Økologisk
Landsforening, en forening, som på den ene side forfølger en dagsorden der
handler om at flytte vores landbrug og fødevarer ind i en epoke, hvor der er
sammenhæng mellem det vi gør og det der er muligt set med klodens og kroppens
øjne. Vi lever – ligesom jeg gør privat og i min virksomhed – i virkelighedens
verden, der hvor spillereglerne handler om begreber som vækst, renter og
stræben efter kortsigtede gevinster. Foreningens skal med andre ord drives på
helt almindelige forretningsmæssige vilkår, samtidig med at vi ønsker at skabe
en ny verden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Ingen tvivl om at vi i vores samarbejde med Merkur har en
rigtig god takt med en klar fælles forståelse. Ros!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og når jeg kigger videre, så tænker jeg, at pengene spiller
en nærmest skræmmende eller uhyggelig rolle i forhold til at styre og begrænse
de udfoldelsesmuligheder, som gør sig gældende, specielt i landbruget, som er
tynget af gæld. Her er der et helt åbenlyst behov for at skabe løsninger og
finde nye veje for at sikre, at det er os økologer og ikke tilfældige
udenlandske investorer, der ender med at eje rettighederne til at bestemme,
hvad der skal foregår på den danske muld. Her er der et behov, som rækker langt
ud over de snævre private interesser, en opgave som kræver at vi ser os selv i
et partnerskab baseret på vores værdier, og som er åbent overfor at der endnu
flere der involveres i at bære og løse opgaven.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her har jeg lyst til at tage et lille spring i tankerækken,
og gentage mit spørgsmål om hvad PENGE egentlig er for en størrelse? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der findes vel kun en ægte kapital, det er jorden og
naturens kredsløb, hvor solens energi parret med mineraler og genetikken kører
noget der vel kan kaldes ’det evige liv’. Kobler vi os på dette cykliske system
er kapitalen til vores rådighed såfremt vi overholder spillets regler: Give and
take. Respekt for grænser. Vi er selv en del af dette i kraft af vores
begavelse. Og vores begavelse kan bygge på en helhedsorienteret og
naturressource betinget forståelse og bidrage til kapitalens vedligeholdelse.
Men den kan desværre også bygge på en mekanistisk forståelse af naturens som en
maskine, hvor alt det vi ikke lige kan måle og veje ikke tillægges værdi, og
hvor det hele bare drejser sig om at sikre at den enkelte kan forbruge for at
sikre hans lykke. Den evige vækst.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men vækst er i mit hoved altid forbundet med nedbrydning. I
tid og rum. Omsætning handler om at opbygge og nedbryde. Kan vi forstå dette i
forhold til, at pengene er en abstraktion som en mellemhånd i hele opbygnings
og nedbrydnings kredsløbet? Bruger vi pengene som værdimålet, så burde de også
være i stand til at spejle en holistisk naturtilgang, hvor grænser følger en
mere naturlig tilknytning til det mulige. Handler det om at skabe en ny værdisætning
i modsætning til det konventionelle pengesystem? Eller i det mindste en
gennemskuelighed og åbenhed omkring mine og vores værdiers bevægelser? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kan vi skabe ’vores egne’ pengestrømme i en parallelverden,
som fremmer vores værdier? Eller kræver det, at vi skaber en anden valuta, som
ikke forstyrres af de værdier, der ligger i den gængse valuta? Gi’r dette kun
mening, når den alternative valuta er fiktiv, dvs vi er tilbage i naturalie-handelen
og den direkte udveksling af tjenester og varer? Eller kan man se for sig
hvordan dette systems kompleksitet håndteres i en registreringsform, som holder
styr på, hvem der udveksler hvad, og hvem der skylder hinanden hvad?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Penge er vel kun en dims, som beviser at jeg har retten til
noget der har en værdi der passer overens med pengenes værd. Min mønt er lig
med et krav. Men ikke et bestemt krav. Pengene er en anonym mellemstation i et
marked, hvor de gi’r friheden til at vælge uafhængigt af modtager og afsender.
Ved at modtage pengene har jeg sagt god for at giveren ikke skylder mig noget. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Transaktionen af varer og tjenester udnyttes til at skabe
andre værdier, i kraft af at retten til at handle udnyttes til en anden ret til
at overlevere en bid af kagen til tredjepart. Systemet skaber også muligheder
for at der kan genereres en ny indkomst via en beskatning, en rente eller et
provenu. Altså at modtageren er villig til at betale en højere værdi, end den
der svarer til det, han skal bruge, altså at købsværdien overstiger
forbrugsværdien. Her opstår der med andre en ulighed, som betales af køberen,
hvis værdiskabelse også skal betale for en fiktiv værdi.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Eksempelvis dyrker urbonden korn, som skal føde hans familie
og landsby. Hvis han vil anskaffe våben til at beskytte eller udvide
territoriet, skal han producere nok korn til at holde en smed beskæftiget med
at håndtere jernet. Han skal ovenikøbet dyrke korn nok til at kunne levere uden
for ’stammen’ for at ha’ en værdi, der gør det muligt at holde andre i live og
beskæftiget med at udvinde jernet til smeden. Dette er set i et lidt større lys
kun muligt fordi vi mennesker organiserer og eller underkaster os i et
fællesskab hvor korn-akkumuleringen er en mulighed, og hvor der er en
tilstrækkelig specialisering og mulighed for at handle. Det moderne
samfundssystem opstod med denne agerbrugskultur, hvor kornet ikke alene var
forrådet men også pengetanken. Korn kan gemmes tørt, det kan flyttes tørt og
udveksles for andre varer og tjenester. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg sad engang sammen med en flok beduiner i Sahara, spiste
couscous, ombølget af røgelse og et meget gæstevenligt selskab med gudeskønne
kvinder i serveringsmode. Efter theen skulle der handles, og da varerne var
flyttet tusindevis af km på kamelryg fra Mauretanien kendte de ikke til pengepriser
men til deres varers værdi. Og de var kommet for at købe korn med tilbage til
at redde deres familier i det tørkeramte Sahel, det var i 1981. Hvad skete der
så? Jo vi begyndte at snakke om hvordan vi kunne ækvivalere priser, jeg huskede
fra mine studieår hvordan den internationale kornpris var i dollars, så
omregnede vi deres smykker og tæpper til kg korn, som de forstod, og så
omregnede jeg til dollars, som jeg forstod. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men fælles forstod vi, at der var nogle basale værdier bag
vores handel, og at det kun gav mening for dem at sælge, hvis de reelt kunne
omsætte deres indsamlede familieklenodiesmykker til nogle værdier, der ikke
bare kunne betale for deres månedlange kameltur men også deres
fødevareforsyning i månederne fremover når de var vendt tilbage.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tænk hvis vi kunne ny-tænke vores penge, så vi rent faktisk
fik et begreb om deres naturressourcebestemte værdi. Hvordan regner vi vores
klimafodaftryk osv ind i vores regnestykker? Kan jeg bruge min bank til at få
skabt et billede af ægte værdier?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Joakim von Ands pengetank er et interessant billede af
rigdom. En mægtig bunke blinkende guld og ædelstene. I mit hoved er det ikke en
ægte rigdom, fordi man hverken kan klæde sig i den eller spise den. Men hvis
man tænker på tegning som ethvert barn kender, hvor den gamle ande-gnier står i
hans meget ærbare badebukser på en vippe med fremstrakte, samlede hænder højt
hævet over tankens dynge og på vej til at springe, forstår man det bedre. Anden
vil bade sig i sine penge, vi elsker synet, og – hånden på hjertet – ingen af
os har nogensinde tænkt på at han ville slå sig, når han lander i guldet, vel?
Nej, fordi bunken er det ultimative billede på rigdom, forrådet og
akkumuleringen, der gi’r råderum og sikkerhed. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg har selv stået mange gange på kanten af mit kornmagasin
og været draget til at kaste mig lykkelig ud i bunken. Jeg tror vi alle forstår
anden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Historien blev engang fortalt til et rullende TV kamera, og siden
misforstået af nogle seere som klagede til DR, fordi de forstod det som at jeg
reklamerede for mit korn og mel, fordi jeg havde snakket om min ’rigdom’. Jeg
tog det som et udtryk for, hvordan vi korrumperes stillet overfor denne rigdom.
Misundelse og grådighed er nogle af de syv dødssynder, og som er nøje knyttet
til penge. Korn gi’r ingen mening hvis det ikke spises og bare ligger der.
Gnieren vil opleve, at hans hengemte korn mugner, gemt for længe kan det ikke
spire, og skadedyr sørger for at det bli’r uspiseligt. Det skal omsættes.
Pengene derimod kan ophobes, og jo mere fiktive de er jo bedre kan de flyttes
og skrabes sammen og frigøres totalt fra deres rette sammenhæng. Wall Street er
selve symbolet på grådighedens magtbrynde.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg ku ønske mig af min bank, at den genskaber penges værdi,
som beviser på at der ligger råvarer, energikrævende processer, menneskeligt
arbejde, slid på kloden, påpasselighed og kreativitet bag deres hårde overflade
eller fiktive tællere. En bank af saft og kraft og af mennesker, som skal se
deres vores fremtid i øjnene.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men, penge må være kommet for at blive med mindre vi ville
opleve det totale sammenbrud og rene Robinson Crusoe tilstande. Verdens kompleksitet
er formentlig kun stigende med en stigende befolkning og presset på
ressourcerne. Vi kan ikke afskaffe mellemhandlingerne og markedsmekanismerne.
Men vi kan lægge andre værdier ind i pengene og vi kan skabe en
gennemskuelighed, som gi’r penge en ny mening. Og dermed min bank.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kan man
forestille sig at min bank opererer med at erstatte ’mønten’ eller bare
synliggøre hvordan penge i virkeligheden er en slags CO2 ækvivalenter, en CO2
valuta, som har en variabel vekslekurs til KR som mere er bestemt af fodaftryk
end af sædvanlige udbuds-efterspørgsels markeds prismekanismer. Som verden ser
ud nu, kunne det være en mulighed på samfundsplan i form af at skabe en
beskatning baseret på CO2 forbrug i forhold til en individuel livstidskvote.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Som daglig kunde kunne jeg derfor drømme om at kortet,
betalingsservice, nethandel og alt dets væsen blev håndgribeligt. Hvordan? Godt
spørgsmål. Ligesom jeg drømmer om at slippe for enhver form for emballage, når
jeg handler min mad – groft sagt. Mælken er nok bedst tjent med en beholder fx
Men jeg kan selv tappe den i en flaske med skruelåg a la mostflasker, som er
nemme at gøre rene. Og så kommer jeg i en lykkelig tilstand af at forstå mælk
og nyde den og respektere den bedre. Men pengene den anden vej. Ku’ jeg få en
oplevelse den anden vej af at få en reel oplevelse af, hvad jeg faktisk har
leveret når jeg betaler min 10-CO2-krone for mælken i den nye mælkeautomat?
Tænk hvis automaten blev glad for min mønt, sagde tak. Tænk hvis jeg måske gav
11 CO2-kroner og vidste at den sidste CO2-krone gik til at automatejeren og mig
og nogle flere gjorde en forskel sammen, fx at vi havde investeret i et lokalt
slagteri, som gjorde os i stand til at malkekoens afkom blev til ordentligt
velovervejet kød, og hvor vi også havde fundet en formel for at dyrene kunne
ate sig af nogle værdifulde naturarealer, som alle os 1-krone donorer hvad lod
og del i. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kan en bank gå ind og blev sådan en drivkraft, fordi vi
bruger pengetanken eller penge’tanken’ som pulje til fælles løft? Det jeg
således sværmer omkring det er at få givet pengene deres essens tilbage som
formidlere af naturressourcebestmete værdier, af relationer, af ansvar og af
liv og muligheder. Penge er - ligeså forbandede de er i de forkerte hænder - en
fantastisk bærer af begejstring og håb. Penge’tanken’ er mulighederne billede.
Og bunken, hvad enten det er guld eller korn, er den der kan deles, fordeles og
skabe løsninger.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
For der er mad og energi og råderum i sådan en bunke.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til løsningen hører fællesskabet, ligeså trist det er at
sidde som gnier alene på toppen af den voksende top ligeså begejstrende er det,
når uddelingerne medvirker til at skabe ny kreativitet og muligheder. I et
fællesskab. Vi har levet i en I-me-Myself tidsalder, det gør vi ikke fremefter.
Det bliver i stigende grad klart for vores omverden, at det ikke er i forbrugsfesten
men i ’foreninger’ og fælles opgaver og muligheder, at vi finder værdi. Vi er
lede ved os selv over at opleve, hvordan værdier eksplodere i spekulation, og
vi tvivler på, at der er ressourcer til at oppebære de fiktive værdier i den
fremtid, hvor vi bli’r gamle og vores børn ældre. Vi skal kunne se for os
hvordan vi flytter os fra guld til korn billedligt talt. Jeg vil gerne ha’ en
bank som kan skabe sådanne billeder og løsninger. En saftig bank som kan
formidle forandringer, og løsninger som imødekommer helt andre behov end de
forbrugsbestemte. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det store mantra i den politiske debat er vækst, vækst
baseret flere råvarer og flere jobs. En skrue uden ende som mærkeligt nok jo
mere man skruer på den jo mere skruer den op. Måske fordi systemet ikke har
forstået at skruen har omvendt gevind.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Der er skrevet mange kloge bøger og holdes utallige
symposier osv om hvordan økonomi kan skrues sammen så den spiller sammen med
bæredygtighed. Min tid tillader mig ikke at gå ned i denne problemstilling. Og
jeg ved skræmmende lidt om det. Men jeg bilder mig ind at min bank skal være
enddog meget begavet for at begå sig i et system, hvor der ikke er ordentlig
fodslag omkring hvordan gevindet skal drejes. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg tror et af svarene er at min bank skal være vanvittig
dygtig til at motivere mig som kunde til at se ud over min egen næsetip. Hvis
staten og det internationale samfund ikke vil lægge skat på CO2 fx, kan jeg så
i et velovervejet og velorganiseret fællesskab - orkestreret af min bank - finde
nogle løsninger, som viser vejen?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg er overbevist om at en af vejene er at gå meget lokalt
til værks. Folk støtter gladeligt pandaen, den er så nuttet, men skal klodens
løsslupne drifter tøjles, skal vi alle sammen starte i vores egen lomme, i
vores baghave, nærområde og fællesskaber for at løsningerne rører os.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Og vi skal naturligvis tænke globalt. Etikken omkring klode
og menneskehed er et globalt projekt, men det er ikke mindst gennem den
enkeltes og vores fælles handlinger i det nære, at vi skaber forvandling.
Handling lokalt. Skal vi tilbage til filialen, nej. Men jeg er overbevist om at
vi skal tilbage til lokale projekter, vi gerne vil være en del af. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det må være en mulighed at opdyrke sådan en nærhed, der
lokaliserer pengestrømme og ressourcer til gavn for menneskeheden.
Samvittigheden må kunne sættes i banken. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Banker handler på overskud, på långivning. Jeg er vild med
en bank som elsker at flytte penge derhen hvor der skabes samvittighedsfulde
løsninger. Og jeg er sikker på, at der ikke nogen særlig modsætning mellem at
finde erstatninger for vores traditionelle væksttænkning og så den velstand,
som vi sætter så højt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Vi har en model i vores del af verden, som bygger på en
fornem demokratisk struktur, som udviklede sig med liberaliseringen af
samfundet i 1800-tallet. Vi har brug for nye modeller, som kan tage over, og
vor vi genopfinder den solidaritet som har været så tæt knyttet til denne
demokratitradition. Der er i mit sind ikke tvivl om, at vejen frem handler om
decentralisering og lokalisering og demokrati. Og dermed at min bank skal finde
sin meget synlige rolle i forhold til at spille med i hvordan bunken bruges
bedst i fællesskaberne.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den store forblændelse af liberaliseringen af verdenshandlen
har fuldstændigt skygget for, hvordan det sker på bekostning af den autonomi,
som er så afgørende i alle sociale systemers ligevægt og styrke til at modstå
pres.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det er ikke noget nyt dette her, men verden ser anderledes
ud nu, og mulighederne for at skabe relationer, fællesskaber, netværk, mening
og retning har aldrig været større. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er store kræfter at snakke om, og skal jeg vende tilbage
til mit udgangspunkt, så må konklusionen være, at mine forventninger til Merkur
er, at den flytter sig ud i det offentlige rum og bli’r en spiller, som sammen
med mig som privatperson, som virksomhed og som interesseorganisation markerer,
at der er andre og nye veje der skal betrædes, hvor det ikke er pengene i sig
selv, men den forvaltningen af vores økologiske og sociale kapital som er
hovedsagen.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg er ikke i tvivl om at vi har en opgave foran os.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg har en opgave som privatperson, hvor jeg skal blive
bevidst om mit ansvar og være kreativ til at gå med i nye veje og tvivle på det
kendte og ville det anderledes. Min risikovillighed og tillid til forandringer
er bankens kapital.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og set med virksomhedsøjne skal jeg finde min vej til at
spille med der, hvor min forretningsmodel kan være med til at skabe nye veje og
løsninger, som motiverer til medansvar hos leverandører og kunder. Som man
siger adel forpligter. Og kan min bank spille med her på en måde så jeg stolt
spammer facebook med halleluja begejstring over vores kreativitet og succes, så
er den sat i søen.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og endelig har vi de større linjer, hvor jeg med vores
interesseorganisation for økologien har en større portefølje af muligheder,
erfaringer og drømme som skal i spil, og som også skal spilles ind på de bonede
gulve og udformes som politiker og spilles ind for at skabe nytænkning. Det er
ikke banken der skal være politiker men os, men banken skal være en aktiv
medspiller for at vise veje.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er med stor respekt for den faglighed, som er samlet her
under dette tag, at jeg har tilladt mig disse ord. Og med en stor ydmyghed
overfor, at jeg ikke gør mig nogen forestillinger om, at jeg hermed har
opfundet den dybe tallerken. Men i det mindste har det fået mig til at tænke
over banken rolle og pengenes væsen. Måtte vi alle blive klogere.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Tak for ordet og tak til min og vores dejlige bank Merkur!<o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-53391130838294478842014-10-28T12:30:00.001-07:002014-10-28T12:34:20.217-07:00Aurion 40 år! Festtale ved jubilæet den 24. oktober, 2014.<div class="MsoNormal">
Jeg står her ikke som en gammel ven men som en gammel fælle.
Vi har kendt til hinanden i rigtigt mange år, på sidelinjen og siden mere
direkte. Og nu er det jo med den mere formelle kasket som formand for Økologisk Landsforening.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Og netop ordet forening. I er medlemmer af en organisation,
som I har bakket op om i årevis. En forening, som har sikret, at vi i dette land
i dag er verdens førende i økologi, vi har omkring 8 procent af den samlede dagligvarehandel
– i København er det 15% og alene i år er salget indtil nu vokset med 8 % Og
det i tider hvor detailhandlens omsætning har været konstant faldende siden
finanskrisen startede med at kradse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det interessante ved at fremhæve dette faktum er at der er
en historie bag disse tal. Det er en historie om enkeltpersoner, landbrug og
virksomheder, som på tværs af udviklingen satte sig nogle helt anderledes
radikale mål for hvad vi skal kunne med vores landbrug og mad.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Aurion, dette smukke ord, noget med gylden og noget med den
farve som kornet har til høst og høstet. Det gyldne er med til at forgylde os.
Vel at mærke når der er tænkt en dybere tanke med hvordan og hvorledes. Kornet
blev den afgrøde som i landbruget for alvor kørte det konventionelle et nyt
sted hen. Kornets rolle er som nyder af det overskud, som mulden kan præstere.
Når den ellers passes og plejes med omtanke for dens evige frugtbarhed. Og det
kræver et alsidigt og sundt sædskifte hvor afgrøderne skifter og hvor dyrene er
med til at skabe liv – husdyr såvel som krillerbasser, regnorme osv.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Da landbrugets kemikalieglæde tog fart i 1960-erne forsvandt
forståelsen for denne kobling. Men i den biodynamiske verden og i den senere
økologiske verden blev der råbt vagt i gevær og sat en ny kurs. Da Aurion
startede i 1974 eksisterede økologien ikke officielt i Danmark som organiseret
fænomen, men den første internationale konference blev afholdt i 1973 i
Schweiz. Så navn eller ej, noget var i gære. I startede Jeres stræben efter det
gyldne snit i en periode, hvor samfundet knagede, og hvor der var stærke
modbevægelser for at finde nye svar på de udfordringer, som allerede dengang
stod lysende klart. Vi vidste udmærket godt at festen ikke kunne vare ved, det
var året med den berømte oliekrise, hvor sheikerne lukkede hanerne, og vi gik
tur på motorvejene. Selvom vi ikke brugte begrebet klimaforandringer, så vidste
vi den var helt gal, altså kursen.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Nogen tog fat, og Aurion var blandt de absolutte pionerer,
der var mange flere, og det særlige er at vi eller I er her stadig. Hold kæft
hvor blev der hånet og grinet af disse tosser. Med videnskaben i hånden fik vi
tæsk i en grad, som de færreste kan begribe i dag. Nuvel, hvis man læser
Bæredygtigt Landbrugs bandbuller, så kan man mærken resterne af den gamle
torden. Nej fra latterliggørelsen har vi bevæget os ind i en årrække med den
repressive tolerance som man kaldte det, og til den tid vi lever i nu hvor en
stigende del ikke bare af befolkningen, men også af forretningsverdenen og det
politiske system erkender, at vi med vores verden ikek er absurde fanatikere,
men har et mere end troværdigt og nødvendigt bud på fremtiden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Når vi er nået så langt, så skyldes landets ’aurioner’ i
almindelighed og ’Aurion’ i særdeleshed. Økologien er en broget flok, men der skal
ikke herske tvivl om at med Aurions biodynamiske tilgang, så er barren lagt
højt, også så højt så den ikke alene har rykket ved en hel omverden men også
ved opfattelsen af økologien på de indre linjer. Lad mig gi’ et eksempel. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Kornets egenskaber til at bage med har stået i skyggen af
det konventionelle landbrugs ønsker om at maksimere i stedet for at optimere.
Og her har Aurion forfulgt mulighederne i at kigge i en helt anden retning. En
komisk historie – for nogen – som stadig håndligt afvises når landbruget
skingert diskuterer at de ikke må gøde nok. Men her har Aurion insisteret på at
skabe en forståelse for de gamle kornarter og sorters betydning for at skabe
det gode brød. Møjsommeligt år efter år er kornet, melet og brødet kommet på
hylderne og historierne er fortalt. Utallige er de møder og forhandlinger og
projekter og tovtrækkerier, der i er baggrunden for at ethvert dansk
supermarked med respekt for sig selv sælger et utal af malprodukter. Vi må være
det land i verden har den højeste meldiversitet i supermarkederne. Og der skal
ikke herske skyggen af tvivl om at dette først og fremmest er Aurions
fortjeneste. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
I 1970-erne snakkede vi om de tre hvide gifte sukker, salt
og mel, og i det hele taget var der en meget solid optagethed af de sundhedsmæssige
aspekter af hvordan vores mad er fremstillet. I mange år stod denne tilgang til
økologien i skyggen af at snakke miljø og siden klima. I dag er det min
oplevelse at disse ender begynder at mødes. Vi begynder med vores store
projekt, at få skabt en ægte forståelse af at vi ikke bare er hvad vi spiser
men at vores klode bliver hvad vi spiser. Det har taget 40 år, såmænd. Og vi er
langt fra færdige endnu.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Selvom vi i dag står med verdens højeste økologiforbrug,
fordi vi har haft landbrug og virksomheder, som har kunne matcher
supermarkederne – på godt og ondt – så er der lang vej til at landbruget og
vores måltider for alvor bli’r økologiske. Udviklingen foregår i ryk, som en
trappe, op og så vandret og så op igen. Salget er vokset konstant og ikke mindst
i år, men det halter i landbruget. Der er nogle institutionelle og
markedsmæssige udfordringer, som jeg tror vi snart kan bryde igennem. Og i
kraft af den vedholdenhed og udholdenhed som kendetegner aktørerne og med
Aurion som et utroligt forbillede, så lykkes det at skabe en forandring i en
verden af modstand og stilstand.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg er ikke i tvivl om at projektet Aurion lykkes, fordi det
bæres af Jeres meget bevidste holdninger og visioner, men også fordi I har
spinket og sparet og lidt afsavn. Men vores verden lover os guld og grønne
skove, når vi vel at mærke forstår udtrykket i sin sunde forstand. Guldet er
kornet. Nok så mange guldstykker kan ikke erstatte den mad, som vi skal leve
af. Har vi ødelagt vores livsgrundlag er der hverken guld eller grønne skove.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med dette korte og fattige indlæg i Jeres fantastiske rejse
fra unge i oprørets tid til disse mere modne og gyldne år, så vil jeg gerne
takke Jer på egne og alles vegne for Jeres uvurderlige indsats for vores fælles
fremtid. Jeg kunne ha’ snakket en del om vores personlige samarbejde og Jeres
uselviske deling af Jeres viden og ønsker om at fremme en ordentlig mel og brød
verden, jeg kunne ha snakket om indsatsen for at forskningen kan underbygge og
udvikle kornets verden, jeg kunne ha snakket om meget mere, men det er mit ønske
med Økologisk Landsforening i ryggen at sende Jer en dybtfølt tak for Jeres
uvurderlige indsat. Tak! Og bliv så ved, med ønsket om mange ’gyldne år’
fremover.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-15545761673185256152014-10-28T12:26:00.000-07:002014-10-28T12:27:52.825-07:00Tale til Bo Læssøe, Svanholm Gods, ved hans reception til hans 70 års fødselsdag, den 23. oktober 2014.<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
70 år ingen
alder men mange år. Født under krigen, krigsbarn, med fred i årerne. Du er en
bydreng der er blevet bondemand. Fra villaverdenen til landet. Du er vel en
rigtig ’68er’, en mytologisk størrelse for alle der er født derefter.</div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det var en
vældig tid, hvor rammerne blev sprængt dag for dag, hvor arbejdere og
akademikere forenede sig, rejste verden blev rejst tynd og konventionerne blev
lagt bag sig. Et kolossalt opbrud i kultur og normer i en grad, så den ’voksne’
verden rystede for, hvad der dog ikke ville ske, hvis de unge fik magt som de
havde agt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Repressionen
blev meget markant, men friheden var kommet for at blive, fordi den handlede om
noget helt andet end bare røve og fniseurt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Den handlede
om en begejstret alvor, en drift for at ændre verdens kurs. Bo, du er en del af
denne bevægelse fra en gammel verden af i går til en verden af i morgen.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Kollektivet
så dagens lys i 1978, Vietnam-krigen var slut, den socialistiske og
kollektivistiske kultur var på sin højde. Nu skulle verden virkelig forandres.
Og du har på din egen måde været en meget tung - forstået som solid - del af
denne forandring. Med dig som en af landmændene på Svanholm, fik økologien sit
eget meget seriøse løft.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Selvom du
kom fra villahaven så havde du så meget bondeblod i årerne, så godsmarkerne
ikke var for store til dig. Sammen med Poul Henrik og de andre tog i fat i at
revolutionere ikke bare marker og landbrugsdrift, men også den danske
detailhandel. De færreste ved i dag, at når vi er verdens absolut førende land
hvad angår omsætningen i detailhandlen, så er dette ’drive’ født af Svanholm på
baggrund af et kollektiv der kunne levere visionen og et landbrug, som kunne
’levere varen’. I tog fat om FDB og fik skabt det der er blevet til et
økologisk fyrtårn. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
I gjorde Jer
mange erfaringer og jeg havde i en årrække hen i firserne fornøjelsen af at
møde dig til markvandringer sammen med den gruppe af studerende, som var en
utrolig blanding af drømmere og reaktionære og revolutionære. Men uanset hvem
de var, så var de imponerede. Her kunne økologien ikke skydes ned med at det
var hobby, småt og ’for de rige’. Nej, det var fagligt topkompetent og
professionelt. Og det hang slet ikke sammen med den fordomsfulde oplevelse af
’hvordan er det at leve i kollektiv’.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Men på din
dejlige afvæbnende og varme facon fik du forklaret de studerende, at nok havde
du ikke mange lommepenge, men så slog du ud med armene og sagde noget i retning
af ’men se hvilke herligheder, som jeg kan nyde dagligt’. Som landmenneske og
med rullende bondeblod forstår vi dig. Her er ikke tale om afsavn men om
muligheder. Jeg kan huske jeg holdt en tale til Jer på Jeres 15 års fødselsdag,
dengang synes jeg du var ved at være en af ’de gamle’, og det var du jo også
fordi du var blandt de første. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Senere
kastede du dig ud i at blive formand for vores forening, der dengang hed LØJ, en opgave som jeg er overbevist
om at du har elsket. Her deler vi jo også skæbne Bo, og jeg skulle hilse at sige
at jeg nyder det, og at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at en del af glæden
består i den kultur, som bla du har været med til at skabe.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Du var også
med til i sin tid at danne LØJ, og jeg er overbevist om at en af dine
fortjenester er, at du har medvirket til at økologien har været og fortsat har en
forening, som forener, en forening som vil gøre en forskel for såvel den enkelte
som for den branche og det samfund som vi tjener. Du har været fortaler for at
økologien er Eksemplets Magt, at vi ikke skal være en flok rebelske
protestører, men konstruktive, samarbejdssøgende og først og fremmest
innovative og tro overfor vores eget projekt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi står i
dag på denne arv, som et meget tungt gods, vi har forvaltet denne arv også i en
grad, så økologien er noget meget markant i dag i billedet af det danske
landbrug og madverden. Jeg opfatter at der går en lige linje tilbage til disse
år og til de rammer vi i dag kan sætte for diskussionen om landbrugets
udvikling. Vi er ikke en niche, men et løfte til landbruget og til samfundet om
bedre tider. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Din egen
dejlige menneskevarme er med til at understøtte vores potentialer, ikke ved
hanekamp men ved samtale og glæden over det vi kan.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi havde
tilbage i 90-erne den store fornøjelse, at ville gøre en forskel i Østeuropa
kort efter murens fald. Vi har været i Polen sammen adskillige gange, vi har
været begejstrede og helt oppe og ringe over hvad vi faktisk lykkedes med i de
år. Det var et kanon-projekt, i demokratiets navn, som virkelig gjorde en
forskel for deltagerne. Og vi festede osse godt igennem solidt inspireret af en
af de kvindelige deltagere, som ikke gik af vejen for at vilde det vildeste. Du
var helt med på den.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Så blev du
syg, og det satte en stoppe for en del. Sygdom er hver mands herre, siger man,
men med din styrke og dine solide livsstøtte, så har du rejst dig, og er et
eksempel også på dette område for os alle. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Du er et
menneske som lever det gode ord HÅB. Du gi’r så meget til din omverden, så du
skal ha’ et meget stort rungende tak for alle de dejlige ting vi kan dele.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Jeg håber du
nyder dine fredeligere år nu, for der er ingen tvivl om at den historie du er
en del af, den har været krævende og tærende. Men Rom blev ikke bygget på en
dag, økologien er ingen undtagelse, Svanholm er det ikke og dit menneskeliv er
det heller ikke. Vi kender ikke vores skæbne, men vi har selv et stort ansvar
for at forvalte den og verdens fremtid. Du personificerer om nogen dette smukke
billede af livsvilje, pionerånd og etik.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Til lykke BO! <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Kærligst <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Per <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-35293976123367548152014-05-06T09:09:00.003-07:002014-05-06T09:09:43.027-07:00Økologi på vej<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Hvis der er
noget der er svært at spå om, så er det fremtiden, som bekendt. Netop nu her i
maj 2014 arbejdes der på højtryk for at sætte kurs for hvordan økologien skal
udvikle sig fremover. Regeringen arbejder med det. EU-Kommissionen gør det og
Økologisk Landsforening gør det. EU's kommende økologi-forordning bliver den
nye grundlov, som sætter rammerne for hvordan økologien kan og vil udvikle sig.
Den kan ikke undervurderes, og som forslaget ser ud lige nu er der udbredt
enighed om i økologiske rækker, at forslaget begrænser fremfor at fremme
økologien.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Regeringens
2020 plan for økologien og de kommende ændringer i reguleringen af landbruget
som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger kommer også til
at spiller en central rolle. Alt afhængig af hvordan det hele skrues sammen –
samlet set - kan det gi mere eller mindre økologi. Der er rigtigt meget i spil og på spil. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Når det
handler om fremtiden er det selvsagt mest interessant at bestemme selv i stedet
for at overlade det til spåkoner. Men hvad er det for en fremtid vi snakker om?
Bæredygtigt Landbrug på sin side drømmer om at intensivere og gøde og sprøjte
mere på større arealer. Det er en drøm om, at det er muligt at blæse og ha’ mel
i munden, at gi’ den gas og træde på bremsen samtidig for også at sikre, at
både produktion og naturinteresser kan gå hånd i hånd. Det er en blindgyde. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi befinder
os midt i en kamp om fremtidens landskab, natur, lokalsamfund,
fødevareproduktion og fødevarekvalitet. Der er store forskelligheder i, hvad vi
vil, og hvad vi hver for sig forestiller os er muligt. Med andre ord så står vi
overfor den meget vanskelige udfordring, at demokratiet skal bøje enderne
sammen og håndtere vores fælles fremtid. Politikere er valgt for max fire år.
Virksomhedsledere skal præstere resultater på bundlinjen for at tilfredsstille
investorer og holde kreditorer og finansieringsselskaber fra døren. Det gi’r et
kort perspektiv. Jorden er en biologisk kapital, den har sine potentialer, sin
bærekraft, som afhænger af hvordan den behandles. På samme måde er det
biologiske liv et komplekst system, som indtil en vis grænse kan levere varen,
når den ellers håndteres med nænsomhed. Det gi’r et langt perspektiv.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Set med
økologiske briller, så griber den massive import af næringsstoffer i form af
kunstgødning og foderstoffer sammen med den kemiske bekæmpelse meget alvorligt
ind i såvel jordfrugtbarhed som naturindhold. Vi har for længst overskredet de
grænser, som sikrer at naturen trives. og at vi forsvarligt afleverer en jord
som er bedre end den vi selv har overtaget, og som vi har lånt af vores
efterkommere. Dette er der ikke enighed om, og der er med andre ord en kamp
imellem alle de interesser, som har divergerende opfattelser. Imens er Jorden,
naturen og mange af os passive vidner til, hvordan demokratiet langsomt maler
for at finde veje, som vi i enighed kan tilbyde fremtiden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi tror
fuldt og fast på, at vi skal finde de metoder, som gør at landbrug skal drives
med de midler som naturen og vore kloge hoveder selv stiller til rådighed.
Økologien er det bedste bud som verden ser ud netop nu, men den er ikke noget
endegyldigt svar på den store udfordring. Der er heldigvis meget mere der kan
sikre, at vi kan blive endnu bedre til at udnytte vores muligheder i det sublime
samarbejde med naturen. Vi skal hverken tilbage til middelalderen eller til
1950-erne, men vi skal se ud i en fremtid, hvor træerne ikke kan vokse ind i
himlen. Skridtet fra middelalder til 1950-erne gik først og fremmest via en
genial mekanisering, hvor stålindustri, opfindsomhed og videnskaben tryllede med
mekanikkens og biologiens vidundere. Og støttet af en voksende kulbaseret energiindustri
fandt landbruget den form, som nok i verdenshistorien har produceret mest føde
med mindst fossil energi. Skal vi
tilbage til en tilstand, hvor vi kun har adgang til den energi, som landbruget
selv kan stille til rådighed, så ender vi i middelalderen og fremtiden for
menneskeheden vil se sort ud.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Men kan vi
finde veje til at finde det energiniveau, som moderne teknologier kan stille
til rådighed både i form af det landbruget slev kan og skal bidrage med sammen
med andre vedvarende kilder, så er der håb forude.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det er som
at ’pisse i bukserne for at holde varmen’, når vi i diskussionerne om
fremtidens landbrug og fødevareproduktion negligerer disse præmisser. Det er en
alvorlig hage ved demokratiet, at dets korte tidshorisont forhindrer de store
visioner om at komme til udfoldelse. Og at det ikke mindst er de visioner, der
følger pengestrømmen, der er vindere. En begavet politisk vision må og skal
indeholde en mulighed for at skabe grundlæggende forandringer over en
tidshorisont på 30-50 år. Det er en tidshorisont, som respekterer
generationsskifte, afskrivninger på anlæg, uddannelses og dannelseskrav og på
den evolutionære tilgang, som respekterer demokratiet og brede folkelige
interesser. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Fremtiden må
og skal handle om at sikre den gode husholdning med alle de ressourcer, som
sikrer vores livsgrundlag. Det er en lokal affære. Vi skal ha’ styr på egne
rækker. Handlen med omverdenen er heldigvis også en nødvendighed og en
mulighed. Vi har og vil altid ha’ et overskud med vores jord og klima, og vi må
og skal leve i en åben verden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det vi
tilbyder med økologisk jordbrug er således både en løsning til den enkelte, som
gennem sin personlige adfærd som landmand, virksomhed eller borger ønsker at
bidrage til en bedre verden. Og det sker på markedets præmisser og er dermed
vanskeligt stillet, fordi de samfundsmæssige goder, vi hævder at vi tilbyder,
de er fordyrende og internaliserede i kæden fra jord til bord. Det er et
paradoks, som alle oplever, som særdeles urimeligt, og som ikke er holdbart
demokratisk set. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi er med
andre ord forhåbentligt langsomt ved at nærme os et vendepunkt, hvor økologien
bliver det normale som er svaret på samfundets krav, og at der skal skabes særregler
for den konventionelle produktion, for at den kan fortsætte med at benytte sine
metoder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det er her spåkunsten
skal i spil. Når jeg iagttager de meget store kræfter, der massivt har
interesser i og kæmper for at fastholde status quo i bedste fald eller værre
ønsker at intensivere brugen af kemiske hjælpestoffer og endda GMO, så kan jeg
godt blive usikker. Lobbyismen følger pengene.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Svaret er at
vi vedholdende skal vi vej, skabe løsninger, og at vi skal larme! Vi skal være
i en levende kontakt med vores omverden. Vi skal være et fælles demokratisk
projekt, samtidig med at vi er et levende og dynamisk tilbud i markedet. Vi
skal være en attraktiv partner og et levende tilbud til landmænd og
virksomheder. Vi skal arbejde med at omtænke alle de uendelig t mange samfundsanliggender,
som tilsammen skaber de beslutninger og den adfærd, der er buddet på fremtidens
bæredygtige samfund. Vi skal ud af rollen som en bekvem vare, der tilgodeser et
veluddannet publikum.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
De sidste
mere end 150 års danske historie er en levende fortælling om, hvordan vi med folkelige
kræfter har skabt et højt uddannet og solidarisk velfærdssamfund, hvor
sikringen af breddens muligheder for at få del i samfundets goder har stået
helt centralt. Historisk har det været enklere at forstå samfundets
modsætninger og interesser end det er i dag. Vi lever med EU og en global
udfordring. Vi er en del af et menneskeskabt og –drevet system som langt
overgår nationalstatens grænser. Vi skal derfor også udfordre os selv i dette
samarbejde. Ligeså meget som vi skal rydde op i vores egen baghave og ’holde
hus’, så skal vi samarbejde og udfordre vores globale naboer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Vi har
redskaberne som økologer. Vi har en IFOAM, både globalt og i EU-regi. Og vi
skal blande os. Fordi vi skal lære, fordi vi er dygtige og har noget at byde
på, fordi vi har en stærk demokratisk traditionen, og fordi vi ikke er noget
alene.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Skal jeg
spå, så tror jeg vores efterkommere får en stor opgave de skal løfte, og at det
vi gør med vores indsats i dag er, at vi skaber den platform, som de kan bruge.
Demokratiet blev født i 1700-tallets slutning som en reaktion på enevældet helt
uacceptable ejerskab til tidens mennesker. Det fri menneske blev skabt. Men
friheden er kammet over, kloden har ikke plads til at vi alle er os selv
nærmest. Vi får brug for midler til at sætte fælleskabet i fokus igen men på
demokratiets præmisser. Ikke nogen nem opgave, men der er ingen vej udenom.
Ellers ender vi tilbage i tidligere tiders absolutte samfundssystemer. Med
andre ord: ’We are on a mission’ . <o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-48113987433935291632014-02-18T13:36:00.000-08:002014-02-18T13:36:26.964-08:00Surrealiteter og nu kan det være nok!<div class="MsoNormal">
Der er kun en vej frem for alverdens fødevareforsyning:
Decentralisering og nærhed. I vores iver for mammon og for ikke at bruge penge
på mad, er vi endt i det absurde og surrealistiske.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Historien om den multiresistente og dødelige colibakterie
ESBL i fjerkræ taler sit eget tydelige sprog, nemlig at produktionen af
avlsmateriale og dyr til selve produktionen tager sit udgangspunkt i en eneste primær
producent af det materiale, der siden ender på stegepanden. Går vi tilbage i
tiden, var produktionen af kyllinger baseret på en ufattelig mangfoldighed af
lokale racer. Så sent som i 1998 så jeg det ved selvsyn i Vietnam, hvor hønsene
flagrede til højre og venstre og der var ikke to kræ der var ens.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nu er det omvendt. Dyrene ser ikke bare ens ud, de er
genetisk identiske på det nærmeste avlet med det ene formål at skabe en
maksimal produktion på kortest mulige tid med mindst muligt foder. Effektiv,
moderne, standard og katastrofalt for sikkerheden og i sidste ende forsyningen
og sundheden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Som historien fornylig om dødeligheden i svineproduktionen
viste, så handler det om en særdeles skizofren alliance mellem producenter og
forbrugere. Vi ofrer noget af det væsentligste i tilværelsen, nemlig
kærligheden til den gode mad med god samvittighed til fordel for at spare, så
vi kan slippe vores forbruger løs til andre formål. Dyrene betaler prisen med
deres ufatteligt triste livsførelse, de bliver syge, naturen betaler, vores
sundhed betaler og fremtiden er taget i pant.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nu må det høre op. Som økolog må vi kræve, at der skabes en
anden vej. Vi er i gang, vi har støtte fra folkedybet og fra folketinget. Men
vi er ikke nok endnu til at skabe vores egne suveræne løsninger. Vi er
afhængige og vi er deltagere i den virkelighed, som vi gerne vil fjerne os fra
med løsninger, som er bæredygtige og samvittighedsfulde. Vi vil gerne skabe
rammer og fremme en kostbar fødevareproduktion. Tænk over ordet ’kostbar’.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er en vej, som enhver rationel tænkning naturligt vil
vise, nemlig den at den risiko, der ligger i det moderne projekt skulle
brandbeskattes for at sikre, at der er ressourcer til at betale de ubetalte
regninger for miljø og sundhed. Vi kan og skal ikke vente på den dokumentation,
som ulideligt og konstant udskyder beslutninger, og som bruges som undskyldning
for at acceptere det uacceptable.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Netop nu foregår der en indædt kamp i mellem de europæiske parlamenter,
de europæiske regeringer, EU-kommissionen og EU-parlamentet om at tillade eller
forbyde gensplejset majs fra Monsanto. Sker det, er det endnu et stykke brænde
på civilisationens ligbål. Hvis tilladelsen fuldbyrdes vil der gå mange år før
det endegyldigt kan dokumenteres, at det er det glade vanvid. GMO er i sig selv
dybt problematiske som biologisk teknologi. Og samtidig er det et middel til at
skabe et monopol, som kun forstærkes ensretningen og tabet af den sikkerhed,
som kunne ligge i at ha’ en decentralt baseret fødevareproduktion. GMO’ere vil
eliminere mulighederne for at bruge historisk og betydningsfuldt arvemateriale
i vores kulturplanter. Med sin uhyggelige dominans, kan de meget få firmaer der
ejer gmo’erne kontrollere lovgivning, embedsværk, den finansielle sektor og
tilknyttede virksomheder.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er kun en vej frem for verdens sikkerhed, det er at
skabe en mangfoldighed af levende kulturer, som kan supplere hinanden uden at
dominere hinanden. Vi kan ikke bremse international udveksling, vi skal ikke.
Men den skal reguleres og bringes tilbage til demokratisk kontrol.<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Angsten for maden er et stigende problem. Med god grund. Men
det er - igen – surrealistsisk, at vi i den rigeste af alle verdener ikke har
adgang til den tryghed, der ligger i at vi kan nyde den bedste mad. Så vi fortsætter
kampen for at genskabe sunde netværk og nærvær i vores fødevarekultur.
Økologien stopper ikke ved sin afhængighed af ’det moderne’. Vi vil en ny vej,
som tager fat om ondets rod. Vi vil skabe mangfoldighed, nærvær,
gennemskuelighed og demokratisk medleven. Og vi skal fortælle hinanden at mad
skal koste penge og at vi skal starte med os selv. Først kigger vi os selv i
spejlet, og bagefter tager vi kampen op – sammen!<o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-81277180381156782112014-02-18T09:29:00.001-08:002014-02-18T09:29:58.184-08:00Nærhed<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det er
midvinter. Man skulle ikke helt tro det, for det er nu vintergækkerne varsler det
kommende forår. Men jo. Heromkring starten af februar er det tiden, hvor alle
bønder til alle tider har vidst, at halvdelen af foderet skal være tilbage, for
at der er nok frisk græs til at dyrene igen kan lukkes ud af vinterstalden. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Det er en
meget abstrakt tanke at forestille sig, at det ikke bare var dyrene men også os
selv, som var hundrede procent afhængige af det, vi selv dyrker. For de fleste
gi’r det overhovedet ikke nogen mening. Vi køber jo bare det vi mangler. Og
hvor det kommer fra? Tjah.. For hvad er egentligt vores lokale forråd af mad,
hvad er dansk og hvad er importeret? Og hvorfor?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Ingen tvivl
om, at i et samfund med få ressourcer, der dyrkes maden lige uden for døren. At
transportere fødevarer er en luksus, som hører til hos os i vores rige tid. Så
sent som op i 1960-erne var landets storbyer omkranset af væksthusgartnerier,
grønsagsmarker og frugtavl.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Sådan kunne
det i princippet også sagtes være i dag i Danmark. Landet kan snildt være
selvforsynende med alle mulige fantastiske produkter fra den nære omegn. Men vi
har vænnet os til at spise ting, der ikke trives og slet ikke året rundt under
vores kolde himmelstrøg. Og vi lever jo fint med, at produkter produceret under
sydligere himmelstrøg er billigere. Skal vi mene noget om det? Ja, det skal vi.
Af tre grunde: Belastningen, gennemskueligheden og egenarten.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Jo mere
produkter farer rund på kloden, jo mere energi er der bundet til dem. Energi,
som ligeså godt kunne være brugt til noget mere fornuftigt eller sparet.
Energi, som ender som CO2 forurening og dermed påvirker den globale opvarmning.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Hvad angår
gennemskueligheden, så er den nemmere at håndtere jo mindre et produkt har
rejst, og desto større chance er der for at producent og forbruger kan se
hinanden i øjnene. Der skal ikke snydes mange i nærmiljøet før hammeren falder.
Her erstatter tillid kontrol. Lange afstande, industrielle produktionsenheder
og anonyme produkter kræver et stort opbud af alskens kontrolforanstaltninger. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Og endelig egenarten,
dette lidt mærkelige ord. Det betyder at et produkt er noget særligt. Det har
navn, særpræg og historie. Jo tættere på
jo bedre forstå vi produktet, vi kender ham der fremstiller det. Vi kan måske
endda vælge mellem forskellige producenters udgave af samme produkt, vi bli’r
kendere, kyndige, krævende, kritiske og mere tolerante. Vi evner at udforske
forskelligheden og det uventede. Det holder os vågne. Mangfoldigheden kan bedre
folde sig ud på et torv end i et supermarked, fordi muligheden for at
fremstille mindre mængder af bedre og mere forskelligartede produkter stiger
med nærheden og den direkte afsætning. Spændende frugtsorter, særlige
håndværksprodukter, sæsonens specialiteter osv.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
I den danske
landbrugsverden handler det om at producere mere og mere, billigere og
billigere. Det er skruen uden ende, og det er ikke vores kop the. Men
konkurrencen taget i betragtning, så påvirker den endeløse skrue alle. Der skal
derfor en massiv forandringsvilje til at ændre supertankerens kurs. <o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
Og noget
tyder på, at der er ved at ske noget. I Aarstiderne er vi meget optagede af at
bruge vores kasser til at formidle mulighederne. Og forhåbentlig vil vi de
kommende år se, at der i stigende grad genskabes lokale produktioner, som kan
bryde den onde cirkel. Det kan ske, fordi vi kræver egenarten, fordi vi ellers
falder i søvn, og fordi fornyelsen af køkkenet kræver det. Det kan ske fordi
tilliden afhænger af gennemskueligheden, og fordi nok så meget kontrol ikke kan
hamle op med den nære fødekæde. Og endeligt kan det ske, fordi verden vil kræve
det, for at sikre nok ressourcer til alle. Med andre ord er der et vægtigt
positivt incitament hele vejen rundt. Og mon ikke de kommende mange års lange
seje trend i madens verden derfor bliver nærhed. Økologisk vel at mærke. Og dermed
vil der være sjovt foder nok til os alle året rund og Jorden rundt. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
(Kan også læses i Aarstidernes nyhedsbrev i uge 8, 2014)</div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-86373340779558909572014-01-27T09:55:00.000-08:002014-01-27T09:55:24.508-08:00Spild?<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Georgia, serif;"><b>Rester</b></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Georgia, serif;">Madspild
eksisterer ikke i mit univers – opdraget som jeg er af
bundhamrendesnusfornuftige forældre, der har genbrugt plastikposer, melposer og
bæreposer i det uendelige. Selv den mindste madrest blev spist til frokost
eller opvarmet sammen med aftensmaden. Ordene ”Spis op!” hører også til min
fortids naturlige forståelse for kalorieværdien af hver eneste mundfuld.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Georgia, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Georgia, serif;"><b>Blindgyde</b></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Georgia, serif;">Spild! Naturen
kender ikke begrebet. Spild er ikke en del af universet, ligesom det ikke er en
del af mit univers. I naturen indgår alt i et kredsløb, bruges, genbruges, transformeres
til nye livsformer.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Så spild, ja,
det er en del af en kultur, som har mistet sit greb om at være en del af
naturen. En kultur, som også bliver ved med at tro, at den kan fremstille ting
og sager, som naturen ikke genkender.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">ALDRIG nogen
sinde har det været mere nødvendigt at skabe en fuldkommen bevidst erkendelse
af vores roller i klodens kredsløb. Med den massive bevægelse mod 9-10 mia.
mennesker, med de ufattelige mængder mad, klæder, husly og energi, de kræver –
og som kun naturen kan tildele os – så er tiden inde til at få øjnene op for,
hvem vi er: En altdominerende og altædende biologisk skabning.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOAg_7eyBOSiwTpNqMOqwP0zd5k87Pnp8knRW5GK_6DA6fzHY39q_eFfn0Xus12ueUg6WNj9gE8y6U2uPQJyGOOyX83y5aj3UVf5IhwOhAbg1dx4P72pq0rpwDgnIJIQ-mFeqPR_R9DVBK/s1600/jorden.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOAg_7eyBOSiwTpNqMOqwP0zd5k87Pnp8knRW5GK_6DA6fzHY39q_eFfn0Xus12ueUg6WNj9gE8y6U2uPQJyGOOyX83y5aj3UVf5IhwOhAbg1dx4P72pq0rpwDgnIJIQ-mFeqPR_R9DVBK/s1600/jorden.jpg" height="200" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Fortsætter vi den
vestlige kulturs produktionsmetoder og livsstil, så graver vi kort og godt
vores egen grav. Så vi er tvunget til at finde nøglen til, hvordan vi skaber en
helt ny produktions- og forbrugskultur, som handler mere om at give det tilbage,
som vi modtager, i en form, så det har en værdi for klodens økosystemer. Ikke
som affald og spild, men som råvarer, ressourcer og energi.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<b><span style="font-family: "Georgia","serif";">Husholdning, holdning og holde hus<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Med økologien
har vi taget et skridt ad nye veje mod bedre husholdning med Jordens
ressourcer.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">I de seneste år
er der bl.a. foregået en massiv økologisk omlægning af små og store køkkener.
Det har sat gang i en læringsproces, som skaber sammenhæng mellem det at handle
økologisk i bogstavelig og i overført forstand. Personalet i både offentlige
køkkener og private kantiner oplever, at det, de arbejder med, giver mening på
mange planer, også for dem selv
personligt. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Den nye
skolereform har bl.a. skabt endnu bedre rammer for, at vores børn kan lære at arbejde med
haver og lave mad af egne grøntsager. Haver-til-maver kalder vi det her hos Aarstiderne
på Krogerup Avlsgård, hvor jeg sidder og kigger ud over børnenes vinterkolde skolehaver.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Den økologiske
handlekraft er ikke et oprør eller en protestbevægelse, nej, det er en
dannelsesproces, som er et naturligt svar på den bekymring og trang til at gøre
en forskel, som lever i os alle. Mennesket er bedst, når det handler – i
dobbelt forstand. Vi elsker at gøre en forskel, og vi keder os, når vi sidder
på vores hænder. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";">Ligesom vi har
vores intelligens, har vi vores særlige evne at fremkalde medfølelse for andre
og i videste forstand for menneskeheden. Lad os frejdigt kalde det sit rette
navn nemlig kærligheden i stedet for det moderne kliniske begreb empati. Der er
ingen vej uden om: Elsk din næste, spis op og handl!<o:p></o:p></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiGEoTxkVfzNhRMtxywQnddZqSc1czo8m0gkX2p3B7uTN96JHkUbhaPXPQL-PbV5vRCZOrTa5uGnLFcir3vgmYJIcvdl1VV2LNm52K0Rob-k0dwFK8enHRqnV4e6_nIkvXKw80S0_9xz7Gj/s1600/IMG_0246.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiGEoTxkVfzNhRMtxywQnddZqSc1czo8m0gkX2p3B7uTN96JHkUbhaPXPQL-PbV5vRCZOrTa5uGnLFcir3vgmYJIcvdl1VV2LNm52K0Rob-k0dwFK8enHRqnV4e6_nIkvXKw80S0_9xz7Gj/s1600/IMG_0246.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Haver-til-Maver i forårsdragt på Krogerup Avlsgaard</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Georgia","serif";"><br /></span></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-26106703008554825702013-12-02T04:14:00.000-08:002013-12-02T04:14:41.073-08:00Stridens æble<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Er der noget vores verden elsker, så er det striden. Den
stortrives i såvel kunsten som i pressen, i politik og blandt mange
mennesker. Vi ta’r lige tre eksempler
fra filmens verden. I den gamle engang så berømte film, ’Naboerne’, er det en
bagatel, der starter en veritabel krig mellem de to gode naboer, John Price og
Ebbe Rode, i et uskyldigt villakvarter. Den ender med den totale destruktion og
med, at en af dem kører en mejetærsker ind igennem hække og haver og huset!
Siden kom den vidunderlige svenske komiker Tage Danielsson med hans ligeså
berømte film ’Æblekrigen’, hvor beboerne i den lille by Änglamark, der sjovt
nok deler navn med COOPs økoserie, tager kampen op mod den store overmagt, der
vil lave stedet om til et ferieparadis. Og endelig er der filmen ’The Boxer’ om
et voldsomt drama i Nordirland på baggrund af den bitre borgerkrig.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqIsGM0__sBHe0_adjsMhefl81H7rb-LwMgWVb2OUdSAOc_n_vIh3Y1rhT3xr1XZIEbassiX63ryWa2EveHu6SP7t1cOYBAl0RtDZwGc5mTr5AE9r0WGcZa16J4IfTgxZIQMt9dqRbfbYn/s1600/naboerne.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqIsGM0__sBHe0_adjsMhefl81H7rb-LwMgWVb2OUdSAOc_n_vIh3Y1rhT3xr1XZIEbassiX63ryWa2EveHu6SP7t1cOYBAl0RtDZwGc5mTr5AE9r0WGcZa16J4IfTgxZIQMt9dqRbfbYn/s1600/naboerne.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nu burde det være nemt at forstå, hvor jeg vil hen. Nemlig
til historien om, hvordan ukrudtsgiften Boxer har fundet vej til økologiske
æbler over hele landet. Det kunne starte en nabokrig. Men heldigvis er det
netop ikke naboen men landbrugets generelle anvendelse af stoffet prosulfuron,
som er årsagen. Ingen er i tvivl, det skyldes, at midlet spredes meget hurtigt
ved fordampning og føres med ’tåger’ langt væk. <br />
Og her kan økologernes udgave af Änglamark så starte vores modstandskamp, og
det gør vi! Men vi har lært af kunsten og filmen, og vi ved, at selvom at vi
ikke er enige med det konventionelle landbrug om anvendelsen af sprøjtegift, så
taler vi ordentligt med hinanden. Og vi bruger netop samtalen og samfundets
gældende spilleregler for at finde en løsning, hvor alle kan være med.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLTJKFOe_3-8oMMf78yeqADccDaDOBFhA_w1NDbGnGWosAr3aWR0LGDPffrGujbkcJAsUyVhj3KX2iNfgLWSGWJvT66xC_WGcsy6yeW_FfnPcbWauZBnYXpaUwvlTHpVIk5A70sD2wLqIC/s1600/IMG_1317.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLTJKFOe_3-8oMMf78yeqADccDaDOBFhA_w1NDbGnGWosAr3aWR0LGDPffrGujbkcJAsUyVhj3KX2iNfgLWSGWJvT66xC_WGcsy6yeW_FfnPcbWauZBnYXpaUwvlTHpVIk5A70sD2wLqIC/s1600/IMG_1317.JPG" height="239" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Og guderne skal vide, det er en alvorlig sag, hvis vi ikke
kan fastholde årtiers klare budskab: Økologiske varer er fri for rester af
sprøjtegift! Det er vores kollegaer og naboer, der skal håndtere sprøjtegiften,
så den er under kontrol. Det er entydigt landbrugets opgave at løse problemet. Hvis
ikke landbruget og kemiindustrien kan garantere, at giftresterne slet ikke
findes i de økologiske afgrøder allerede i 2014, så skal myndighederne gribe
ind.<br />
<br />
Og det er også indlysende, at de økologiske landmænd skal holdes økonomisk
skadesløse. Bliver afgrøder forurenet, skal økologer kompenseres for alle
udgifter fra tilbagetrækning af varer mv og tabt salg. Vi forestiller os at producenten af Boxer,
Syngenta, kan håndtere denne problemstilling. Sværere er det at kompensere
økologiske avlere for den ubehagelige oplevelse det er, at få rejst tvivl om
sin økologiske integritet. Men vi forventer, at det gode naboskab, som vi
oplever med vores konventionelle naboer omkring undgåelse af f.eks.
sprøjteskader, også gælder når der er tale om en kollektiv sprøjteskade. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
I Økologisk Landsforening er vi kun interesserede i at alle
bidrager til at finde en løsning, og at vi trygt kan overlade det dramatiske
til kunsten verden. Hvis problemet løses, der hvor det hører hjemme, så er det
lykkedes for alle parter at bidrage til den fredsommelighed, som vores samfund
er bedst tjent med. Og så er der ikke så meget at komme efter, og vi kan
fortsætte trygt med at have tillid til hinanden og økologiske afgrøder.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4Fb7FfKB7jVesHtmjkG7_eE1LfSQVmwI8JRkf_nQiqh3feZkHIqFB3hLf2mgRq5ZEZ71zI5YAKJIG1VpmsM0u3oG0_Pj-dPMjPOEHQ1VLjGer1UhmipVexUp8dYJq7qCIVSfjgpnN7d95/s1600/Rubens-Apple(881x454).jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4Fb7FfKB7jVesHtmjkG7_eE1LfSQVmwI8JRkf_nQiqh3feZkHIqFB3hLf2mgRq5ZEZ71zI5YAKJIG1VpmsM0u3oG0_Pj-dPMjPOEHQ1VLjGer1UhmipVexUp8dYJq7qCIVSfjgpnN7d95/s1600/Rubens-Apple(881x454).jpg" height="164" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
’Stridens æble’ stammer i øvrigt fra en vidunderlig historie
fra den græske mytologi, og for at gøre denne meget lange historie kort, så
handler den om den snedige og stridbare gudinde Eris, som var fornærmet over,
at hun ikke var inviteret til et gudebryllup. Som hævn kastede hun et æble ind
til de tre smukkeste gudinder med ordene: ’Til den skønneste’. Og så kan det
nok være stridens tog fat og udviklede sig til en berømt krig – nemlig den mod Troja.
Æblet er bare sådan en mytologisk størrelse, helligt og ukrænkeligt. Forbrugerne
køber økologiske varer, fordi der ikke anvendes sprøjtegift i økologi, og fordi
man ikke finder giftrester i de økologiske varer. Sådan skal det blive ved med
at være. Keep it simple!<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Hilsen Snehvide og Eva<o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-40500086159723934682013-10-14T07:26:00.000-07:002013-10-30T01:31:54.153-07:00Barnemad<div class="MsoNormal">
I et læserbrev forleden i et dagblad gi’r en
institutionsleder udtryk for at hun finder det meningsløst, at hendes børn i
institutionen skal påføres økologi og mad. Det var meget bedre hvis børnene fik
fred til at guffe deres madpakker og så brugte tiden på noget ordentligt.</div>
<div class="MsoNormal">
<div class="MsoNormal">
Madkultur er en sær størrelse. For nogen er mad noget der skal overstås, en
slags nødvendighed i stil med et tandlægebesøg. For andre er det et af
tilværelsens centrale højdepunkter, hvor forventningens glæde spændes tre gange
i døgnet, ligesom at vågne op, trække vejret og mærke livsglæden boble. At nyde
måltidet, blive tilfreds. Spise, drikke, lege, synge, danse, elske, sove, dase,
undersøge, filosofere og meditere er livets essentielle behov. Behov i fællesskaber,
tosomhed og ensomhed. Maden er oveni købet livets forudsætning. Ikke så
underligt, at vi er meget optaget af den. Mere mærkeligt er det, når den er
blevet til noget der skal overstås.<br />
I barndommen grundlægges livets muligheder. Det er gennem stimuleringen af det
sanselige og begavelsen, at der skabes et rigt liv. Børn har de utroligste
evner til at opfatte og sanse, og de kan lege sig til alt. Maden er ingen
undtagelse, tværtimod. Ved at deltage i at få fingrene i jorden, at smage
køkkenaffaldets formuldning, dufte årstiderne betydning, ved at grave og rode
og regere, ved at plukke, at skylle og vaske og snitte, koge og stege, få ild
under gryderne og bruge alle sanser under vejs og få motorikken til at styre
den skarpe kniv, ved at udforske det indvendige af en nyslagtet kylling, så
mødes alle barnet sanser med intellektets muligheder for at forstå livets
grundlæggende mekanismer og det levendes skønhed. Barnet er skabt til at få
udfordret sin hele sansning og hjernesystem til at begribe den verden, som det
skal være en del af og tage vare på. Det sker ikke med nok så meget pædagogik
og timer bag en skærm. Det sker kun ved at leve det.<br />
Det er den landvinding, som den økologiske omlægning i institutionerne er ved
at skabe. Det er med økologien som redskab, at børn kan få udviklet en
naturlighed, som vil grundlægge en livslang sundhed og nænsomhed og glæde ved
at spise.<br />
I Sverige genhørte jeg forleden argumentet om , at når institutionerne er så
gode til det med økologisk mad og med at få budgetterne til at hænge sammen,
jamen så kan vi jo bare spare ved at skifte økologien ud med billige
konventionelle varer. Svaret kom prompte fra de svenske ’omlæggere’, og som
siger nøjagtigt det samme som de danske, nemlig at det jo netop er fordi
udgangspunktet for at arbejde med maden er økologisk, at det kan lade sig gøre.
Det skyldes troværdigheden i at barnet, køkkenpersonalet, pædagoger og
ansvarlige ledere er inddraget i er en historie, som gi’r mening i hele
fletværket af leverandører, jorden derude, naturen og dens behov, vores egne
osv. Der er ikke noget der skal forties. Livet er en helhed og kan ikke
fortrænges i elementer uden at det gi’r bagslag. <br />
I vores madkultur er det stadig kun de færreste, der konsekvent spiser økologisk.
Og jo mere man ved uden at gøre noget ved det, jo mere fortrængning. En slags
madkulturens skizofreni. De kommende år intensiveres omlægningen i det
offentlige med yderligere programmer til at sikre økologiske indkøb og endda
lokal økologiske leverandører. København nærmer sig de 90 % altså guldmærke! Og
mon ikke det også sker i stigende grad i de private hjem.<br />
Det er nemlig afgørende, at historien kan blive ved med at hænge sammen hele
vejen. Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden. Den
er en bærer af en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed
for at gøre noget godt. Godt i dagligdagen med det gode måltid, godt for krop
og sjæl, og godt for den klode, som vil få mere og mere brug for at vi ikke
lader os forvirre og splitte stilet overfor billighedens kortsigtede
fristelser. Kloden kalder. Økologien er os alle sammen.<o:p></o:p></div>
</div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-28251423042165807422013-09-05T05:49:00.002-07:002013-09-05T05:49:37.815-07:00Ordet er gift!<div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;">
I
forbindelse med Fødevarestyrelsens spisemærkekampagne har ordet <b>sprøjtegift</b> været anvendt i den officielle
omtale! Ordet er imidlertid faldet nogle for brystet, og nu er gift desværre igen
blevet erstattet med ordet ’middel’ i Statens officielle omtaler af ja,
sprøjtegift. Ordet ’gift’ eller ordet
’middel’ er en diskussion værd, hvad er der sket? Der var engang hvor gift var
gift. Rotten får rottegift og rotten dør. Klar tale. Men rottemiddel, hvad sker
der så med rotten?</div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;">
<br /></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -65.25pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-family: Symbol; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;">·<span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: 7pt;">
</span></span><!--[endif]-->Sproget glider og meningen kan fortrænges. Men gift
var engang noget positivt, væk med de pokkers skadedyr. Gift er noget, der får
noget til at dø. Giftige planter er giftige. Slanger er det osv. Det er
farligt. Sproget er klart og tydeligt. Hvad er det så lige, der er sket, når giftige
midler (pesticider) entydigt beregnet til at slå planter eller ukrudt ihjel
(herbicid), skadedyr (insekticid, rodenticid mfl) og svampe (fungicid) er
blevet til ”midler”, og at bekæmpelse med gift er blevet til ’pleje’ eller ’værn’?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -65.25pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-family: Symbol; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;">·<span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: 7pt;">
</span></span><!--[endif]--><o:p> </o:p></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -65.25pt;">
<!--[if !supportLists]--><span style="font-family: Symbol; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;">·<span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: 7pt;">
</span></span><!--[endif]-->Historien har to sider, nemlig den at der gennem
historien er arbejdet med at målrette giften og samtidig forsøgt at reducere
dens giftighed overfor mennesker, natur eller det den ikke er rettet mod.
Giften er blevet mere og mere subtil. Hvor arsenik og nikotin var til at ta’ og
føle på (av!), så er moderne gift helt anderledes vanskelig at vurdere. Og
samtidig har det naturligvis været et stærkt ønske at skabe en folkelig accept
af et projekt, hvor der systematisk og i et uhyre omfang udsprøjtes gift i det
store landskab, og i en skala som de færreste af os har lyst til at tænke til
ende. Dette er kun muligt fordi vi sprogligt har skabt en glidning væk fra
essensen, nemlig at det, der sprøjtes med, stadig er gift, og fordi giften, erstattet
af ordet 'middel', er blevet omdefineret til noget der ønskes opfattet som et
positivt element i naturens kredsløb (igen ordene ’pleje ’og ’værn’).<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så lad os stoppe op et øjeblik og smage på ordet gift. Det
er bittert, det er farligt og det er ikke noget positivt mere. Det kan jo også
være giftigt for os. Når det har været naturligt at indføre i landbruget, var
det jo af den årsag, at der var ting som var uhyre vanskelige at dyrke uden -
eksempelvis humle og æbler. Og når det blev taget i brug overfor skadedyr var
det af samme årsag. Ingen ønsker rotter eller gnaskende dyr der ødelægger en
mark. Men fra at være en ubetinget (men stadig farlig) undtagelse, der kun hørte hjemme i
særtilfælde, er der fra 1930-erne og fremefter sket en glidning, som har ført
os derhen, hvor vi er i dag. Der hvor vi er vidner til, at landbruget uden det
store ramaskrig kan forklare sig, selv når der eksempelvis systematisk sprøjtes med gift
for at slå helt sundt korn ihjel på udbredte arealer for at gøre høsten nemmere og
sikrere. Et glideplan, som ikke kender nogen ende, hvis ikke den sunde fornuft siger
stop og årtusindernes landbrugshistorie siger, at det er muligt uden.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her er det vi vælger den økologiske vej. Vores vej er båret
af en etik, hvor vi ikke skal vente på videnskabelige beviser. Vi ved vi ikke
vil bruge gift. Fordi! <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og samtidig har vi også som økologer brug for midler, der kan sikre, at
vi eksempelvis kan dyrke dejlige æbler i vores egen del af verden. Og det vi
først og fremmest vil bruge, er ikke gift, men midler og metoder som fremmer
det, der hæmmer det skadelige i at genere vores afgrøder. Måske mindre
effektfulde virkemidler end giften, men mulighederne er enorme. Hvis verden lagde
de samme forsknings- og udviklingsressourcer i alternativer, som fremmer
naturligt forsvar, og droppede kemien, så tror jeg, at jeg kan berolige med, at
der er håb for fremtiden. Denne udvikling gik groft sagt i stå med 1930-erne og
med omstillingen af den kemiske krigsindustri efter 2. verdenskrig. Det er på tide situationen
ændrer sig. Lad os starte med sproget og kalde en spade for en spade. Det er da
nemmere at forstå end ’et gravemiddel’!<o:p></o:p></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til slut vil jeg gerne citere min gamle lærer i ukrudt fra
Landbohøjskolen, Heinrich Hass, som på sin side citerede den berømte
schweiziske læge Paracelsus for engang i midten af 1500-tallet at udtale: ”Alle
Dinge sind Gift, und nichts ist ohne Gift; allein die Dosis machts, dass ein
Ding kein Gift sei”. Det er blevet omskrevet og vendt om til noget i retning ’at
det er alene dosis der gør et stof til en gift’. Og dermed at et givet stof både kan være en gift og ikke! Med andre ord, så er grunden lagt til den uklare diskussion
om sproget, hvor det samme stof afhængigt af mængden kan være farligt og ufarligt.
For at slå en spuns i tønden, så ændrer det intet ved at landbrugets anvendelse
af kemiske stoffer til at bekæmpe skadelige og konkurrerende dyr, planter osv
skyldes stoffernes virkning som gift. Færdig slut prut finale!! De er og bliver
dødeligt farlige (= gift), hvis man er en bille, ukrudt eller en snyltende
svamp. Og dermed sandsynligvis også for os andre. Dosis eller ej.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Paracelsus så på hvad der blev ramt og på virkningen. Han kunne ikke forudse moderne laboratorietekniker og den snigende skade som gentagende små og blandede giftdoser (cocktaileffekten) kan ha i naturen og i mennesket. Det kan vi bedre idag, men langt fra i et omfang, så vores myndigheder kan gi' os en garanti. Derfor er der så mange der køber økologisk, og flere vil gøre det i fremtiden. Vores kroppe, hjerne, børn og kloden er ikke tjent med dette besynderlige og irreversible eksperiment. Lad os droppe giften og finde styrken.<o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-58580785572119676822013-08-14T00:57:00.000-07:002013-08-15T06:36:14.691-07:00KlimaovervejelserRegringen barsler dd 14. augut 2013 med en klimaplan, Det er særdeles velkomment at Martin Lidegaard puster liv i klimadiskussionen. Landbruget skal holde for.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Den økologiske vision er at fødevareproduktionen skal
bidrage positivt til energibalancen. Vi lever med landbruget af at omskabe
energien i sollyset og luftens indhold af CO2 (kuldioxid) og N2 (kvælstof) til plantebiomasse.<br />
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Landbrugets teknologi og produktionsgrene bidrager i større
eller mindre grad til at sikre en positiv eller en negativ balance. Med det
moderne landbrug er de tider hvor såvel energiproduktion, trækkraft og
forarbejdning var en integreret del af bedriften forbi. Den primære produktion
er i dag voldsom integreret i det omgivende samfund og som dette totalt
afhængig af fossilt brændstof og de energikilder som samfundet stiller til
rådighed.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Den ideelle økologiske løsning er at trække mest muligt
tilbage i landbruget og sikre at fødevareproduktion og forsyning i hele kæden
fra jord til bord kan fungere i et positivt energi- og stofkredsløb. Dette er
en enorm udfordring, da økologien selvsagt er dybt integreret i de
samfundsstrukturer som samlet set bestemmer, hvordan vores moderne civilisation
fungerer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Selvforsyning er en kreativ utopi. Dvs. selvom det ikke er
muligt at opnå, så er det en rettesnor for at tilrette lægge produktion,
forsyning og forbrug.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord, så er der enorme muligheder for at udfordre
det bestående fødevaresystem med det mål at skabe en sammenhæng mellem
produktion og forbrug og sikre at der opstår kredsløb, hvor genanvendelse samt
stof- og energibalance bevæger sig i den rigtige miljø- og klimavenlige
retning.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Dette er der intet nyt i, men den idealisme som økologien
repræsenterer er stillet overfor den enorme udfordring, at samfundet og det
globale fødevaresystem bevæger sig i den modsatte retning. Intensiveringen i
anvendelsen af kemiske metoder, genteknologi, industrialisering, specialisering,
mekanisering og global frihandel er alle midler, som hver for sig og tilsammen
har skabt en kultur, som ikke i sig selv indbygger miljø- og klimavenlighed.
Dette er ikke dens formål. Dens formål er økonomisk vækst. Og økonomisk vækst
har hidtil været noget nær ensbetydende med større vareproduktion og forbrug og
dermed øgede pres på ressourcer og klimanedbrydende emissioner.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
På trods heraf er mantraet i disse år, at vareproduktion kan
øges og verdens stigende økonomiske efterspørgselskapacitet kan tilfredsstilles
samtidig med at det kan ske med reduceret klima- og miljøbelastning. Utallige
kommissioner lægger navn til denne opfattelse i disse år. Andre siger noget
andet, nemlig at verdens globale vareproduktion og forbrugsmønstre må og skal
ændre sig.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq9-3S-ctj6VWigZODRgTJllpmBZhtSx8xcZd3aWa2_YhpY7YtjkizhsybgLgLYhqscRqWOb0JoK64H1J7Yv5w9uzMJoE7WOKLjVwzJOg_PUKQ12BrwniHCu02NCKxqMU6SqJOqXMEV5IJ/s1600/IMG_1646.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq9-3S-ctj6VWigZODRgTJllpmBZhtSx8xcZd3aWa2_YhpY7YtjkizhsybgLgLYhqscRqWOb0JoK64H1J7Yv5w9uzMJoE7WOKLjVwzJOg_PUKQ12BrwniHCu02NCKxqMU6SqJOqXMEV5IJ/s320/IMG_1646.JPG" width="320" /></a>I vores økologiske landbrugsverden er vi ikke i tvivl om, at
vi skal bevæge os fra en vestlig fødevarekultur baseret på animalsk produktion
til en kultur, hvor det er den vegetabilske kost, der dominerer. Et kostmønster
som er velkendt i mere fattige egne, som man finder dem, når man bare bevæger
sig bare lidt væk fra de sidste 100 års mælke-, okse- og svinekødsdominerede
madkulturer. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord, skal landbruget løfte sin del af
klimaudfordringen, må og skal vi opgive de rablende forestillinger om, at vi
vedholdende kan konvertere ufatteligt store landområder indenfor egen og
klodens grænser til animalske produkter. Ikke fra den ene dag til den anden,
men som retningsgivende målsætning for at dæmme op for de grænseløse og
ustyrlige klima- og miljøproblemer. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Vi skal og kan med fordel anvende store arealer til energi-
og gødningsskabende biomasse. Vi skal producere biobaseret energi og
gødningsstoffer. Vi skal producere afgrøder, som positivt bidrager i regnskabet
og som anvendes til helt andre formål end mad – ligesom fx træ. Vi skal
fokusere på at skabe en rigt varieret og lokal fødevareforsyning, som må og
skal komme forud for den eksportorientering, og som i dag ellers er udset til
at være en af søjlerne i rigets drømme om beskæftigelse og vækst. Dermed kan vi
se for os, at vi med dansk landbrug i fremtiden ad helt andre veje skaber nyt
liv på landet, nye landskaber og en ændret økonomi, hvor den ikke udformes på
bekostning af vores energibalance, klimabelastning, belastninger af
biodiversitet og vandkvalitet og demografiske udfordringer. Vi skal ha’ skabt
en ny bevægelse i retning af landet ’derude’, det skal genrejses som rygraden i
et land, hvor himmel (!), jord og hav er vores vigtigste ressourcer udover
vores gode hoveder og vores evner til fredeligt samarbejde.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord så kan og skal klimapolitikken og landbrugets
udfordringer ses i et større lys. Og det kan derfor undre, at der ikke med alle
disse kommissioner er skabt en bedre sammenhæng mellem de politikområder, som
tilsammen ender med at bestemme udviklingen. Blot for at nævne tre: Natur og
Landbrugskommissionen, Vækstteam Fødevarer og nu Klimaplanen, alle her fra
2013. Når økologien fremhæves er vi selvsagt glade, men der er på ingen måde
tale om økologisk forsvarlige planer. Planerne er og bliver konsensussøgende
for at undgå risikoen for at store dele af samfundet ikke alene hopper fra men
også obstruerer den følsomme proces, det er at skabe bare lidt forbedring.<br />
Så
set i dette lys er Martin Lidegaards udspil godt. Men set med vores økologiske briller,
skal der meget mere og andet til, hvis vi virkeligt skal dæmme op for den
klimaforandring, som vi blot skal kigge ud af vinduet for at få øje på.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med økologisk landbrug, som vi kender den, står vi med nogle
massive udfordringer. Vi kan ikke bare sådan gøre tingene meget anderledes end
den omgivende verden, uden at det ville få radikale økonomiske konsekvenser. Vi
skal arbejde med det politiske system for at skabe nye løsninger og praksis. Vi
skal påvirke lovgivning og støtteordninger i den klimavenlige retning, og vi
skal gå forrest med vores vilje til at ville og til at få madkulturen og
forbrugsmønstrene til at trække med. Det lange seje træk fortsætter, men det
kan kun gå for langsomt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det kommende halve år skal vi bidrage til at udmønte
kommissionernes visioner og anbefalinger. Vi skal gøre vores. Og vil du vide mere om økologernes klimaplaner, så kig ind på Økologisk Landsforenings <a href="http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/klima-og-energi/oekologi-og-klima.aspx">klimasite</a> og læs klimastrategien <a href="http://www.okologi.dk/media/102561/klimastrategi-web.pdf">her</a>. I Aarstiderne har er vi også optaget af vores miljø- og klimabelastning, og det kan der læses mere om <a href="http://www.aarstiderne.com/~/media/Files/pdf/Aarstidernes%20milj%C3%B8redeg%C3%B8relse%202011.ashx">her</a>.<o:p></o:p></div>
Og så er det lige at det er relevant at spørge, hvorfor det nu ikke er så væsentligt mere, at vi skal tænke i det forbrug som vi alle dagligt oplever som en besynderlig form for vellevned, og som der kunne gøres rigtigt meget ved, alt fra isolering til privatbilisme, varebrug med køb og smid osv osv. Der er gået økonom i klimaet.<br />
Men lad os se på det positive i planerne, der mange gode forslag til at der kan gøres noget i landbruget, noget der kan medvirke til at landbruget bli'r en del af løsningen og ikke er problemet og noget der samtidig fremmer mere alsidige mål i landbruget og dermed økologien. Se fx <a href="http://woview.infomedia.dk/?url=http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2013/8/14/Oekologervilvaereverdensklimaduks.htm&OpointData=68dc19a6d07ef848f042f33de0bedd22JmlkX3NpdGU9MzI2OSZpZF9hcnRpY2xlPTM3NzUzJmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=">her</a>.<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
</div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-88695431896622674982013-08-08T13:10:00.005-07:002013-08-09T03:44:12.579-07:00Landet bugner, høsten er over osLandets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder
som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst
som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen
’os’.<br />
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Planternes grønne farve er signalet om en fuldstændig
utrolig fabrik, der i et fabelagtigt kemisk symfoniorkester kan omsætte luftens
simple molekyler til sukker, det brændstof som både er byggesten og kraften til
at skabe planten. Som modningen skrider frem ændres den grønne farve. Kornet og
strået bliver gult. Markerne bliver klar til de gnaskende mejetærskere, der
skiller kerne fra halm og fylde magasinerne med løftet om overlevelse ikke
mindst i vores del af verden, hvor væksten holder pause i den kolde, mørke tid
af året.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjScIJXiTR5CwWfqwDKOyLbUHzUNiywxIwuLwyV8uUESntuO4-Gv5RSVYnK_y_oV6HwKfiCR6I2zNdYYZyD7VhbilQ7LffSOgG2MQFgVd-azRJ9IWcOD2rUuYoxxM5kltNoEKwdH1YI91CB/s1600/IMG_0746.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjScIJXiTR5CwWfqwDKOyLbUHzUNiywxIwuLwyV8uUESntuO4-Gv5RSVYnK_y_oV6HwKfiCR6I2zNdYYZyD7VhbilQ7LffSOgG2MQFgVd-azRJ9IWcOD2rUuYoxxM5kltNoEKwdH1YI91CB/s1600/IMG_0746.JPG" width="320" /></a></div>
<o:p></o:p><br />
<div class="MsoNormal">
Med stenalderen er mennesket blevet mere og mere afhængig af
kornet. Uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan
verdens jorder brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som
der er ligeså god grund til at fejre i dag som dengang jættestuerne blev skabt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med verdens industrialisering er der desværre sket en
afsmitning, og moderne kemiske metoder har fået en global udbredelse, som også
stiller kloden overfor groteske udfordringer. Med økologien er det vores udfordring
at dæmme op for den fejlagtige måde, som verdens naturressourcer misbruges på.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og
bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det naturen tilbyder os.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrKYsnTE2I5l_Argk1xz8BbPyrwbqZJ5SpVHK9ZTjP2KmSX7DoT2q97Nw3_etivMVyoplCr56WZZAstl59Kurr6UsVcvuhkUYcd2_9b9-Z1rnqcAUuX5nrnmxnH3J6Ekwe1znXH33njREe/s1600/IMG_0725.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrKYsnTE2I5l_Argk1xz8BbPyrwbqZJ5SpVHK9ZTjP2KmSX7DoT2q97Nw3_etivMVyoplCr56WZZAstl59Kurr6UsVcvuhkUYcd2_9b9-Z1rnqcAUuX5nrnmxnH3J6Ekwe1znXH33njREe/s1600/IMG_0725.JPG" width="239" /></a>Så lad os tillade os den luksus, at stoppe op et øjeblik og
forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at få fyldt
laderne. Og lad os også stoppe op og spørge os selv, om vi med det vi gør, også
gi’r alle fremtidige generationer samme muligheder. Så længe solen skinner, er
det hele et spørgsmål om at vores civilisation forbedrer sig og ikke ødelægger
jordens frugtbarhed. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden og
vi tilfører ikke kunstige stoffer og gifte. Vi forsøger at være snedige i stedet
for grådige.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Vi høster mindre på den enkelte mark end vores
konventionelle kollegaer, nuvel, men det vi høster er fri for ’skidtet’, det er
mere næringsrigt, det smager bedre, og i bedste og dygtigste fald afleverer vi
en mere produktiv jord end den vi overtog og havenes fisk og luftens fugle kan
trives. Alle bønders helligste pligt til alle tider.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nogle marker bliver som kornet gule andre bliver røde,
høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene og saftigheden. Fra
det vegetative til det generative. Det vil sige fra det voksende til det der
kan skabe nyt liv og som den vidunderlige slet skjulte hemmelighed ved livet:
Det er selvreproducerende. Fine ord for det selvfølgelige. Høstens fest er at
stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke
trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil
trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert at
vi får det udbytte af livet med mindre vi respekterer dets grænser.<o:p></o:p><br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2wCDecod36yng0L1abCLEf12s-AuHdgtQNz38LJztAdADdtsPj_XjX9O8oz4BLY_av2qaHI_1J4QPDyn6Wg7c1QCk8hP1PVJ-ZJiVrkFqNETTkOraEcCYZH5TbyyO62KrUcRMcraZiRo8/s1600/kiselkassen.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2wCDecod36yng0L1abCLEf12s-AuHdgtQNz38LJztAdADdtsPj_XjX9O8oz4BLY_av2qaHI_1J4QPDyn6Wg7c1QCk8hP1PVJ-ZJiVrkFqNETTkOraEcCYZH5TbyyO62KrUcRMcraZiRo8/s320/kiselkassen.jpg" width="320" /></a></div>
Filosofiske ord; men det er kun en kyniker, som ikke i et
følsomt øjeblik kan være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på
bordet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Maden kommer af høsten, vi er jo ikke græssende dyr. Vi
høster, vi gemmer, vi sylter, vi tørrer, vi gærer og vi lagrer. Alt det friske
kan vi høste om sommeren. Stillet over for muligheden vil de fleste af os
foretrække den høst, som vi selv har været vidner til, som er frisk og som har
sæson, og som dermed har den ypperligste grad af sundhed, velsmag og skønhed.
Globalisering og discountforbrug styrker ikke ligefrem madens friske nærhed. Og
vi aflærer gradvist evnen til at efterspørge høstens nærvær. Vil vi det bedste,
skal vi genopfinde det nære. En kæmpe udfordring til den verdensorden, som
påtvinger os det modsatte. Lad høstens festligheder minde os om dette sanselige
bombardement af nærvær og livets essens. Det gode måltid.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimMjx5sqz0nD1LcuzUeeIYpxQ1b3uS_oLRlYhW0CUqU9Nb7iP8NdWbRigF0qQb4qw-030-MXqz_rh11LtsIbbijRel5kWcq84ymzzq9L-IQxAjE3DQYfgmSfPWN9mXFKG3LHnfEZQH468D/s1600/IMG_0362.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimMjx5sqz0nD1LcuzUeeIYpxQ1b3uS_oLRlYhW0CUqU9Nb7iP8NdWbRigF0qQb4qw-030-MXqz_rh11LtsIbbijRel5kWcq84ymzzq9L-IQxAjE3DQYfgmSfPWN9mXFKG3LHnfEZQH468D/s1600/IMG_0362.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
I den kommende tid kan økologien præsentere sit bud på
madens glæder og på bøndernes vedholdende frembringelser af jordens
frugtbarhed. Der bliver rige muligheder for at opleve tilbuddene i <a href="http://den-oekologiske-uge.dk/"><b>Den Økologiske Festuge</b></a> sidst i august i København og Århus. I København foregår den samtidig med <b><a href="http://www.copenhagencooking.dk/">Copenhagen Cooking</a></b> med et enormt program også med masser af økologi. Festugen munder ud i
den snart traditionsrige <a href="http://www.hostmarked.dk/"><b>høstmarkedsweekend</b></a>, hvor landmandsfamilier åbner deres
døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle.
Nogle værter stiller an med deres verden, som den er i det daglige, en
intimsfære som de færreste andre lige tænker på at stille offentligt til skue.
Respekt! </div>
<div class="MsoNormal">
Andre nærmer sig det festivalagtige med solide tilbud om griller, barer,
børneoplevelser, rundvisninger, gæster med deres produkter oma. Der er
simpelthen noget for enhver smag i alle afkroge af riget.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Benyt det, ta’ en tur rundt, afsæt aftener, dage eller
weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores
landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen
tvivl om at med sådan en oplevelse i bagagen er det endnu mere forståeligt,
hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive men også viser
sin styrke som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej og alle kan være
en del af løsningen. Ta’ ud og nyd det. Du vil blive hjerteligt modtaget!</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Er du i tvivl, så afholder <b><a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser">Aarstiderne</a></b> er fantastisk høstmarked både på <a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser/Hoestmarked%20paa%20Barritskov">Barritskov</a> søndag den 1. september og på <a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser/Hoestmarked%20paa%20Krogerup">Krogerup Avlsgård</a> lørdag den 31. august og søndag den 1. september. Iøvrigt vi aktive og deltager i Århus på <a href="http://foodfestival.dk/en/"><b>Food Festival'n</b></a> weekenden efter. Jeg optræder sammen med Søren Ejlersen søndag, har øl-stand med bla. Herslev Bryghus og præsenterer Ny Nordisk Øl, og har en ciderbattle begge om lørdagen, hvor der iøvrigt også er <a href="http://www.okologi.dk/kalender/dm-i-hoe-2013-food-festival-06092013.aspx">DM i hø</a>! Økologisk naturligvis.</div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-79003732587750840842013-05-26T12:22:00.000-07:002013-05-26T12:22:02.548-07:00Tågen letter!Forleden formiddag sad jeg koncentreret og arbejdede på mit
kontor i Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Maj måned viser sig fra sin
smukkeste side med udsigten til havens kæmpestore gamle blomstrende kirsebærtræ,
nyplantede æbletræer, grønsagsmarken, vores bølgende store marker og bagved det
hele de gamle ege, skovene og Øresund. Ejendommen omkranses af ren natur, af skove
og har en beliggenhed, som for enhver økolog er misundelsesværdig.<br /><div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Under arbejdet sniger der sig en sær fornemmelse ind, som
pludselig manifesterer sig som en umiskendelig lugt, der ikke er til at tage
fejl af. Nemlig lugten af den pesticidsprøjtning, som efterlader sine
systematiske spor i det danske landbrugslandskab. Først kunne jeg ikke placere
lugten, det ville simpelthen ikke indfinde sig i min bevidsthed. Det var som at
blive fanget i en løgn. Jeg ville ha’ forsvoret, at det kunne ske. På trods af
at der må være et sted mellem ½ og 1 km til nærmeste konventionelle nabomark,
og på trods af skovens skærmende værn, så flytter tågerne med de kemiske
aerosoler sig med vind og opadgående luftstrømme og ender i mine næsebor. Det
er velkendt at pollen og svampesporer flytter sig mange hundrede kilometer, ja
endda på tværs af Nordsøen. Det er mindre diskuteret, at landbrugets brug af
kemikalier ikke begrænser sig til den mark, hvor de er beregnet på at lande.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Før jeg blev formand for Økologisk Landsforening, ville jeg ikke et sekund
ha’ spekuleret over andet end at fare i blækhuset og beskrive min harme over,
at jeg som økologi og den danske natur ikke kan vælge at slippe for kemien. Jeg
ville vide, at jeg kunne risikere en vanskelig diskussion med fagfolk om, at
selvom man kan lugte sprøjtetågerne, så er koncentrationen så lille, at det er
ganske ufarligt. Og jeg ville uden omsvøb argumentere med, at uanset at den
samlede nationale ekspertise ville forsøge at overbevise mig om det modsatte,
så er jeg ikke i tvivl om at det ikke er i orden, og at det har en virkning hos
naboer endda mange kilometer væk, i naturen og i det globale økosystem, som
ikke skelner mellem økologer eller andre.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Nu har jeg imidlertid fået kasketten på og tænker lidt
anderledes over, hvordan jeg skal argumentere. Blandt andet er jeg udmærket
vidende om, at naboerne ude på landet skal kunne omgås med venlighed, med respekt og med den åbenhed,
der gør, at man demokratisk set og som medmennesker kan rumme hinandens forskelligheder.
Med andre ord så vil ethvert forsøg på at kridte banen op og ta’ bladet fra
munden være dømt til at udfordre de gode naboskaber og venskaber. Ingen har
lyst til at blive udstillet. Derfor skal jeg vare min mund.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men det duer ikke. Vi lever netop i et demokratisk land, og det er
afgørende vigtigt at tingene kan siges og diskuteres ud over det personlige
plan. Min farfar var for mere end 100 år siden skolelærer på Asnæs med hest og
4 tdr land og radikal. Han blev anset for at være fuldstændig rabiat og illoyal
overfor landbruget. Fordi han var radikal og kæmpede husmændenes sag. Jeg tror
ingen kan være i tvivl om, at alle tider har brug for sine kritikere. Og
gårdsdagens kritik er nutiden hverdag.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord, så er der noget rygende galt, hvis vi som
økologer ikke kan tillade os at ha’ en mening og lufte den offentligt om noget
som vedkommer os alle. Vi skal kunne tillade os at udtale vores velbegrundede frygt
for landbrugskemikalierne. Kunder, borgere og forbrugere forventer det, og samfundet kan
ikke fungere uden diskussionen.<o:p></o:p></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilY9AXelCIDNZ1AdBMRKy-G1l-eCpI0jfG4b6KPOK-9k-OaH_SPsnGRKnIRETAQdfFh-A8N6Bo4RZL4jdlAK-m_xFu4mejXQXRvw3xml7d9Ivjt_nR8VYZAA5XyJk8cQ9Nnjt4uRHahWwP/s1600/IMG_0398.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilY9AXelCIDNZ1AdBMRKy-G1l-eCpI0jfG4b6KPOK-9k-OaH_SPsnGRKnIRETAQdfFh-A8N6Bo4RZL4jdlAK-m_xFu4mejXQXRvw3xml7d9Ivjt_nR8VYZAA5XyJk8cQ9Nnjt4uRHahWwP/s1600/IMG_0398.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kornmarken i maj</td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
<o:p> </o:p>Vi har med vores økologiske praksis et dybtfølt ønske om at vise,
at landbrug kan drives og fødevarer fremstilles forsvarligt uden brug af pesticider.
Men det er uhyre vanskeligt at kommunikere vores praksis, hvis vi er afskåret
fra at diskutere vores syn på den praksis, hvor pesticiderne anvendes.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Diskussionen skal fjernes fra det personlige og gøres
politisk. Så er det ikke en personlig kritik men politisk begrundet, hvorfor vi
i vores land eksempelvis arbejder intensivt for at den offentlige bespisning
bliver økologisk, og at indvinding af drikkevand i højere og højere grad vil
ske i områder, hvor arealerne drives økologisk.</div>
<div class="MsoNormal">
Og med et lidt mere afslappet
forhold til at diskutere offentligt, kan det måske også lykkes at gøre det
nemmere naturligt, tvangfrit og lystbetonet at tage skridtet og omlægge sit
landbrug. Og det bliver endnu mere logisk at købe den øko-logiske kasse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Landbrug er per definition et kompromis med at lade landet
springe i natur. Landbrug er et indgreb i det naturlige. Men der er grænser for
hvordan. Og grænserne skal diskuteres løbende, både i egne øko-rækker og i og med
landbruget som helhed. Så kan tågerne lette!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<o:p></o:p>Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-58899717783251473882013-05-13T00:22:00.000-07:002013-05-13T00:22:13.388-07:00Havregryn i pilleform?<br />
<div class="MsoNormal">
Havregryn er kommet for at blive. Der spises stadigt store
mængder, og der er to glade budskaber.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det ene er at havregryn har rigtigt meget godt at byde på i
vores ernæring og så mætter de. Og så kan de spises på utallige måder og stadig
smage godt. I min lille verden elsker mine børn, når jeg vækker dem med let
ristede havregryn til deres gode morgen-yoghurt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det andet glade budskab er, at mere end 40 % af de gryn vi
spiser, er økologiske. Det er Danmarks økologiske topsælger. Og hvorfor mon
det? Måske fordi vi er så tæt på råvaren, kornet og havrens bjældeklang. Og der
har været perioder, som stadig huserer i forbrugernes bevidsthed, hvor det
konventionelle landbrug havde en omgang med kemikalier i kornet, som ikke var
så heldig. Og hvordan er det lige nu?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I en kæmpe annonce indrykket med stor tydelighed af Landbrug
& Fødevarer i (set i Weekendavisen) anprises havregrynene. I annoncen <a href="http://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Den%20nye%20fortaelling/annoncer/Del8/Endelige/LF_Havregryn_266x365_Highres_AVIS.ashx">(se den her)</a> er der et billede af et væltet pilleglas, hvor nogle fede
grovvalsede gryn vælter ud. Og teksten handler om, hvordan landbruget arbejder
på at få det gode i havregryn ned i pilleform, så man kan spise tre skefulde i
stedet for, ja hvad? Teksten er fuldstændig kryptisk, og det er først ved
læsning med en lup, at jeg ser at der står med miniskrift i nederste hjørne, at
det handler om, at vi skal ha 3 g beta-glukaner om dagen og i øvrigt skal spise
sundt og varieret.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det sidste er så sandt så sandt, og stod det til mig, så
kunne vi passende indrykke daglige muntre reklamer, der handler om sundt og
varieret, og så ellers gå i gang med den store folkeopdragelse, som handler om
at forklare, hvad der menes med sundt og med varieret.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Men det er jo ikke det der er budskabet i annoncen, men
derimod noget underligt ubevidst med, at vi kan opnå sundheden ved at ta’
piller, og at landbruget forsker for at skabe en super-havre, som må betyde at
vi kan spise meget mindre og alligevel være sunde. Der er noget rav, ruskende
galt i L&F’s budskab.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi spiser af følgende grunde: Fordi de daglige måltider er
festlige, sociale højdepunkter (!), fordi mad i sig selv er et af tilværelsens
fundamentale måder at blive tilfreds og glad på (!), fordi mad er
forudsætningen for at leve sundt (!) og endelig fordi vi jo ikke kan leve uden
at få mad.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Årtusinders visdom har skabt vores kulturplanter og husdyr,
også så de opfylder alle de behov, jeg lige har forklaret. Og til denne visdom
hører alt det, som er så uhyre vanskeligt at ta’ i pilleform, nemlig at det er
i samspillet mellem den gode dyrkning, sæson og friskhed, tilberedelsen og
samværet, at madens dybe sundhedsmæssige virkning skal forstås. Det er her vi
skal ’annoncere’, ikke mindst fordi pilleriet er en alvorlig trussel mod netop
vores sundhed. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
I disse dage er der en meget markant medie-diskussion om
danskernes pillemisbrug. Her handler det især om smertestillende medicin og psykofarmaka.
Der håndkøbes og udskrives piller i et omfang, som aldrig tidligere. Vi er en
nation af lidende mennesker. Og behandlingen er flere piller! Det er sort
middelalder. Og Gud-hjælpe-mig om ikke L&F netop skriver: ”Fremtiden ser
ikke så sort ud mere”!<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det er fuldkommen gak, at vi ikke kan tage skeen i egen hånd
og finde ud af at skabe psykiske rammer, gode måltider osv., som skaber de
nødvendige betingelser om det gode liv. Vi er endt som ofre. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Som økologer tager vi skeen i egen hånd, vi arbejder intenst
på at udfase medicinforbruget til dyrene, vi har afskaffet pesticiderne i
plantedyrkningen, vi insisterer på at jorden skal fodres med naturgødning i stedet
for piller af kunstige næringsstoffer. Vi tænker i helheder, fordi vi med
årtusinders sunde fornuft i ryggen ved, at det i langt højere grad er alle
relationerne i de systemer, vi selv er en del af, og ikke deres bestanddele,
der har betydning.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis dette er lidt svært at forstå, så tænkt på to der
danser godt sammen. Når det virker, kan det ikke forklares med noget som helst
af alt det, der kan måles og vejes, det handler om alt hvad de to levende
væsner rummer af muligheder for fysisk bevægelse, musisk indføling, erfaring,
træning, kultur og indbyrdes kontakt. Virker dette for langhåret? Nej vel? Det
er og bliver sund fornuft. Det handler om relationer. Ikke ’stoffer’.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det betyder ikke at vi ikke skal ha’ betaglukaner i vores
mad, men det betyder at set i helhedens udfordrende lys, så er piller en fattig
model for at forstå det gode liv. Ud med pillerne, frem med kritikken og ind
med ansvaret.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Linket til annoncen: <a href="http://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Den%20nye%20fortaelling/annoncer/Del8/Endelige/LF_Havregryn_266x365_Highres_AVIS.ashx">http://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Den%20nye%20fortaelling/annoncer/Del8/Endelige/LF_Havregryn_266x365_Highres_AVIS.ashx</a></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-34632454936000100012013-05-01T04:43:00.003-07:002013-05-01T04:52:49.226-07:00Bidød og stop for kemiske stoffer<table border="0" cellpadding="0" class="MsoNormalTable">
<tbody>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt .75pt;"><h2>
Idag har EU kommissionen besluttet af stoppe for brugen de næste to år af de såkaldte neonicotinoider, som er mistænkt for at være en væsentligt medvirkende årsag til den uhyggeliget omfattende bidød.</h2>
Der har været ført en massiv kamp for at dette skulle lykkes, og det er sket på trods af en massiv lobbyvirksomhed fra kemiens proponenter. I mangel af mulighed for at finde det relevante link gengiver jeg hermed nedenfor en nyhedsmail, som kommer fra organisationen Avaaz idag.<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 12.0pt;">
Det kan ikke roses nok, og vi skal være særdeles tilfredse med at det er lykkedes. Men to års frist og i tusindevis af andre fremmede kemikaliers huseren i vores miljø, så er det en ufattelig kamp at få gjort rent efter den absurde fritstilling af kemien som det moderne samfunds frelser. Igår var det nyheden om mikro-plastik, lige nu er det kampen for at forsvare retten til vores gamle frø. Og historierne er endeløse og hver for dig løsrevne og glemmes igen. Vores bud med økologien er at dæmme op og skabe en ny vej fri for skidtet. Vi har i 30 år kæmpet ved at gå forrest med det gode eksempel. Det skal vi blive ved med, og så skal vi være taknemmelige for at der er andre, som tager slåskampen med virksomhederne og kommissionen og regeringerne for at løse de enkeltsående sager. Miljøaktivismen er en uundværlig del af at skabe en fornuftsbaseret sund, økologiske fremtid.<br />
<br />
Iøvrigt er bier nogle særdeles følsomme væsner. Når de indtager føde (pollen, nektar) fra planterne, så vil de samtidig optage hvad der er landet af stoffer fra naturen selv og naturfremmede kemiske stoffer som pesticiderne. Selv i uhyre små mængder vil de naturfremmede stoffer forårsage en opkastning af det bierne har samlet i deres honningmave. I bedste fald betyder det spildt arbejde og et lavt stadeudbytte af den eftertragtede honning. I værste fald betyder det at bierne går til og ikke klarer stresset. ikke fordi de direkte dør af giftstofferne, men fordi de er programmerede til at være beskæftigede i en en ren natur.<br />
Bidøden er således ubetinget et bevis på at vores natur har det rigtigt skidt. årsgaerne kna også ligge uden for landbruget, men skidt er det med alt det naturfremmede som hæmningsløst pumpes ud i det globale økosystem.<br />
Uden bier ingen bestøvning ingen frø ingen formering ingen foder til andre dyr ingen udvikling og dermed kollaps af naturøkosystemer. Det er gravalvorligt!<br />
Så tak for pusterummet, gang i økologien og til kamp for fremtidens rene miljø. Fremtiden hænger på museum...</div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 12.0pt;">
<b>Mailen:</b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 12.0pt;">
Dear amazing Avaaz community, <br />
<br />
<b>We did it -- Europe just banned bee-killing pesticides!! </b>Mega-corporations
like Bayer threw everything they had at this, but people-power, science and
good governance came out on top!! <o:p></o:p></div>
<table align="right" border="0" cellpadding="0" class="MsoNormalTable">
<tbody>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<!--[if gte vml 1]><v:shapetype id="_x0000_t75"
coordsize="21600,21600" o:spt="75" o:preferrelative="t" path="m@4@5l@4@11@9@11@9@5xe"
filled="f" stroked="f">
<v:stroke joinstyle="miter"/>
<v:formulas>
<v:f eqn="if lineDrawn pixelLineWidth 0"/>
<v:f eqn="sum @0 1 0"/>
<v:f eqn="sum 0 0 @1"/>
<v:f eqn="prod @2 1 2"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="prod @3 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @0 0 1"/>
<v:f eqn="prod @6 1 2"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelWidth"/>
<v:f eqn="sum @8 21600 0"/>
<v:f eqn="prod @7 21600 pixelHeight"/>
<v:f eqn="sum @10 21600 0"/>
</v:formulas>
<v:path o:extrusionok="f" gradientshapeok="t" o:connecttype="rect"/>
<o:lock v:ext="edit" aspectratio="t"/>
</v:shapetype><v:shape id="_x0000_s1026" type="#_x0000_t75" alt="Avaaz bee die in, Germany"
style='position:absolute;margin-left:173.8pt;margin-top:0;width:225pt;
height:148.5pt;z-index:251658240;mso-wrap-distance-left:0;
mso-wrap-distance-top:0;mso-wrap-distance-right:0;
mso-wrap-distance-bottom:0;mso-position-horizontal:right;
mso-position-horizontal-relative:text;mso-position-vertical-relative:line'
o:allowoverlap="f">
<v:imagedata src="https://avaaz_images.s3.amazonaws.com/germandeadbees2.jpg"/>
<w:wrap type="square"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><img align="right" alt="Avaaz bee die in, Germany" src="https://avaaz_images.s3.amazonaws.com/germandeadbees2.jpg" v:shapes="_x0000_s1026" /><!--[endif]--><o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<i>Bee
"die in" at Bayer's headquarters, Cologne</i> <o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
Vanessa
Amaral-Rogers from the specialist conservation group Buglife, says: <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<i>“It
was a close vote, but thanks to a massive mobilisation by Avaaz members,
beekeepers, and others, we won! I have no doubt that the floods of phonecalls
and emails to ministers, the actions in London, Brussels and Cologne, and the
giant petition with 2.6 million signers made this result possible. Thank you
Avaaz, and everyone who worked so hard to save bees!”</i><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Bees
pollinate two thirds of all our food -- so when scientists noticed that
slowly, silently, they were dying at a terrifying rate, <b>Avaaz swung in to
action, and we kept on swinging until we won</b>. This week’s victory is the
result of two years of flooding ministers with messages, organizing
media-grabbing protests with beekeepers, funding opinion polls and much, much
more. Here’s how we did it, together: <o:p></o:p></div>
<ul type="disc">
<li class="MsoNormal"><b>Keeping France strong.</b> In January 2011, 1
million people sign our call to France to uphold its ban on deadly
neonicotinoid pesticides. Avaaz members and beekeepers meet the French
agriculture minister and fill the airwaves, pressing him to face down
fierce industry lobbying and <b>keep the ban, sending a strong signal to
other European countries.</b><o:p></o:p></li>
</ul>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt;">
<span style="font-family: "MS Mincho"; mso-bidi-font-family: "MS Mincho";"> </span> <o:p></o:p></div>
<table align="right" border="0" cellpadding="0" class="MsoNormalTable" style="margin-left: 36.0pt; mso-cellspacing: 1.5pt; mso-padding-left-alt: 7.5pt; mso-table-anchor-horizontal: column; mso-table-anchor-vertical: paragraph; mso-table-left: right; mso-table-lspace: 2.25pt; mso-table-rspace: 2.25pt; mso-table-top: middle; mso-yfti-tbllook: 1184;">
<tbody>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<br />
<!--[if gte vml 1]><v:shape id="_x0000_s1027" type="#_x0000_t75"
alt="Bernie in Brussels" style='position:absolute;margin-left:173.8pt;
margin-top:0;width:225pt;height:150pt;z-index:251659264;
mso-wrap-distance-left:0;mso-wrap-distance-top:0;
mso-wrap-distance-right:0;mso-wrap-distance-bottom:0;
mso-position-horizontal:right;mso-position-horizontal-relative:text;
mso-position-vertical-relative:line' o:allowoverlap="f">
<v:imagedata src="http://s3.amazonaws.com/avaaz_images/bees3.jpg"/>
<w:wrap type="square"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><img align="right" alt="Bernie in Brussels" src="http://s3.amazonaws.com/avaaz_images/bees3.jpg" v:shapes="_x0000_s1027" /><!--[endif]--><o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<i>Bernie,
the huge inflatable bee, helps deliver our 2.6m strong petition to Brussels</i> <o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
</tbody></table>
<ul type="disc">
<li class="MsoNormal"><b>Tackling industry head
on.</b>
Bayer has faced Avaaz and allies protesting at its last three annual
meetings. The pesticide giant's managers and investors are welcomed by
beekeepers, loud buzzing, and massive banners with our 1 million plus
call on them to suspend use of neonicotinoids until scientists reviewed
their effect on bees. <b>Avaaz even makes a presentation inside the
meeting, but Bayer says 'no'.</b><o:p></o:p></li>
</ul>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt;">
<br /></div>
<ul type="disc">
<li class="MsoNormal"><b>Making the science count.</b> In January the
European Food Safety Agency finds that three pesticides pose
unacceptable risks to bees, and we jump in to ensure Europe's
politicians respond to their scientific experts. Our new petition
quickly grows to 2 million signatures. After many talks with EU
decision-makers, Avaaz delivers our call right to the EU HQ in Brussels.
Later that same day, the Commission proposes a two-year ban!<o:p></o:p></li>
</ul>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt;">
<br /></div>
<table align="right" border="0" cellpadding="0" class="MsoNormalTable" style="margin-left: 36.0pt; mso-cellspacing: 1.5pt; mso-padding-left-alt: 7.5pt; mso-table-anchor-horizontal: column; mso-table-anchor-vertical: paragraph; mso-table-left: right; mso-table-lspace: 2.25pt; mso-table-rspace: 2.25pt; mso-table-top: middle; mso-yfti-tbllook: 1184;">
<tbody>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<!--[if gte vml 1]><v:shape id="_x0000_s1028" type="#_x0000_t75"
alt="March of beekeepers" style='position:absolute;margin-left:173.8pt;
margin-top:0;width:225pt;height:168.75pt;z-index:251660288;
mso-wrap-distance-left:0;mso-wrap-distance-top:0;
mso-wrap-distance-right:0;mso-wrap-distance-bottom:0;
mso-position-horizontal:right;mso-position-horizontal-relative:text;
mso-position-vertical-relative:line' o:allowoverlap="f">
<v:imagedata src="https://s3.amazonaws.com/avaaz_images/bees_march1-1.png"/>
<w:wrap type="square"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><img align="right" alt="March of beekeepers" src="https://s3.amazonaws.com/avaaz_images/bees_march1-1.png" v:shapes="_x0000_s1028" /><!--[endif]--><o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<i>Beekeepers
help deliver our massive petition to Downing Street</i> <o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
</tbody></table>
<ul type="disc">
<li class="MsoNormal"><b>Seizing our chance.</b> The battle to save
the bees heats up in February and March. Across the EU, Avaaz members
are ready to respond as all 27 EU countries decide whether to welcome or
block the proposal. When farming giants UK and Germany say they won't
vote yes, Avaaz publishes public opinion polls showing huge majorities
of Brits and Germans in favour of the ban. <b>Avaaz members also send
almost half a million emails to EU Agriculture Ministers.</b> Apparently
afraid of dealing with citizens rather than industry lobbyists, UK
minister Owen Paterson complains of a “cyber-attack”, which journalists
turn into a story in our favour! And then comes Bernie -- our 6 metre
bee in Brussels -- a powerful visual way to deliver our petition as
negotiations enter the final stages. <b>Journalists flock to Bernie, and
we hear we've helped get the Spanish ministry to look harder at the
science and shift position </b>. But we didn't get the majority we
needed to pass the ban.<o:p></o:p></li>
</ul>
<div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt;">
<br /></div>
<table align="right" border="0" cellpadding="0" class="MsoNormalTable" style="margin-left: 36.0pt; mso-cellspacing: 1.5pt; mso-padding-left-alt: 7.5pt; mso-table-anchor-horizontal: column; mso-table-anchor-vertical: paragraph; mso-table-left: right; mso-table-lspace: 2.25pt; mso-table-rspace: 2.25pt; mso-table-top: middle; mso-yfti-tbllook: 1184;">
<tbody>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<!--[if gte vml 1]><v:shape id="_x0000_s1029" type="#_x0000_t75"
alt="Bernie in The Independent" style='position:absolute;margin-left:286.3pt;
margin-top:0;width:337.5pt;height:271.5pt;z-index:251661312;
mso-wrap-distance-left:0;mso-wrap-distance-top:0;
mso-wrap-distance-right:0;mso-wrap-distance-bottom:0;
mso-position-horizontal:right;mso-position-horizontal-relative:text;
mso-position-vertical-relative:line' o:allowoverlap="f">
<v:imagedata src="http://avaazimages.s3.amazonaws.com/beesnewspaper.jpg"/>
<w:wrap type="square"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><img align="right" alt="Bernie in The Independent" src="http://avaazimages.s3.amazonaws.com/beesnewspaper.jpg" v:shapes="_x0000_s1029" /><!--[endif]--><o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
<tr>
<td style="padding: .75pt .75pt .75pt 7.5pt;"><div class="MsoNormal">
<i>Bernie
the bee featured in</i>
The Independent <o:p></o:p></div>
</td>
</tr>
</tbody></table>
<ul type="disc">
<li class="MsoNormal"><b>Turning the red light
green.</b>
In April the bee-saving proposal is sent to an Appeals Committee, giving
us a glimmer of hope if we can switch a few more countries' positions.
In the final sprint, Avaaz teams up with groups including Environmental
Justice Foundation, Friends of the Earth and Pesticides Action Network,
plus beekeepers and famous bee-loving fashion designers to organise an
action outside the UK Parliament. <b>In Germany, beekeepers launch their
own Avaaz petition to their government, signed by over 150,000 Germans
in just two days</b> and delivered in Cologne soon after. More phone
calls rain down on ministries in different capitals as Avaaz responds to
a last-minute wrecking amendment by Hungary, and positions Bernie the
bee again in Brussels. Pesticide companies buy adverts in the airport to
catch arriving officials, and take to the airwaves suggesting other
measures such as planting wild flowers. But their slick messaging
machine is ignored, <b>first Bulgaria then -- the big prize -- Germany
switch their stances and this week we win, with over half of EU
countries voting for the ban!</b> <o:p></o:p></li>
</ul>
<div class="MsoNormal">
<br />
It’s been a long haul, to get this win, and it wouldn't have been possible
without scientists, specialists, sympathetic officials, beekeepers and our
campaign partners. We can be proud of what we've helped to accomplish
together. <br />
<br />
One strong bees advocate, Paul de Zylva, head of the Pesticides and
Pollinators Unit at Friends of the Earth said:<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<i>"Thanks
to millions of Avaaz members who mobilised online and in the streets. Without
a doubt Avaaz's massive petition and creative campaigning helped push this
over the edge, complementing our work and that of other NGOs."</i><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 12.0pt;">
<br />
It's time to celebrate this breathing space for one of the earth's most
precious and important creatures. But the EU ban is only in place for 2 years
pending further review. And around the world bees continue to die from the
pesticides which weaken and confuse them, as well as from loss of habitat as
we plough up and build over the countryside. In Europe and across the world <b>there's
lots of work to do to ensure sound science guides our farming and
environmental policies. And we're just the community for the job. :)</b> <br />
<br />
With hope and happiness, <br />
<br />
Ricken, Iain, Joseph, Emily, Alex, Michelle, Aldine, Julien, Anne, Christoph
and the rest of the Avaaz team <br />
<br />
PS: Let's keep this going -- chip in to ensure we can launch rapid-fire,
multi-tactic campaigns on the issues we all care about: <a href="https://secure.avaaz.org/en/bees_victory/?rba13">https://secure.avaaz.org/en/bees_victory/?rba13</a>
<br />
<br />
PPS: Many Avaaz campaigns -- like the German beekeeper one this month -- are
started by individuals or groups of members. Just click here to see how easy
it is to start yours right now: <a href="http://www.avaaz.org/en/petition/start_a_petition/?rba13">http://www.avaaz.org/en/petition/start_a_petition/?rba13</a>
<br />
<br />
SOURCES<br />
<br />
The bees story, and Avaaz's role, have been mentioned in hundreds of
articles. Here's a small selection: <br />
<br />
EU bans pesticides over bee fears (Reuters)<br />
<a href="http://www.reuters.com/video/2013/04/29/eu-bans-pesticides-over-bee-fears?videoId=242537247&videoChannel=5">http://www.reuters.com/video/2013/04/29/eu-bans-pesticides-over-bee-fears?videoId=242537247&videoChannel=5</a><br />
<br />
Bee-harming pesticides escape proposed European ban (The Guardian)<br />
<a href="http://www.guardian.co.uk/environment/2013/mar/15/bee-harming-pesticides-escape-european-ban">http://www.guardian.co.uk/environment/2013/mar/15/bee-harming-pesticides-escape-european-ban</a><br />
<br />
EU says it will push through better bee protections after members disagree
over pesticides (Washington Post)<br />
<a href="http://www.washingtonpost.com/business/eu-says-it-will-push-through-better-bee-protections-after-members-disagree-over-pesticides/2013/04/29/eea31ecc-b0d4-11e2-9fb1-62de9581c946_story.html">http://www.washingtonpost.com/business/eu-says-it-will-push-through-better-bee-protections-after-members-disagree-over-pesticides/2013/04/29/eea31ecc-b0d4-11e2-9fb1-62de9581c946_story.html</a><br />
<br />
Save the bees: Protesters swarm around Parliament in support of pesticides
ban (Mirror)<br />
<a href="http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/save-bees-protesters-swarm-around-1855996">http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/save-bees-protesters-swarm-around-1855996</a><br />
<br />
Historic vote to ban neonicotinoid pesticides blamed for huge decline in bees
(The Independent)<br />
<a href="http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/historic-vote-to-ban-neonicotinoid-pesticides-blamed-for-huge-decline-in-bees-8591807.html">http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/historic-vote-to-ban-neonicotinoid-pesticides-blamed-for-huge-decline-in-bees-8591807.html</a><br />
<br />
The Battle to ban bee killers (Avaaz Daily Briefing)<br />
<a href="http://en.avaaz.org/1326/eu-ban-bee-killing-pesticides-bayer">http://en.avaaz.org/1326/eu-ban-bee-killing-pesticides-bayer</a></div>
</td></tr>
</tbody></table>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-18075951361033074292013-02-15T01:12:00.001-08:002013-02-15T01:12:54.613-08:00Grisen - en hellig ko<u>”Vi elsker vor gris”</u><br />
<br />
Den lægger krop til en stor økonomi.
Og alligevel skaber den igen og igen et vældigt mediepostyr. Senest da TV-programmet ’Borgen’
rullede over skærmen for nogle uger siden og brugte svinebranchen som sin
fortælleramme. Der er noget galt.<br />
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Da økologien startede, skete det i protest mod det
konventionelle landbrugs metoder. Berømt blev det, da plakatkunstneren Michael
Witte i slutningen af 70-erne blev stævnet af svinebranchen for hans plakat med
ordene ”de danske svin er sunde, de strutter af penicillin”. En sag der endte i
Højesteret.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<u>Den industrielle gris</u></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Desværre er problematikken endnu mere aktuel i dag end for
en generation siden. Når man producerer grise på stald i store besætninger,
fikserer søerne under trange forhold med mangel på dagslys og uden muligheder
for at får trynen i grønsværen, så skal dyrene blive syge og dermed kræve
behandling. Det er selvindlysende banalt.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p>Når medicinforbruget i svineproduktionen skaber multiresistente
bakterier, som ender i vores kroppe, og dermed som en meget alvorlig
sundhedsrisiko og med antibiotika, der ikke virker mere, så er der ikke fundet
et fornuftigt kompromis mellem produktion og respekt for dyrenes adfærd og
krav.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi lader os tryllebinde af en svineverden,
hvor vi bliver ved med at tro på påstandene om, at de lukkede staldsystemer sikrer
dyrevelfærd, miljø og sundhed. Senest har branchen støttet af regeringen lanceret "Projekt Månegris", en ide der skal fuldende forestillingen om den perfekte industri-gris. Svineindustrien haster af sted i en ubetinget
blindgyde, og det er også grotesk, at kritikerne anses for at bedrive en
nærmest landsskadelig virksomhed. Demokratiet må også gælde for grise, selvom
de kun kan øffe! </div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<u>Den økologiske gris</u></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Økologiske søer og smågrise lever deres liv i marken, og når
de små basser når en vis størrelse og alder, fravænnes de og samles i mindre
flokke i en åben stald, hvor de leger i halm og har lys og luft. De fodres hele
vejen igennem med økologisk dyrket foder. Det er det bedste kompromis, der er
opnået imellem at sikre dyrene muligheder for at udfolde deres naturlige
adfærd, og samtidig sikre et godt miljø, og at prisen stadig holder sig på et
niveau, hvor kunden i sidste ende vil være med. En meget stor forbedring, som
vi som økologer kan være stolte af, og som kan og skal danne skole for
fremtidens svinehold.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<u>Den moderne gris på afveje</u><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Det, der hedder
avlsmaterialet (ornesæd), kommer fra de nationale og meget dyre avlsprogrammer,
som løbende udvikler det danske slagtesvin. Og resultatet er at grisemødrene –
søerne – er blevet helt vildt ’dygtige’ til at føde pattegrise. Men rigtigt
mange dør. Faktisk ligger dette tal på 25.000 om dagen eller 9 mio om året, ingen nyhed, men et uhyrligt tal. Det
skal sættes i forhold til, at der samlet set fødes rundt regnet 37 mio grise,
hvoraf de 20 mio slagtes, 8 mio eksporteres levende mens de 9 mio døde altså sendes
til destruktion.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den samme slags moderne gris anvendes også i økologisk
produktion. Der sker nogenlunde det samme, selvom soen har anderledes og frie
betingelser. Men den er ikke tilpasset de mere naturlige forhold. Udegrise er også tiltrækkende for ræv, ravn og musvåge, som til stor ærgrelse
for bonden snupper en pattegris her og der. Summen er, at vi ikke kan prale med
en meget lavere dødelighed i blandt vores økologiske pattegrise.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til gengæld kan vi med go’ ret stille krav til os selv,
branchen og samfundet om at finde den vej, der skal til for at udvikle grise og
metoder, der sikrer at vi får søer, der får langt flere overlevende smågrise,
og hvor vi kan finde veje til at holde styr på rovdyrene.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jo flere der spiser økologisk gris, jo større vi bliver som
aktiv i landbruget og fødevarebranchen, jo bedre råd bliver der til, at vi
finder løsninger, som gør det yderligere attraktivt at udfase den traditionelle
svineindustri og få lukket dyrene ud. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<u>Grisens, vores og nationens ve og vel</u></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Grisen har en berettigelse som en vidunderlig luksus i vores
traditionelle nordiske køkken. Og grisen har sin naturlige plads, som det husdyr
der på en naturlig måde kan udnytte overskuddet fra andre grene af
fødevareproduktionen. Det er sådan grise skal tænkes og ikke som et objekt i
eksportøkonomien.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi kan og skal ikke leve af grise, hverken økonomisk eller som
mad. Den industrielle danske svineproduktionen lægger beslag på store arealer
uden for landets grænser og konkurrerer om den globale efterspørgsel på korn
til menneskeføde.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nationaløkonomer hævder, at selv med en radikal omlægning af
dansk svineproduktion i en økologisk retning og med et markant lavere antal
grise, så vil det ikke være en trussel mod den danske samfundsøkonomi. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er vidunderligt at se for sig, at vi kan få en fremtid,
hvor vi kan nyde vores mad med god samvittighed, og hvor vi ikke konstant
skaber problemer, som undergraver vores egen sikkerhed, sundhed og natur og
respekt for dyrene. Det er udtryk for en komplet arrogance ikke at se dette i
øjnene og stille krav om, at der for alvor skal ske en forandring.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det vil givet vis i et langsigtet perspektiv tjene samfundet
med færre men bedre grise og dermed bedre sundhed, bedre miljø, nye produkter,
gladere grise, gladere kunder, rigere måltider og forhåbentlig glade og stolte
bønder.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG2cHlsDrlzxhhkZddVIX_LBlksx91eFjrV0vTr9zgnl_kzMkYG2NQVRs7M2ziu4hTyX1beMldpk91ZmI_B6NRf0Ct2iOftItyaAyC7sYr19eiGQgMBw1-y-sBNbnJFbafNOhwLd0EOL05/s1600/gris2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG2cHlsDrlzxhhkZddVIX_LBlksx91eFjrV0vTr9zgnl_kzMkYG2NQVRs7M2ziu4hTyX1beMldpk91ZmI_B6NRf0Ct2iOftItyaAyC7sYr19eiGQgMBw1-y-sBNbnJFbafNOhwLd0EOL05/s1600/gris2.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Svinekødets status skal ændres til at være luksus og
undtagelsen fremfor discount og hverdagens regel. En udvikling som er helt i
tråd med, hvordan vores madkultur bevæger sig mod mere grønt og mindre kød.
80/20 kalder vi det i Aarstiderne. Derfor er det så sjovt at drømme om, hvordan
vi for alvor kan ændre kurs med vores landbrug og tage hånd om helheden, uden
at vi dermed skal gå på kompromis med det væsentlige, nemlig, <b>at vi med god
samvittighed kan leve for at spise fremfor at spise for at leve!</b> Det er måske endnu
’en hellig ko’ vi skal ha slagtet?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
Blot <a href="http://www.youtube.com/watch?v=QAxNR970k8Q">en lille fin film</a> om en spansk måde at tænke og gøre grise på, og som kommer i Aarstidernes kasser.Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-34202457978749351462013-02-07T06:17:00.000-08:002013-02-07T06:17:00.106-08:00Rørende børn<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Sidste forår befandt jeg mig en dag foran vores kæmpemæssige og fantastiske gule lade på Krogerup Avlsgård i selskab med en gammeldags bødkertønde og en 5 m lang heksekost og 100 børn. Tønden var fuld af frisk vand og i den havde jeg hældt et præparat i, som skulle udsprøjtes på alle vores marker. Men først skulle det røres grundigt op i vandet. Meget grundigt endda. En hel stiv time.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIDbYvZkmy6PC7-5ruC-G4mQ0YeCIQa7wj1sXEBx_r7K4PXSx9KI7LDLQ20bdCN3EJz-SOW9_ekiSkRBOHuFOMpAmltaR2VDGDuk8F4mo2094oFxeaIYNR-pzIWfEE65McmDEbVnsqYarH/s1600/IMG_0252.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIDbYvZkmy6PC7-5ruC-G4mQ0YeCIQa7wj1sXEBx_r7K4PXSx9KI7LDLQ20bdCN3EJz-SOW9_ekiSkRBOHuFOMpAmltaR2VDGDuk8F4mo2094oFxeaIYNR-pzIWfEE65McmDEbVnsqYarH/s320/IMG_0252.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
Og hvad sker der? Nu står jeg jo lige op og ned af en gevaldig flok børn som løber til og fra til deres skolehaver og madpakker og sjov og hyg. Og så bli'r de nysgerrige. Værs'go og gi' en hånd med omrøringen, og jeg bli'r dybt fascineret over hvordan børns spontane nysgerrighed får fortælleren frem i mig. Hvad laver du? Hvorfor rører du? Hvad er det der er i tønden? "Jo da, jeg er igang med at skabe saft og kraft til vores marker, siger jeg til børnene".<br />
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL68_LeaITHlO9xP0kwnuTJXNaElZM5UIw-eS4LT9dvCN4lYqMn-cAIRM8NWvpIr4yEjRUtKJE3DfYn-RR9ZXrq8ApsRfjrOyYaDlnWJHSgZ4Qqa1TyKcrUQGATPQ5o1vq0o6fmTWlDA2F/s1600/IMG_0273.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="298" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL68_LeaITHlO9xP0kwnuTJXNaElZM5UIw-eS4LT9dvCN4lYqMn-cAIRM8NWvpIr4yEjRUtKJE3DfYn-RR9ZXrq8ApsRfjrOyYaDlnWJHSgZ4Qqa1TyKcrUQGATPQ5o1vq0o6fmTWlDA2F/s400/IMG_0273.JPG" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
"Prøv at kigge op og kig ud! Se foråret, se alle de spirende saftspændte grønne marker med deres lysende mølkebøtter. Prøv at se ude mellem træerne, der endnu ikke har fået blade, se havet derude, og få fat i hvilken enormt kraft som naturen har. Lyset, mulden, planternes og vores følsomme sanser. Prøv lige at læg mærke til hvor glad man bli'r over at stå her midt i det hele og vide at alt dette er dit og mit. Og at vi alle sammen er en del af det. Det er dette vidunder vi vil er at stimulere, skabe styrke og sundhed, vi vil ikke bekæmpe eller beherske det. Nej, vi vil fornemme hvordan vi leger med det".<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhb9UyuAyvRLmLkV-rTNRfo7yazFOFWi0ggH-gjhKg5NXB8AtBbt35e93L5fnt43LKTPuK4HzpvG-UcBEDrVco_ClETEm9jhy_J3pYdKcoYnxXBEK7qODyKtJWdNeRdsMdOXyyByV1lFjw2/s1600/IMG_0247.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhb9UyuAyvRLmLkV-rTNRfo7yazFOFWi0ggH-gjhKg5NXB8AtBbt35e93L5fnt43LKTPuK4HzpvG-UcBEDrVco_ClETEm9jhy_J3pYdKcoYnxXBEK7qODyKtJWdNeRdsMdOXyyByV1lFjw2/s320/IMG_0247.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Børnene forstår udmærket, hvad det er vi har på spil, når vi masserer naturen med vores haveliv. De forstår helt spontant, hvor fantastisk det er. Det har eventyrfortællingens muligheder i blodet. De behøver ikke den mindste videnskab for at blive tilfredse. De forstår verden i metaforer. Nuvel, ikke at disse ting står i modsætning. Jeg fortæller alene dette, fordi det kan være utroligt udfordrende at få voksne med lang skolegang til at begribe meningen med at kompostere gødning i et kokranium for siden at opløse og omrøre det i vand og sprøjte det ud over markerne!! Vi trækker på smilebåndet, ikke spor mærkeligt, da det er vores måde at håndtere forlegenhed på. Smilet eller det gode grin. Børn derimod lader sig forføre. Og dette er der gud-ske-tak-og-lov ikke noget i vejen med, når det sker i en god ånd og ikke handler om at tvinge noget ned i halsen.<br />
<div class="separator" style="clear: both;">
Et af de mange børn der var med til at røre og snakke og grine fik pludselig den idé at hente en vandkande. "Min planter skal da også være seje", som han sagde. Denne 9-årige knægt var fuld af energi, fyldte sin kande og vandede omhyggeligt sit lille lod. Og jeg er sikker på at han vil opleve sine planter endnu mere intenst, og få en endnu større glæde ved det han gør. Ikke så tosset. Eller hvad?</div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWMPGRngjlV_b71IL7xvTjJXtHIDKo2VM61ZL91wLEfSWbUYNy-981lSU5rLo9DUB4jllrzx32hPlBsrEtajQ49nt9rmf7jv-or8_u5zLcurONzD6eoGJNKPC4imGcUGrj-vr_rsmepaGG/s1600/IMG_0250.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWMPGRngjlV_b71IL7xvTjJXtHIDKo2VM61ZL91wLEfSWbUYNy-981lSU5rLo9DUB4jllrzx32hPlBsrEtajQ49nt9rmf7jv-or8_u5zLcurONzD6eoGJNKPC4imGcUGrj-vr_rsmepaGG/s320/IMG_0250.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8XkXVQrdVdYGii1s40RUctHk5D0pJLZC2WxaMsOa0KZjIbocDojji12MeOElBHjw24HSv8Drw_gUdTD9Jwhnub_P9sO-EM5UHO7Vle4i20Arw_A4EEn-luK1ZImcfp-_cmplGBw3EfukQ/s1600/IMG_0266.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8XkXVQrdVdYGii1s40RUctHk5D0pJLZC2WxaMsOa0KZjIbocDojji12MeOElBHjw24HSv8Drw_gUdTD9Jwhnub_P9sO-EM5UHO7Vle4i20Arw_A4EEn-luK1ZImcfp-_cmplGBw3EfukQ/s320/IMG_0266.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both;">
I de mange år jeg har arbejdet med jord, marker og dyr, har det slået mig hvordan man ligeså tydeligt kan fornemme naturens puls. Det er ikke spor anderledes end det man oplever, når man er i selskab med mennesker. Levende 'ting' gør noget ved en ligesom man jo påvirker det med sin egen tilstedeværelse. Alt dette levende er, lige meget hvilken forklaring man forsøger sig med, et under. Og det er med stensikkerhed ikke til at forstå uanset hvor mange kemiske formler og fysiske love videnskaben stiller op med. Ikke sådan rigtigt helt ned i knoglemarven. I det biodynamiske landbrugs arbejder vi med at finde et sprog og metoder til at samarbejde med naturen. Og en del af sproget, eller koden om man vil, handler om at anvende sjove præparater, som man tilfører markerne.</div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
Og har du lyst til at opleve nogle timer i selskab med en solid og underholdende fortælling og indføring i vores biodynamiske verden, så kom og deltagom aftenen den 21. februar på Krogerup Avlsgård i selskab med Klaus Loehr Petersen, som til dagligt slår sine folder i Biodynamisk Forening. Han er en rigtig god foredragsholder!<br />
<br />
<a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser/Biodynamisk%20foredrag">Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her</a><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both;">
Her er en lille video fra sidste forår med de rørende børn. "Er det øl??" spørger de...</div>
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="1" border="0" frameborder="0" height="293" mozallowfullscreen="1" scrolling="no" src="http://www.madbio.com/433885.ihtml?token=d00cfd30c8782a801f38d461bceeef8e&source=embed&photo%5fid=7712903" webkitallowfullscreen="1" width="520"></iframe></div>
<div>
<br /></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-12852182677980281382013-02-05T03:00:00.000-08:002013-02-05T07:28:37.168-08:00FastelavnsvinNej ikke svin men VIN. Vi har faktisk en gammel dansk kultur for at fremstille vin. En nærmest ukendt kultur, men som hænger sammen med fastelavn.<br />
Det handler om den gode most. Ordet most handler om en gæret æbledrik. Og sådan noget er blevet fremstillet i århundreder i et eller andet ukendt omfang. Stort kan det ikke ha' været i vores lille verden, men man skal ikke langt ned i Europa før det har været og er en udbredt kultur især i Atlanterhavsegnene.<br />
Industrien fremmarch skabte det moderne øl for snart 200 år siden og al historisk produktudvikling knyttet direkte til de enkelte små landbrug forsvandt til fordel for storskala produktionen. Og i tidens tand forsvandt most-kulturen herhjemme. Ølkulturen vandt, og vi blev et bajer-drikkende land.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgteUuMd19qhAsVGdGi_eIX4mkO63iLqhJVBnAl2kVeIcpq17JJJaRSuU0L5XTtL6SwcoWZyxX4gV2MwCXXwW387jO3bjCy-Me-i5CtGQK1M3tE3d-fdh2r0GcI4JrrCISKcqM4MAk7m-Kj/s1600/IMG_0829.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgteUuMd19qhAsVGdGi_eIX4mkO63iLqhJVBnAl2kVeIcpq17JJJaRSuU0L5XTtL6SwcoWZyxX4gV2MwCXXwW387jO3bjCy-Me-i5CtGQK1M3tE3d-fdh2r0GcI4JrrCISKcqM4MAk7m-Kj/s1600/IMG_0829.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bare lige til mundvandet: Her sukkerkogte æbler til desserter.<br />
Der er en verden til forskel på sådan en dessert, afhængig af det rette æblevalg.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Men rundt omkring i det ganske land spirer det. Historien er godt hjulpet af at vi for nogle år siden blev mødt med bryggeriverdene alkopopkultur der opfandt såkaldte cidere. Ingen nævnt ingen glemt.Og blandt kræsne, kritiske, bevidste og berejste ganer har der været højlydte protester. Endnu engang lykkes det at erobre sproget og knuse et hæderkronet begreb i den industrielle mølle. Cider er og bliver en gæret æbledrik fremstillet af 100 % ren saft. Men blandt andet fordi svenskerne for mange år siden kaldte deres æblesodavender for cider, så har den europæiske regelmaskine ikke været i stand til at holde stien ren.<br />
<br />
Uanset navnet, så har vi brug for at genrejse den fantastiske mulighed, der ligger i at vi kan begejstres over at drikke noget så naturligt som den gærede most. Det kan gøres på rigtigt mange måder og blot valget af æbler er afgørende for hvad der kommer ud af det. Det er en stor stor kunst. Ligesom med daglig vin kontra klasse-vine. Ikke spor anderledes. og så er det en moderne drik, den kan noget både med sundhed og larmer ikke med et højt alkoholindhold.<br />
<br />
Så vi går til kamp for den gode cider, den rigtige cider, den ægte cider. Se mere om hvordan der diskuteres, da der var <a href="http://restaurant-relae.dk/blog/dansk-cider/">cidersmagning på Restaurant Relæ</a>.<br />
<br />
Og som jeg sagde indledningsvis, så sagde man i gamle dage at drikken først var klar til fastelavn. Og det tager tid fra æblerne mostes om efteråret. Og det kræver omhyggelighed. Og så er det en utrolig oplevelse at iagttage, hvordan den grumsede frisk-most gradvis ændrer sig og bli'r til den smukkeste klare champagneagtige og perlende drik. Som historien om den grimme ælling...<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiz5OBKK1hulvwgsMOL0LmkoqQUqaZ8AIttezWG1n8ifnjRT1gJiQfDIApTUUc8hnvVvaXYBU6mNlzpR53oqsJhC6NVYqNbkdwPy4_4XMl2R8KQ8NUGlvi3f0BxiGQEiT6W8481nHdZAa1P/s1600/20130205+haven2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiz5OBKK1hulvwgsMOL0LmkoqQUqaZ8AIttezWG1n8ifnjRT1gJiQfDIApTUUc8hnvVvaXYBU6mNlzpR53oqsJhC6NVYqNbkdwPy4_4XMl2R8KQ8NUGlvi3f0BxiGQEiT6W8481nHdZAa1P/s1600/20130205+haven2.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Haven under forandring fra buskads til frugthave.</td></tr>
</tbody></table>
På Krogerup er vi igang med at rydde havens buskadser fra 1960-ernes knæfald for en ensformig have-æstetik, hvor roser, staudebede, køkkenhaven, bærbuske, frugttræer og kompostbunken blev ryddet og erstattet af græs og mærkelige buske fra alle verdenshjørner bedst kendt fra kirkegårde. Så om igen: Gang i livet. Vi skal plante frugttræer, og spændende cidersorter! Ikke nok til at rejse en industri, men rigeligt til at pirre til historien og demonstrere potentialet. Og så bliver der plantet nogle af de mest interessante traditionelle sorter, som egner sig til spisning og til mad.<br />
<br />
Det vil ta' nogle år før det rigtigt tager sig ud. Kom "om føje år, heden som en kornmark står". Iøvrigt har Aarstiderne <a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser/Bliv%20AebleMester%20hos%20Aarstiderne">podekursus</a> den 22. marts her på Krogerup, hvis du skulle få lyst til at ta' fat selv. Her snakker vi æbler, podning og sikkert også most og cider..<br />
<br />
Og vi har <a href="http://www.aarstiderne.com/Arrangementer-kurser/Fastelavn">fastelavn</a> her på Krogerup på søndag den 10. februar. Nok især for børn, kom og vær med!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />
<br />Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-22855519588135900532013-01-30T00:29:00.000-08:002013-01-30T00:29:25.158-08:00Vendepunktet!<br />
<div class="MsoNormal">
’En slidsom vinter gik sin gang’</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Så nærmer vi os vinterens dybfrosne vendepunkt. Ligesom året
umærkeligt tipper over mod vintertide engang hen på sommeren, hvor det er
umuligt at benægte den sandhed ingen af os har lyst til at se i øjnene, nemlig
den at årets er på hæld, ja, så er det samme ved at ske nu med modsat fortegn. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Uagtet de rasende influenzaer, mørkemænd, dystertanker og
vinterdepressioner, så er det nu det kan mærkes, nu det har vendt, vi er på vej
mod lysere tider. Det sker hvert eneste år, vi ved det, men det er et langt
sejt træk at skulle igennem en slidsom vinter og med udsigten til ’foråret så
sagte kommer’. Men selv de mindst pip, morgenlyset, den første erantis, gi’r et
kolossalt spark bagi og lyst til livet. Vidste du i øvrigt at englænderne
misunder os vores erantis? Den dur af uransagelige årsager bare ikke derovre,
så lad os være endnu mere stolte over vores lille snesol.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kjørmes Knud<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og vidste du, at netop her i starten af februar, helt
bestemt den 2. februar, der har det fra gammel tid været det præcise
vendepunkt. Dagen hedder ’kyndelmisse’, et overslæb fra katolicismen, som vi
forlod i 1539, og i øvrigt en kirkelig maskering af et fænomen, som er langt
ældre end den kristne kirke. Kirkens festlighed er en messe for lyset, og det
gi’r jo mening.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Og det der gi’r endnu mere mening er, at det er på den dag
at halvdelen af vinterforrådet stadig skal befinde siger i lader, loer, kuler,
kældre og forrådskamre. I gammeldags forstand varede vinteren fra 1. november
til 1. maj, de to skiftedage, hvor bønder-karle og –piger flyttede fra gård til
gård, hvis ikke de blev. 2. februar er midt imellem, Kjørmes Knud hedder den på
dansk. Det kommer af ’kermesse’ der er blevet til ’kørmesse’ og herefter til ’kjørmes’.
Og Knud handler om knude, som er gammeldansk for bidende frost. Så er den ged
vist barberet. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Struense<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men til historien hører at ’ker’ betyder fakkel og dermed
lys. I mine øjne er det en fabelagtig anledning til at holde en fest, en
vinterfest, hvor vi, kan gi’ los for vores dybe glæde over vendepunktet. Når
Struense i sin tid mistede knoppen, var det også fordi han afskaffede netop
denne festlighed og helligdag. Ikke kun denne, men også så mange andre, alle
dem der blev til den konstruerede helligdag ’st. bededag’.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Oplysningstiden og med den Struense løftede os ud af en
tidsalder, der i lige linje rækker tilbage til oldtiden, og som knyttede os
sammen med naturen og alle dens luner. Med den frembusende ’oplysning’ og
rationelle tænkning med videnskaben som sværd, så var startskuddet givet til at
vores bondske rødder gik i opløsning.<o:p></o:p></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga2Y5SnhmRVO4azjBfeLD1cU_Kfi18unHWuINkAe75TYbv8p_WHOTQe3VwYSoqbURMXe92HjpAqlT65xFnK2Vpeq4BQvg8o5B5crrDOJ6ZuayautUeoABOEDC96TZq77c8tqieWclezh7v/s1600/IMG_0065.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga2Y5SnhmRVO4azjBfeLD1cU_Kfi18unHWuINkAe75TYbv8p_WHOTQe3VwYSoqbURMXe92HjpAqlT65xFnK2Vpeq4BQvg8o5B5crrDOJ6ZuayautUeoABOEDC96TZq77c8tqieWclezh7v/s1600/IMG_0065.JPG" height="320" width="239" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vi skal lige ha' lidt katolsk stemning fra middelalderen.<br />Her er det dragen, som bønderne har siddet og gloet på,<br />når de var til lysmesse 2. februar i Højby Kirke<br />uden at forstå et ord af det latinske 'præk' </td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal">
Den indre bonde<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Nok skal vi ikke tilbage til tidligere tiders bondesamfund,
men vi skal finde vores indre bonde frem og tillade os at være helt anderledes
i pagt med den natur, som i sidste ende, uanset hvad vi mener som menneskehed,
og uanset hvad vi tænker om den, så har den det sidste ord. Vi er blot brikker
i et stort spil, som er styret af kræfter, vi kun kan håndtere, hvis vi spiller
med på dem.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Er det ikke det vores tid handler om lige nu? Vi begejstres
for haverne, vi vil i gang igen med at få jord under neglene, vi vil
’mindfulness’ og dyb refleksion, vi vil nyde vores egen natur og verdens natur,
vi vil beskytte os og den, og vi bekymrer os om vores børn og børnebørns fremtidsmuligheder.<o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Festen<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til næste år vil jeg sætte skub i en lysfest, et knudepunkt
for begejstring over livet og en trøster, når det er vinterværst. Jeg er
overbevist om at denne begejstring er endda meget nem at smitte med. Og så skal
vi brygge et særligt øl til lejligheden. Det skal være stærkt, og samtidig
lyst. Og så skal vi juice safter, der oser af kulernes kraft. Vi skal brænde
bål, vi skal riste kød og snitte kål, vi skal bage store brød, og vi skal
trutte i horn og valse los. Takket være Kjørmes Knud.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Er det danske sprog ikke bare vidunderligt underligt
finurligt dejligt!?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hilsen<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Per Kølster<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGhbju0YWOM-TYd-Ife-RtL_DOVdlPjzdzqeROHbPq2fUUbPfsuWECqLdzM7MIkB9MVDl6k0lHk2QioZjbtycSvMWbQls8jBytK5KwpS1ml7YXptnWt_1eyIc9o0_UeS9isKpmcgd0qZhl/s1600/201203krogerup+002.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGhbju0YWOM-TYd-Ife-RtL_DOVdlPjzdzqeROHbPq2fUUbPfsuWECqLdzM7MIkB9MVDl6k0lHk2QioZjbtycSvMWbQls8jBytK5KwpS1ml7YXptnWt_1eyIc9o0_UeS9isKpmcgd0qZhl/s1600/201203krogerup+002.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 13px;">Midvinterudsigten til Haver-til-Mavers skole-ude-køkken,<br />når blikket for en kort stund hæves fra skrivebordet på Krogerup.<br /></td></tr>
</tbody></table>
</div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-33226816215033609602013-01-13T07:36:00.001-08:002013-01-14T01:43:45.852-08:00Dyre, neutralmarinerede ord<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif;"><span style="font-size: 14px;"><b>Til diskussionen om Prisen, prisen, prisen - eller "Økologi burde være normen"</b></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;">Min gode kollega Juliane Schmeltzer Dybkjær fra kommunikationsafdelingen i Aarstiderne har sendt mig dette indlæg, som reaktion på min blog fra forleden om prisen og sproget:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>"Lad os til at starte med få noget på det rene: Det betyder noget, hvordan
vi taler om ting, og hvilke ord vi bruger. Vi kender eksemplerne fra den
offentlige debat: Udkantsdanmark. Fjumreår. Forbedrede forhørsmetoder. Hvis
vi kalder en spade for et analogt manuelt betjent apparat til brug ved
forflyttelse af øvre jordlag, bliver spaden til noget andet i vores bevidsthed.
<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>I retorisk sammenhæng taler vi om <span style="border: none windowtext 1.0pt; mso-border-alt: none windowtext 0cm; padding: 0cm;">framing</span>. Begrebet
stammer fra den amerikanske sprogforsker George Lakoff, som har brugt sit liv
på at arbejde med, hvordan vi som afsendere af kommunikation ved at
bruge bestemte ord om bestemte ting kan have indflydelse på, hvordan
vores tilhørere opfatter disse ting.<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>Tænk bare på ordet "neutralmarineret". Hvis nu ordet ikke havde
været genstand for offentlig debat, hvad ville du så umiddelbart tænke, at det
dækkede over? Jeg ville tænke, at det betød, at kødet var lagt i en neutral
marinade. Måske bestående af salt, peber og olivenolie. Men vi ved jo desværre
alle sammen godt, hvad ordet i virkeligheden dækker over: At det
neutralmarinerede kød er pumpet fyldt med vand, anitbiotika, klorin og andet
skidt og møg, som aldrig har hørt hjemme i et kyllingebryst eller en
svinekotelet. Man kan jo godt forstå, hvorfor producenterne af kødet bruger den
fikse vending. "Neutralmarineret" lyder alt andet lige bedre end
"Pumpet fyldt med vand. Kan indeholde spor af antibiotika og/eller
klorin". På den måde bruges framing, når det handler om fødevarer,
til at give os en bestemt – og gerne positiv – opfattelse af fødevaren. På
andre tidspunkter kan framing bruges til at sætte visse fødevarer i et
dårligere lys. Tænk bare på debatten om kødklister. <o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>Men framing kan ikke blot bruges til at maskere eller fremhæve dårligdomme.
Det kan også til at fastholde visse ting som værende specielle / unormale /
afvigende. Østers, som er fanget på konventionel vis - ved at trawle havbunden
og efterlade havmiljøet i dårlig stand - hedder fx bare "østers",
mens østers, som er fanget på line og derfor er meget mere miljøvenlige, hedder
"linefangede østers". Jeg er overbevist om, at benævnelsen
repræsenterer mere end blot et navn. Når det betyder noget, hvad vi kalder
ting, betyder det også noget, hvilken version af tingene (fx østers) vi
betragter som "normale" og dermed ikke giver nogen ekstra
beskrivelse, og hvilke af tingene, der er de afvigende og derfor har brug for
ekstra navne og benævnelser.<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>Jeg vil gå så langt som til at sige, at det har stor indflydelse på hvordan
vi betragter fx et begreb som økologi. Økologi burde være normen. Økologi burde være en selvfølgelighed.
Økologiske varer er så grundlæggende vigtige for vores klima og vores sundhed,
at det ikke burde være et spørgsmål om aktivt at tilvælge økologi, men et
spørgsmål om aktivt at fravælge det (af de grunde man nu måtte have til det). <o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>Derfor foreslår jeg et eksperiment. Et eksperiment hvori vi bytter om på
normalen. Et eksperiment, hvor de økologiske varer betragtes - og derfor
benævnes - som "det normale". Som ”default-indstillingen”. Som det,
vi alle sammen som udgangspunkt burde gå efter. De få, der af ideologiske,
økonomiske eller andre grunde ikke havde lyst til at købe en "økologisk
vare" (eller, som det jo i virkeligheden er, simpelthen bare ”varen i sig
selv”, uden sprøjtemidler og andet skidt), kunne få lov at købe en
"sprøjtet vare". Frugt- og grøntafdelingerne i landets supermarkeder
ville stadig have to sektioner: De ville hedde "Frugt og grønt" og
"Sprøjtet frugt og grønt". Køddiskene ville være inddelt i "Kød
og fjerkræ" og "Medicineret kød og fjerkræ". Eller bedre: ”Kød
og fjerkræ med narkotika”. <o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<i><br /></i></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 15.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Helvetica, sans-serif; font-size: 10.5pt;"><i>Jeg tror på, at denne ombytning ville have en betydning. Jeg tror på, at de
ord vi bruger og den måde vi taler om mad på har indflydelse på, hvordan vi
betragter det. Jeg tror nemlig i virkeligheden ikke på, at særlig mange
danskere har lyst til at spise klorinmarineret kylling til aftensmad. Men så
længe der er langt mellem vores mad og den måde vi opfatter vores mad på, vil
fikse producenter kunne sælge mad af affaldskvalitet til os. Derfor tror jeg
på, det ville have stor og vigtig betydning, hvis vi begyndte at kalde en spade
for en spade, et æble for et æble og en buropdrættet, træt, vandfyldt,
klorinskyllet høne for hvad det er: ikke egnet til menneskeføde."<o:p></o:p></i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Juliane har sin egen madblog, som hedder <a href="http://www.madgrisen.dk/">madgrisen.dk</a></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-15010154479707383062013-01-11T06:39:00.000-08:002013-01-13T14:11:54.681-08:00Prisen prisen prisen<br />
<div class="MsoNormal">
Når billigt er dyrest og dyrt er billigst.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Forleden morgen hørte jeg en sociolog snakke om udviklingen
i en stor danskejet discountkæde i morgenradioen. Det handlede om at købe billigere
udenlandsk mad. Og hendes indlæg handlede om, at kæden slagter alle ’hellige
køer’ for at sikre danskerne billigst mulig mad. Hun forklarer villigt, at vi
har udviklet en kultur, hvor vi alle sammen køber discount, og så indimellem
forkæler os selv med, citat ”de meget dyre kvalitetsvarer og økologi”.<br />
Her er
det at morgentheen er ved at få en tur-retur. Det er et provokerende retorisk
greb, hvor sociologen bevidst eller ubevidst gør ’billigst’ til det normale,
til standarden og til samvittighedens velvalgte holdepunkt. Bruger man flere
forbrugerkroner end på det billigste må det ifølge hendes logik være et udtryk
for nærmest en egoistisk forkælelse med ’de meget dyre kvalitetsvarer og
økologi’.<o:p></o:p><br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhycw2W3P59IBkbRf3FFHwWXyxCqXDh7rduTX9dPIFmjojtg2QXEmJtXPeXH0FHeznzf-mVAns6e5YIKt-dd9Wh4lLZef9wiuUTMJ04iFBWbnTtI3_puAM0IEsF2mTIWIQFgdidA6MscfkJ/s1600/10BE0119.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="214" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhycw2W3P59IBkbRf3FFHwWXyxCqXDh7rduTX9dPIFmjojtg2QXEmJtXPeXH0FHeznzf-mVAns6e5YIKt-dd9Wh4lLZef9wiuUTMJ04iFBWbnTtI3_puAM0IEsF2mTIWIQFgdidA6MscfkJ/s320/10BE0119.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Vi behandler maden som et fænomen, der kan prissættes
fuldstændigt uafhængigt af alt det, som det i virkelighedens verden koster at
fremstille vores mad. Vi er i dag så oplyste, så vi udmærket ved, at er maden
billig, så er det fordi den fremstilles med en ubetalt regning.<br />
En regning som
betales af andre landes lønniveau, af billig importeret arbejdskraft, af vores
indkomstoverførsler, af de dyr som skal trælle for vores følsomme pung, af den
omgivende naturs dyreliv, af fiskenes åndenød, af arternes forsvinden, ja endda
af klodens fremtid.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Med andre ord når noget er billigere, så er det ikke fordi
noget andet (læs økologi) er dyrt. Nærmest tværtimod. Det handler om den
besynderlige grådighed, som vi alle er en del af, når vi fravælger at handle efter
vores oplyste samvittighed.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Enig: Det er træls altid at skulle være så korrekt, og se
skævt til den del af befolkningen, som nærmest skruppelløst lader sig forføre
af skingre priskrige. Det er meget at lægge en politisk dagsorden ned over
vores daglige valg. Det er absurd at vores kultur rummer sådanne uforenelige
modsætninger. Men sådan er det. Basta! Der er ingen vej uden om, at vi hver for
sig må gribe i egen barm og sejle op imod den retorik, der udstiller os som
lidt tossegode eller selvfede, fordi vi vælger økologi.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Nu er vi heldigvis ikke en lille ensomt marginaliseret skare.
Der er en endog meget udbredt og solidt forankret bevidsthed i dette land om,
at vi vil har ordentlig mad og omlagt det samlede danske landbrug. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Men, men, men</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://www.fvm.dk/files/billeder/1Landbrug/Maanegris/maanegrisIndholdsside.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="133" src="http://www.fvm.dk/files/billeder/1Landbrug/Maanegris/maanegrisIndholdsside.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Regeringens seneste landbrugspåhit handler om
et projekt, der meget besynderligt er døbt <a href="http://m.fvm.dk/Files/Billeder/1Landbrug/Maanegris/m%C3%A5negris_high.jpg">Månegris</a>. Alene navnet! Det må
være verdens mest isolerede grise, grise af en anden verden, grise som er
forvist til et liv i reaktorer, hvor naturen har ’adgang forbudt’, hvor
medicinering erstatter solskin og fuglekvidder, hvor naturlig adfærd og respekt
for grisens væsen er ofret til fordel for en superdiscountglobalkonkurrencedygtig
’endlösung’. Grisenes befrielse fra naturens uregerlige verden. Og vores befrielse
for grisenes svineri.<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Dette kan kun lade sig gøre, fordi der alligevel langt ind i
rækkerne af besindige politikere (ministeren eksempelvis) trives en evne til at
rumme det modsatte. Økologi om fredagen og discount resten af ugen. Økologi og
griseindustri. Synd og aflad. En sær dobbeltmoral, en kulturel skizofreni, som
er dybt problematisk for en sund tankegang og for vores demokratiske system. <o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvordan kan vores regering tage sig selv alvorligt, når den
med den ene hånd dybt seriøst forsøger sig med at skabe en fornuftig fremtid
for vores land med det igangværende arbejde i sin Landbrugs- og Naturkommission på den ene
side, og så på den anden side lancerer en måne-vision, som ligger milevidt fra
gængse forestillinger om respekt for natur og dyr.<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG2cHlsDrlzxhhkZddVIX_LBlksx91eFjrV0vTr9zgnl_kzMkYG2NQVRs7M2ziu4hTyX1beMldpk91ZmI_B6NRf0Ct2iOftItyaAyC7sYr19eiGQgMBw1-y-sBNbnJFbafNOhwLd0EOL05/s1600/gris2.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG2cHlsDrlzxhhkZddVIX_LBlksx91eFjrV0vTr9zgnl_kzMkYG2NQVRs7M2ziu4hTyX1beMldpk91ZmI_B6NRf0Ct2iOftItyaAyC7sYr19eiGQgMBw1-y-sBNbnJFbafNOhwLd0EOL05/s1600/gris2.jpg" /></a><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Landbrug er og bliver natur, men også ubetinget styret
natur. Derfor er der teoretisk set ingen grænser for, hvor meget der kan
manipuleres med jord, planter og dyr. Men der er alligevel grænser i
virkelighedens verden. Grænser som defineres af vores viden og vores
samvittighed. Vi skal ikke ha flere svin i bur men færre - og flere grise på græs.<br />
Det er
grænser, som ikke kan eller skal defineres af en selvisk, kortsynet pengepung,
der insisterer på at lade vores almene forbrugsbehov og snævre
brancheinteresser gå ud over den fødevareproduktion og naturforvaltning, som vi
alle er så dybt afhængige af.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Med andre ord så skal retorikken ændres. Den skal stemme overens med en sund tankegang om, at alt har en pris. Det er ikke det dyre
der er dyrt, men det billige der ikke er betalt. Det skjulte tyveri skal
isprogsættes. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
I mange, mange år er økologien bygget på den filosofi at vi
skal være<br />
foregangsmænd og vise det gode eksempel. Ikke skræmme men vise vej. Det er
i overensstemmelse med dette dogme Økologisk Landsforening kommunikerer. Men jeg er ved at miste lidt af min barnetro.<br />
<br />
Vi bli’r sgu
nødt til at gå langt hårdere til værks og turde fortælle alle de uendeligt
mange ’modhistorier’, som vi ellers altid har overladt til
miljøorganisationerne. Det er os, der for alvor oplever smerten ved at blive
udgrænset som ’dyre’ og ’luksus’ og ’egoistisk’, ’verden vil sulte’, og det er
vores børn og vores verden, der betaler prisen for alt det irrationelle vrøvl.</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Er dette patetisk eller er det ikke bare sund fornuft? Vi
får aldrig fødevareministeren til at gå forrest og give afkald på logrende at lade
sig trække rundt i manegen af fødevarebranchens månetunge drenge med mindre vi
begynder at råbe højt, at sige fra, at protestere. Det virker på politikerne,
når folket hæver røsten!<o:p></o:p><br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er før set i verdenshistorien, at vi har uendeligt svært
ved at vågne, når vi står overfor en sådan fuldkommen magtfordrejning med
mindre larmen bliver overvældende. Så hjælp mig alle Jer gode mennesker, som kan se hvordan
galskaben skal tøjles og vi skal finde en retning, der gir’ discounttanken
baghjul. Råb op! For hvad er prisen? Og er vi prisgivet prisen, eller er det
ikke prisen værd?</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Prisen, prisen, prisen…<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
KH<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Per<o:p></o:p></div>
Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-84807759749316730792013-01-10T01:14:00.001-08:002013-01-11T04:09:18.534-08:00Verdens frø<br />
Igår viste DR2 en udsendelse om en fransk fotograf Albert Kahn, der for 100 år siden satte sig for at dokumentere folkeslagenes mangfoldighed især i Europa. Billederne var utrolige, fordi de afslørede ikke alene en kolossal variation i kulturernes egenart, men også hvordan etniske befolkningsgrupper levede side om side. Et utroligt kludetæppe af sprog, klædedragter, religioner, madkulturer håndværk oma.<br />
<br />
Fra en mangfoldig verden, har vi bevæget os mod en ensretning, som har taget livet af forskelligheden. Vi har fået en massekultur, som skaber helt andre betingelser for menneskehedens måde at trives på idag.<br />
<br />
I samme åndedrag faldt vi over et site, hvor der er igangsat en <a href="http://www.kickstarter.com/projects/1165887134/seed-the-untold-story-documentary-film">indsamling</a> til at lave en film om verdens frø. Historien er den samme, som det ses ret tydeligt af denne 'planche':<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPfnYBpbTywB5p-j7b7cZyc-ghhX8KGj1Yb9OmrfvOkZhBCYt_NrtZgE1yqN49c-6rKWcWW1iTpT_zdOMKFWvk9kA0rZ3Rs2B3m6najxA9ZxTV-CCs1H_I2Gim4EJ-80YaiDE4M8vKjZ_t/s1600/Seeds.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="620" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPfnYBpbTywB5p-j7b7cZyc-ghhX8KGj1Yb9OmrfvOkZhBCYt_NrtZgE1yqN49c-6rKWcWW1iTpT_zdOMKFWvk9kA0rZ3Rs2B3m6najxA9ZxTV-CCs1H_I2Gim4EJ-80YaiDE4M8vKjZ_t/s640/Seeds.png" width="640" /></a></div>
<br />
I de sidste 10000 år af menneskehedens historie har vi været bofaste og dyrket jorden. Fra at være jægere og samlere, der høstede hvad naturen tilbød, så tog mennesket fat på at skabe sin egen natur, nemlig det landbrug eller havebrug, som leverer det vi selv vil dyrke.<br />
<br />
Forudsætningen er frøet. Frøet skal være til rådighed, når der skal sås, det skal være gemt, det skal være høstet, og det skal være nøje udvalgt til at være egnet til at blive gemt og sået igen. Og det skal være det ypperligste, som er tilpasset den ekstreme forskellighed som naturgeografien og de lokale kulturer har bestemt.<br />
<br />
Går man bare 100 år tilbage i tiden var der nok handel og udveksling mellem folk endda på store afstande. Men det var ikke normen. Tværtimod. Udvekslingen foregik i små lokale nærmest lukkede kredsløb. Set med planternes øjne betød det en fabelagtig tilpasning af generne til netop de vilkår som gjaldt lokalt. Denne variation og ekstreme mangfoldighed var til alle tider den forsikring mennesket havde for at kunne modstå, hvad verden end måtte byde. Mangfoldighed er lig med sikkerhed. Og samtidig er det ensbetydende med muligheder og skønhed.<br />
<br />
Billedet viser med sørgelig tydelighed, hvordan mangfoldigheden er skrumpet katastrofalt. Og situationen er endnu værre, idet de seneste årtiers udvikling går i en retning, hvor det er 3 globale firmaer, der mere og mere ejer vores frø. Gensplejsningen har gjort det muligt at patentere og eje gener. Mens den gamle historie handlede om genernes frihed, det fælles eje og en livlig udveksling. For nok levede folk i isolerede enklaver, men frø udveksles meget nemmere end noget andet. De er holdbare og kan rejse fra hånd til hånd over store afstande og skabe nye muligheder og krydsninger der hvor de lander.<br />
<br />
Lige modsat idag med vores moderne verdens fuldbyrdelse af behovet for at eje og kontrollere. Færre og færre sorter. I Danmark havde vi indtil for 30-40 år siden indtil flere hæderkronede firmaer der forædlede og udviklede grønsagsfrø eksempelvis til danske haver og gartnere. De findes ikke mere. Vi er helt afhængige af de internationale virksomheders stærkt begrænsede tilbud.<br />
<br />
Dog er der et lys for enden af tunnelen. Nemlig den at der i statsligt regi findes genbanker. Og blandt økologiske kredse arbejdes intenst for at skabe alternative veje. I Aarstiderne har vi projektsamarbejder om bevaring af genressourcer, som vi fortæller om her: <a href="http://fortidensfro.blogspot.dk/" style="font-family: Calibri, sans-serif; font-size: 11pt;">http://fortidensfro.blogspot.dk/</a>.<br />
Og på frivillig basis arbejdes der med at indsamle, dyrke og dele frø i et internationalt netværk af entusiaster (seed saving). Herhjemme er det ellers foreningen Frøsamlerne der arbejder med sagen.<br />
<br />
Er det ikke lige meget? kan vi ikke bare trygt overlade alt dette til de store firmaer? Nej. Frø er frihed. Frø er demokrati. Uden mangfoldigheden ingen sikkerhed for at der er frø, som kan tilpasses de store forandringer, vi alle regner med vi står overfor. Firmaerne hævder, at der skal gensplejsning til for at løse behovet for nye sorter når klimaforandringerne slår til. Min og mange andres påstand er det modsatte, nemlig den at det kun gør os endnu mere sårbare, og at det der skal til er det modsatte, nemlig at vi skal skabe så meget genetisk 'larm' som muligt, vi skal frisætte sorterne, og vi skal genskabe interessen for at bevare og udnytte og udvikle vores levende kulturarv. Den der trods alt stadig findes.<br />
<br />Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-933926380389579648.post-70459285533221879222013-01-05T10:15:00.001-08:002013-01-05T10:15:02.017-08:00Hvad er det lige man kan savne i januar?Svaret er enkelt: Sol og varme. men istedet for at tage en politisk ukorrekt flyvetur til drømmeland kan man hælde sol og varme på flaske. Og så drikke det naturligvis. I dagens arbejde i bryghuset var vi nødt til lige at smage på et solskinsbryg, nemlig øl brygget på chili. Nu er chili uendeligt mange ting. Det jeg synes er særligt fascinerende er aromaen. Altså mere smag og mindre "ild". Den er på vej og tanken varmer her i januar. <br/><br/><div class="separator"style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ5TpZ_H2Hpf5gZGuT3hrCZUnTiIrVdYbWUzhsvYO1A76sk8G1v3z0SbGHhI2-wVZGuiPqUlgQAfnARdcS1JzizPGLlB8pVUnri_XxF5OX_KDGNRfw1RPfiRUeAodhe46vUOQWmJ4AGhyphenhyphen_/s640/blogger-image-1293213720.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ5TpZ_H2Hpf5gZGuT3hrCZUnTiIrVdYbWUzhsvYO1A76sk8G1v3z0SbGHhI2-wVZGuiPqUlgQAfnARdcS1JzizPGLlB8pVUnri_XxF5OX_KDGNRfw1RPfiRUeAodhe46vUOQWmJ4AGhyphenhyphen_/s640/blogger-image-1293213720.jpg" /></a></div>Per Kølsterhttp://www.blogger.com/profile/02599916257550993041noreply@blogger.com0